22.03.2010

Spytbakken og Bumsestilo release party i KBH og Århus!

flyer - loppenTo af dansk hiphops mest aktive uafhængige selskaber, Echo Out og Idiotsikker Recs, slår for en stund pjalterne sammen for at holde fest. Anledningen er, at begge selskaber er pladeaktuelle! Echout udgiver vol. 4 i deres ‘Spytbakken’-serie og Idiotsikker Recs smider Bumsestilens nye EP ‘Ude af trit med flokken – del 1’ på gaden. Echo Out har til huse i København og Idiotsikker i Århus, men ingen vil føle sig snydt, for releasefesten går ned både 26. marts på Loppen i KBH og weekenden efter, hvor det 2. april er Studenterhuset i Århus, der lægger lokaler til.

I pressemeddelelsen står;

Til begge releases vil der være shows fra Bumsestilen samt Echo Outs eget korps bestående af M-Cnatet, Guldgruppen, Pede Gøbb og Illusionisten. Derudover vil der være showcases med andre medvirkende fra Spytbakken, forskellige DJ’s og andre surprises til de to arrangementer.
 
Dørene åbnes kl. 21. og entréen er som sædvanligt 50 kr., hvilket inkluderer et eksemplar af Spytbakken 4, mens man til Århus-releasen kan vælge at slippe 120 kr. i døren, hvis man også vil have Bumsestilens vinyl-EP inklusive download-koder med i købet.
 
Bumsestilen, der består af rapperen Thomas T og produceren Swab, dropper med deres nye EP den første del af en vinyl-duologi, hvor andel halvdel vil ramme gaden senere på året.
 
Spytbakken vol. 4 er, som titlen antyder, det fjerde i rækken af Echo Out’s mixtape-serie. Denne gang leveres der lyriske spytklatter fra Khal Allan, Kværn, Nota Bene, Trepac, Mikkel Mund, Yogi, Dialekten, Pede Gøbb, Illusionisten, Bogstaveligt Talt, Tyde T, Thomas T, Mund De Carlo, ITM, Dephorm, Mr. Abs,
Rapublik1, 9t5, Phobia, Hahn Solo & Perzon.
 
Produktionerne leveres af Davey, Melancolia, David Benja, Chewbacca, Kasper Spez, Steen Rock, Kværn, Lars Da Fari, StruglaZ, PsoriaKriz, Pjox, Galimatias & Perzon

Skrevet af Johnny Lund 22.03.2010 arkiveret under Nyhedsarkiv |