02.12.2009

Jule giveaway: 25×2 billetter til J. Rawls på HEAT

JRawlsNu på onsdag d. 9. december afsluttes et godt koncertår med manér. De La Soul kommer til Store VEGA i anledning af 20-års jubilæet for udgivelsen af deres debut Three Feet High and Rising. Med sig tager de bandet Rhythm Roots All Stars og opvarmning fra DJ Dez, MED, Guilty Simpson og Tue Track. Rusts onsdagsklub, HEAT, har også skaffet underholdning til dagen. Lone Catalysts-medlemmet, den jazzede producer/dj J.Rawls er booket denne aften, og da det snart er Jul, kan RapSpot i samarbejde med HEAT diske op med ikke mindre end 25 x 2 gratis billetter til koncerten!

Det eneste du skal gøre, er fluks at sende en e-mail via formularen nederst på siden. Hvis du er så heldig at være blandt de 25 første, så kan du og en homeboy/girl hoppe gratis ind efter at have set De La Soul levere en forhåbentligt fantastisk præstation i Store VEGA. Vi er nemlig blevet fortalt, at J.Rawls først går på efter De La Soul er færdige, så du kan nå at tage fra Vesterbro til Nørrebro i ro og mag. Er du ikke så heldig at tilkæmpe dig en billet, så skal du blot punge op med 60 kr. i indgangen. Sæt igang!

Vores giveaway er slut og vinderne har fået besked via email!

Skrevet af K-V 02.12.2009 arkiveret under Nyhedsarkiv |