26.03.2010
Bliv forårsfresh med gratis rim og rytmer
Det ikke bare højsæson for overmodige pre-forårsforkølelser, men også for uddeling af free stuff, og her er et rundown, hvis du endnu ikke har forsynet dig med farvel-albummet fra ALX, streetsinglen fra 4Fod, mixtapet fra Hiphopproducer.dk og instrumental-hiphop-sammenskudsgildet præsenteret af Jakob med K.
Efter et stormfuldt årti siger den engelsksprogede undergrundsveteran ALX farvel og tak til hiphop ved at forære dig hele hans stadionrock-glade nye ambitiøse album ‘Ambition’.
De dansksprogede undergrundsveteraner 4Fod har endelig banket et helt album sammen. Det lander i maj og hedder ‘Hovedet på blokken’, men streetsinglen hedder ‘Streetsinglen’ og er up for grabs.
Brugerne af beatmaker-forumet HipHopProducer.dk har spyttet 21 tracks i hatten til ‘HHP Mixtape vol. 1’, hvor de viser deres talenter tilsat rap på både dansk, engelsk og islandsk – og dit eksemplar ligger bare og venter.
Ildsjælen Jakob med K fra DHHU har samlet en stribe af dansk hiphops sejeste instrumentalister på ‘Beasts vol. 1’, og indbyder dig til at suge løs af sagerne fra blandt andre His Majorlabelness Steen Rock, oldschool-kongerne Upskiboo og det nye hotte shit Veteran Cosmic Rocker.
Skrevet af Papi 26.03.2010 arkiveret under Nyhedsarkiv |