Hvem havde troet Store Vega ville være udsolgt når Mos Def stod på plakaten. At 1500 danskere var dukket op for at opleve den tidligere Black Star-stjerne live. Det var næppe forudsigeligt for mange.

Forudsigelig, er samtidig det sidste man kan beskylde rapperens performance for at være,men selvom vi fik knap to timer af udpræget originalitet fra scenen, forekom Mos Defs første optræden i Danmark at være indforstået – selv for de indforståede.

Vegas brede scene var fra ende til anden oplyst af lamper. Kraftige, skarpe og knaldrøde.
To DJ’s varmede publikum op med plader. Halvt skjult bag en usædvanlig dekoration for en rapkoncert – store pottede blomsterbuketter. Og ikke længe efter, Mos Def for første gang på en dansk scene. I skjorte, slips og seler.

Der var ikke langt mellem publikums jubelbrøl og de ’The Ecstatic’-tracks som raplegenden åbnede koncerten med. ’Supermagic’, ’Twilite Speedball’. Leveret overlegent, præcist og professionelt.
Lyden var bragende høj og lakskive-lækker, og ingen i salen kunne være i tvivl om, at det var den velkendte stemme de havde betalt for, der fyldte salen.

Allerede tidligt brød Mos Def overraskende ud i sang. Stevie Wonders ’Happy Birthday’, selvom det ikke var åbenlyst hvem der var fødselar – hvis der overhoved var nogen – og det var bare begyndelsen.
I det røde skær både sang, skreg og dansede rapperen rundt blandt blomsterne. Det var lige meget teater som det var koncert. Det var sært, gøglet og til tider absurd. Men publikum kvitterede højlydt i de korte pauser.

Fragmenter af især lækre jazz og soul-sange skilte hele aftenen numrene ad. Ikke en dårlig beslutning, for hele showets atmosfære kunne skifte på få minutter.
Omtrendt midt i showet viste Mos Def sin interesse for det fremmødte publikums alder.

– 1969 – 1970 – ’71 – ’72..

Rapperen opremsede alle årstal fra slutningen af 60’erne og frem og bad publikum råbe op, hvis deres fødselsår blev nævnt. Det skulle vise sig, at der var enkelte over de 40 år til stede og tilsyneladende også et par helt unge koncertgængere, hvis dåbsattest kun daterede tilbage til 1993. Men, ikke overraskende, var Vega denne aften bedst repræsenteret af folk født i 1980’erne.

Koncertens mest hiphoppede højdepunkter fandtes blandt andet i ’Priority’ og de Madlib-producerede, ’Revelations’ og ’Auditorium’. Sidstnævnte hvor hele Slick Ricks vers blev afspillet over et mørkt og dystert remix-beat. Langt det meste materiale var fra ’Ecstatic’-pladen, som stort set blev pløjet igennem fra ende til anden.

Det var til gengæld mere sparsomt med klassikere, ’Mathematics’ og rapperens måske største bedrift ’Ms. Fat Booty’ var blandt de få lyspunkter i denne kategori. Publikums reaktion var her mere beskeden end hvad man kunne forvente. Måske fordi det klassiske materiale blev blandet ind i numre som den nyere ’Life In Marvellous Times’, hvor rapperens sangeksperimenter kammede helt over eller ‘Quiet Dog Bite Hard’, hvor Mos Def stående fyrede den alle på trommesættet på scenen mens han rimede over det halvsyrede nummer.

I knap to timer underholdt Mos Def danskerne i Vega. Eller forsøgte på det. For selv om showet ikke mindede om noget andet der før er set i hiphop-sammenhæng, var det ofte en tand for underligt og – helt ærligt – ret kedeligt. For meget eksperiment, for lidt klassisk hiphop.

Selv de koncertgængere med et indgående kendskab til Mos Def kunne denne aften føle sig lidt uden for rækkevidde og sidde tilbage med følelsen af, at have oplevet en koncert, der trods sin originalitet virkede meget indforstået. Selv for de indforståede.

3 ud af 6 spots

Foto: Bo Pee

Skrevet af Falco Lamb 17.04.2010 arkiveret under LiveSpot |