08.12.2009
Guilty Simpson med dansk samarbejde
Onsdag den 9. december stiller Guilty Simpson sig på scenen i Store Vega sammen med M.E.D. til 20 YEARS AND STILL RISING– jubilæumskoncerten med Long Island’s finest, De La Soul. I den anledning offentliggør gruppen BrickNote en eksklusiv collaboration, som de har lavet med Guilty – rapperen med musikhistoriens mest sigende navn.
BrickNote fortæller, at tracket blev produceret i sommeren 2006, omkring samme tid som Guilty for alvor blev en eftertragtet figur på rapscenen da han featurede på den savnede J Dilla‘s ‘The Shining’, med to numre. Nummeret ligger her. BrickNote som består af rapperen ATC & Producer/Dj’en ChimneySwift, er i øvrigt aktuelle 25. december med deres debut EP ‘Kogebogen’, og hvem kan ikke bruge sådan en i juletiden. Besøg dem på bricknote.blogspot.com.
Der er i øvrigt stadig billetter til De La Soul, Guilty Simpson og M.E.D. De kan købes her. Og her kan du tjekke et shoutout til København og Stockholm fra Posdnous aka Plug 1 fra De La.
Skrevet af ptas 08.12.2009 arkiveret under Nyhedsarkiv |