28.11.2009
En mester og en O.G. tager et kig forbi HEAT
Det bliver en varm, lang vinteraften på HEAT onsdag d. 2. december, når Masta Ace & Edo G kigger forbi Rust som A&E. Masta Ace har udgivet klassikere siden 1990’s ’Take a Look Around’. Et år efter smed Ed O.G. & Da Bulldogs ’Life of a Kid in the Ghetto’ på gaden. Nu er Ace & Ed sammen klar med ’Arts & Entertainment’.
På det seneste har Masta Ace ellers været travl med eMC og ’The Show’, mens Edo G har reunited med Da Bulldogs samt lavet et glimrende album med Special Teamz. På A&E’s fællesalbum ’Arts & Entertainment’ gæster prominente navne som KRS-One og Posdnuos, mens M-Phazes, DJ Spinna og Double-O har trykket på knapperne.
Fra klokken 22.00 af vil Typhoon vende plader indtil A&E hopper på scenen og leverer en bunke klassikere og vel nok også en omgang nyt shit. For at komme ind skal du bare nuppe en billet her eller smide 140 kr. i døren, og så er der ellers hiphop til din ass.
Skrevet af Toobs 28.11.2009 arkiveret under Nyhedsarkiv |