21.01.2010
Hiphop i Århus: Gypsies + Vincent van go go + Flødeklinikken mm. på Train fredag
Fredag aften d 22. januar på Train har du mulighed for at se Gypsies spille live, som pressemeddelelsen lyder: “Sidste chance meget længe!!!”. Dertil kommer koncert med både Vincent van go go, Flødeklinikken og speciel guest stars i form af W’Afande og J-Spliff. Koncerten går igang allede kl. 20 og dørene åbnes fra kl. 19, så kom i god tid hvis du vil have det hele med! Prisen er sølle 80 kr, og så går aftenens overskud endda til mikrolån til ex-prostituerede i Nairobi’s slum.
Fra fra Train.dk:
Gypsies siger tak for denne gang med på gensynskoncert i Århus (Train)
Sidste chance meget længe for at opleve Gypsies Live!!!!!!
Gypsies:
Efter næsten 10 år i frontlinjen på den danske musikscene har Gypsies valgt at kaste håndklædet i ringen for nu. Det er dog hverken på grund af musikalske uoverenstemmelser eller manglende lyst at bandet holder pause. Et sidste slag skal der dog slås, da Gypsies spiller allersidste koncert på Train i Århus 22. januar sammen med Flødeklinikken & Vincent Van Go Go.
Efter at de fire medlemmer, Lasse Boman, Benjamin Kissi, Shaka Loveless og Birk Nevel, udgav debutpladen med Are We Brothers? har der været overordentligt travlt.
Are We Brothers? ligger i øjeblikket i tung rotation på fransk MTV & radio, og udgiver snart debutpladen i Frankrig. Samtidig bejler flere selskaber til kvartetten for at få lov til at repræsenterer bandet i resten af verden. Det får nu den meget naturlige konsekvens at Gypsies siger tak for denne gang.
Der bliver bestemt heller ikke stille omkring de resterende medlemmer i gruppen, Andreas Hagedorn & Peter Due. Andreas Hagedorn har netop slået folderne sammen med danske SMALL, der i sommers udgav single i Canada, og Peter Due har sat sig i producerstolen,
hvor han har nu arbejder på flere endnu unavngivne store projekter. For fans af Shaka Loveless´ distinkte vokal bliver der også masser at glæde sig til. Udover at rocke bassen i Are we Brothers?, medvirker Shaka på Wafande, Wazzabi & Flødeklinikkens plader, og et projekt med Andreas Asing fra SMALL er i støbeskeen.
Flødeklinikken:
Den århusianske hiphop-gruppe Flødeklinikken har efterhånden huseret længe på landets scener – og det er alt fra små klubber til sommerens festivalscener. Med rigtige instrumenter og et energisk live-show når de helt ud over scenekanten, og skaber en fest sammen med publikum. De to rappere er godt bakket op af den erfarne rytmegruppe, der sammen med en DJ bevæger sig rundt mellem forskellige genrer, men altid med hiphop som grundsten. I 2009 udkom gruppens debut-plade. Her i foråret tager Flødeklinikken med bysbørnene Bliglad rundt på deres Danmarks-turne.
Vincent Van Go Go:
Vincent Van Go Go er et sublimt liveband, som gerne vil se på livet fra en positiv vinkel, selvom det er fyldt med svære forhindringer. Det musikalske udtryk er tilsvarende positivt med en håbefuld legende og ærlig tilgang til emner som kærlighed, lykkejagt, politik og identitetskrise. ”Festlige og fjollede” var flere danske mediers betegnelse af Vincent Van Go Go efter udgivelsen af deres debutplade.”Det er bestemt ikke en selvvalgt rolle. I et land som Danmark, bliver man let proppet i en form for fjollekasse, hvis man dyrker et mere udadvendt og positivt udtryk” udtaler gruppen. Seneste album PEOPLE handler om PEOPLE.
Vigtigheden i at rejse ud og møde dem i alle mulige former og afskygninger.
PEOPLE handler om at søge sin egen sti, ved at spejle sig i alle de folk man møder.
Aftenens overskud går til mikrolån til ex-prostituerede i Nairobi’s slum.
Skrevet af Julaw 21.01.2010 arkiveret under Nyhedsarkiv |

