Den gode Mr. West har jo efterhånden opbygget sig et nydeligt CV. ’The College Dropout’, ’Late Registration’ og ’Graduation’ er alle skiver, som jeg stadigvæk engang imellem hiver frem og nyder. Autotune-eventyret på ’808s & Heartbreak’ kunne jeg såmænd godt have været foruden, men det var fint nok, at gigantegoet lige fik afprøvet sine T-Pain-drømme – så længe han blot vender tilbage til at gøre det, han er bedst til: Lave god, solid hiphop, der er letfordøjeligt for masserne. På koncert-DVD’en ‘VH1 Storytellers’ fremfører Ye sin kunst live on stage.

’See You In My Nightmares’ åbner DVD’en efter en lille omgang snik-snak – dog heldigvis ikke lige så meget som vi oplevede på sidste års koncert på Roskilde Festival. Det første indtryk man får, er klart at Kanyes sangstemme er bedre på koncerten end live på Roskilde Festival anno 2009, men det er stadigvæk ikke noget fantastisk niveau, den gode mand lægger for dagen.

I ’Robocop’ går det imidlertidigt lidt bedre. Nummeret lyder særdeles glimrende med strygere live. Problemet er bare stadigvæk, at Kanye West ikke er fuldblodssanger. Kanyes udstråling og karisma er ganske udmærket, men stemmen nærmer sig stadigvæk ikke noget imponerende. På scenen ligner han mest af alt en dårlig udgave af sin ven Chris Martin (den falske, I ved, ham fra Coldplay), og man savner bare at se Kanye rappe.

Dette sker heldigvis ved ’Flashing Lights’. Her får man igen at se, hvor fremragende en liveperformer Mr. West kan være. Med sin energiske fremførelse, samt en vis overlegenhed virker han for alvor som en superstar. Bandet spiller fremragende, og den glimrende instrumental kommer virkelig til sin gode ret live.

Af nyere numre som virkelig fungerer live for Kanye West, finder vi først og fremmest ’Amazing’, og det havde virkelig spicet optrædenen op, hvis Young Jeezy havde leveret sit fremragende vers. Men ’Say You Will’ og ’Heartless’ er igen kedelige fremførelser, hvor man blot sidder og venter på mere spændende numre.

Man får også glimrende underholdning med tracks som ’Good Life’, ’Touch The Sky’ og ’Stronger’. De glider let og lækkert ned, men der er bare ikke nok højdepunkter til at retfærdiggøre produktets pris på 150-200 kr – heller ikke selvom, der følger en CD med, hvor man får koncerten med som lydfil. Jeg kommer aldrig til at høre den CD’en igen, og det er ikke fordi, at liveoptrædener på mp3 ikke falder i min smag – for jeg har godt nok hørt Jay-Z – ’Live at Glastonbury’ mange, mange gange.

Under stort set hvert nummer kommer små historier fra hovedpersonen. Visse er ligegyldige, andre er virkelig ligegyldige. Programmet blev oprindeligt sendt d. 28. februar 2009. Kanye West underskylder for sin opførsel ved diverse awardshows – nok mest MTV Awards i Danmark. And what do you know… mindre end et år senere, har Kanye West jokket i spinaten igen, hvor det denne gang gik udover Taylor Swift. Det var måske meget klogt at banne ham ved de netop uddelte Grammy’s. Jeg finder det dog en anelse tragikomisk, at han sammenligner sig med store personligheder som Michael Jackson, Michael Phelps og O.J. Simpson, og undskylder sine handlinger med, at alle disse folk også har lavet ting, der i andre folks øjne er forkerte.

Jeg ved ikke, om det bare er fordi, at jeg synes ’808s & Heartbreak’ ikke var noget imponerende produkt, at jeg finder denne DVD rimelig mager. Men jeg synes bare, at der intet blændende er ved fremførelsen af sangnumrene. Akkurat som vi så på Roskilde Festival 2009.

Man må til gengæld give ’VH1 Storytellers’, at den er stort og pompøst anlagt. Bandet spiller glimrende, og yder altid et godt lydbillede til Kanyes optræden, som i virkeligheden oftest er problemet.

Jeg vil til hver en tid sætte ’Late Orchestration’ på i stedet for ’VH1 Storytellers’. Det er en bedre liveoplevelse i en mere tætpakket sal, hvor West har et væld af strygere på scenen, og det hele styres med hård hånd af A-Trak. Det er federe fremførelser af tidligere, bedre numre. På DVD’en finder man i alt ti numre, og som ekstramateriale er der tre ekstranumre og en Q&A, hvor Kanye viser en ulidelig arrogance over for sine fans. Det er lidt sjovt at se, hvordan Kanye West har flyttet sig fra ’Late Orchestration’ til ’VH1 Storytellers’. Det er gået samme vej, som da jeg så ham live i henholdsvis 2006 til 2009: Ned.

2 ud af 6 Spots

Skrevet af Toobs 19.02.2010 arkiveret under Anmeldelser |