07.06.2010

Linselus: Madlib Distortion

Det er i dag en meget våd mandag og byen bliver spulet efter weekendens bragende solskin, som var det perfekte drug til fire dages Distortion-program. Torsdag gik det ud over Nørrebro, som blev indtaget af 20-30.000 festsultne hoveder, og afslutningen på dagen for de hiphop-sultne var beat junkie J.Rocc og Madlib the beat konducta i Korsgadehallen – og det var ærlig talt lidt af en fuser.

På programmet i Nørrebros gader og stræder var blandt andet Pato, Marwan, Phase 5, Shack, Dokkedal/Dixen og mange andre partystarters. I Korsgadehallen havde DJ Graded gjort sit til at pumpe en stemning op i den mere end halvtomme sal, hjulpet på vej af J-Spliff. J.Rocc kørte et sikkert og professionelt sæt, med masser af klassikere og håndværk. Det fedeste ved Madlib’s performance var hans t-shirt designet af Parra. De fleste havde vist en god dag alligevel, og her er det bedste af hvad der ramte RapSpots udsendtes kamera (de bli’r større når du klikker på dem).

 

Almindeligt WP galleri

Skrevet af Bo Pee 07.06.2010 arkiveret under Linselus |