29.03.2010
StreetQuiz: Vind adgang til Count Bass D + J. Sands
Producer og rapper Count Bass D spiller med The Lone Catalysts-medlemmet J. Sands på Rust fredag 2. april – vind billetter her.
MC’en fra Nashville headliner denne fredags udgave af klubben HEAT med rapper J. Sands.
Count Bass D udgav debutalbummet ‘Pre-Life Crisis’ i 1995, og siden da har den dygtige rapper/producer udsendt en god mængde albums, hvor det seneste, ‘Robbed Without a Pistol’, udkom i 2008. Vær klar til hiphop i samme boldgade som blandt andet undergrundsdarlingen DOOM.
Aftenens anden amerikanske livenavn er J. Sands – mc’en fra The Lone Catalysts. Her kan du forvente at høre en perlerække af Lone Catalysts-tracks, og sikkert også ‘Check The Clock’
Skidtet går ned fra 23.00, Typhoon og Phase 5 vender plader før og efter aftenens liveacts. Hvis du ikke bliver en af de heldige vindere af hele 10 x 2 billetter til showet her på RapSpot, så koster det blot 60 kr. at få din Count Bass D og J. Sands på. Send dit svar inden torsdag kl. 12.00.
Hvor mange plader har Count Bass D udgivet?
Skrevet af Toobs 29.03.2010 arkiveret under Nyhedsarkiv |