Vi var uden tvivl mange, der løftede øjenbrynet en ekstra gang, da det kom frem, at den ukronede konge af New Yorker-rap, Nas, og reggae-stjernen Damian Marley, yngste søn af legenden Bob Marley, var i gang med at indspille et fælles album. Også selvom de begge tidligere har eksperimenteret med andre genrer, og Nas medvirker på Damians ’Road To Zion’ fra succesalbummet ’Welcome To Jamrock’.

Jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg fra start faktisk var en smule skeptisk overfor projektet. Både fordi jeg ikke er nogen die hard reggae-fan, men også fordi sådanne kollaborationer faktisk sjældent er særligt vellykkede – og da slet ikke på et helt album! Men lad mig med det samme slå fast: Nas og Damian Marley har overordnet set formået at skabe et rigtig homogent og velfungerende reggae/rap-album.

Hovedgrunden er for mig at se, at det er lykkedes Damian Marley og broderen Stephen, der står bag musikken på ’Distant Relatives’, at skabe et udtryk, der ikke lyder unaturligt og konstrueret, men som rent faktisk lyder som om, det er skabt til begge kunstnere. Der er en fin balance mellem numre, der hælder mest mod hiphop og numre, der er overvejende reggae, men først og fremmest fungerer albummet, fordi både Nas og Damians rap og toasting/sang fremstår som en naturlig bestanddel af alle numre uanset type. Denne homogenitet er albummets helt store styrke.

Marley-brødrene skal samtidig krediteres for at have skabt et alsidigt album, der både i stil, tempo og stemning er dejligt varierende. Fra den energiske åbner ’As We Enter’ over den melankolske ’Friends’, feel good-nummeret ’Count Your Blessings’ og den dystre ’Dispair’ til bangeren ’Nah Mean’. De har som helhed skabt et utroligt vellydende og lyttevenligt album, som let kan høres fra ende til anden også gentagne gange. Imidlertid kan man godt efterlyse flere tracks, der som ’Nah Mean’ skiller sig ud fra vellyden med kant eller nerve. For som lytter udfordres man sjældent, og ’Distant Relatives’ har derfor musikalsk en tendens til hurtigt at blive baggrundsmusik.

Til gengæld er der masser af udfordringer i teksterne, der ikke kun beskæftiger med de samfundsforhold, som Nas fra tid til anden i et vers eller i nogle enkelte tilfælde på et helt nummer tidligere har behandlet, men også med traditionelle emner i reggae som blandt andet politik og religion. Det er virkelig interessant at høre Nas reflektere over de mange vedkommende emner og temaer på albummet som for eksempel hovedtemaet; at vi alle uanset race, religion eller geografisk placering stammer fra samme sted, Afrika, og derfor er ”Distant Relatives”.

Lyrisk er ’Distant Relatives’ vel næsten det tætteste, Nas nogensinde har været på at være en conscious rapper, og det klæder ham faktisk ligeså meget som at fortælle hood tales, hvis du spørger mig. Teknisk er der også masser at glæde sig over, for selvom man måske godt kan høre, at Nas ikke altid har rappet over reggae, så er det svært ikke imponeres lidt over, hvor forholdsvis let han har tilegnet sig genrens rytmer. Han flyder for det meste elegant og ubesværet over de uvante beats, hvilket selvfølgelig understreger hans imponerende skills, talent og sans for rytme.

Damian Marley sørger sammen med broderen Stephen, den respekterede somalisk-canadiske rapper K’naan, reggae-sangeren Dennis Brown, fænomenet Lil’ Wayne og soul-sangerinden Joss Stone for både fede vers og specielt hooks albummet igennem. Damian Marley viser, at han er en formidabel sanger med en utrolig karismatisk vokal, og en yderst dygtig sangerskriver i stand til at forfatte både intelligente og eftertænksomme tekster. Blandt gæsterne er det specielt Dennis Brown på ’Land of Promise’ og Joss Stone, der leverer et fantastisk hook på nummeret ’My Generation’, som udmærker sig.

Man kan sagtens indvende, at Nas og Damian på ’Distant Relatives’ er i fare for at blive lige lovlig højtidelige, og at det godt kunne have klædt albummet at have bare et strejf af humor eller selvironi. Og jeg kan simpelthen ikke forlige mig med barnestemmen i omkvædet på ’Patience’, som er grænsende til irriterende, hvilket er ærgerligt, da det ellers er et fedt nummer.

Men med højdepunkter som ’Count Your Blessings’, ’Strong Will Survive’, ’My Generation’, ’In His Own Words’ og ’Nah Mean’ er ‘Distant Relatives’ overvejende et positivt og interessant bekendtskab, som det kan anbefales, at man stifter.

4 ud af 6 Spots

Skrevet af Anders Madsen 01.06.2010 arkiveret under Anmeldelser |