Den britiske radiovært og musiker, Gilles Peterson, kender de fleste hiphoppere nok mest for soulede, rolige hiphop-compilations, men der var ikke meget af den slags til koncerten med Havana Cultura. Der var masser af cubanske rytmer og ild i dansegulvet – dog blev vi ikke snydt for et smukt øjeblik for fans af hiphop.

Det startede med en lille introduktion om projektet fra Gilles Peterson, der stod på scenen og agerede dj og alt-muligt-mand. Bandet på syv mand gav den herefter slæde til den helt store guldmedalje. De 2.000 fremmødte publikummer var fra første sekund klar på at skabe en fest. Udover bandet, så talte showet også en sangerinde og to sanger-hypemen, der var gode til at få – og holde – folk i gear. De besad dog ikke samme sangmæssigt fantastiske kvaliteter som den bedårende cubanske sangerinde, der specielt i slutningen af showet tryllebandt crowden.

Store dele af koncerten foregik i starten med fart over feltet. Gilles Peterson agerede kapelmester, men det var den medsammensvorende musiker fra nyeste album, Roberto Fonseca, der stjal billedet. Manden besidder guddommelige evner på et klaver, og pianisten fik i den grad det feststemte publikum til at lave store mængde larm. I mængden af folk fandt man hovedsagligt fulde unge i dansehumør samt festivalens ældre gæster. Store dele af koncerten indbød i den grad til dans.

Gilles Peterson afbrød efter en rum tid bandet for at give lidt kærlighed til Roskilde Festival og publikum – det faldt naturligvis i god ro. Dernæst kom et sæt fra bandet, der indeholdte imponerende fløjte- og congasspil. Man kunne efterhånden begynde at regne koncertens tempo ud – men så skete der noget højst uventet og fantastisk. Gilles Peterson sagde: “J Dilla – Rest In Peace” og smed Slum Villages ‘Fall In Love’ på. Bandet jammede over den eminente produktion i en sjat minutter, og teltet emmede af god stemning. Herefter fortsatte koncerten med et noget mere roligt udtryk. Det var her, at sangerinden virkelig trådte i karakter med fløjlsblød stemme, der gik rent igennem. Hvilket i øvrigt var tilfældet under hele koncerten: Der var glimrende lyd.

Det rolige segment varede i tilpas lang tid, og blev – noget malplaceret – afbrudt med et airhorn fra Gilles. Herefter var det tilbage til heftig latinamerikansk stemning. En sidste gang fyrede det fremragende band op for dansemusik, der blev taget vel imod. Efter godt 50 minutters rejse i moderne cubansk musik, smuttede bandet af scenen til enormt bifald. Selvfølgelig kom de igen – og det blev til tonerne af musik, der langsomt blev intensiveret i tempo, til publikum for sidste gang kunne bryde ud i jubel efter endnu 25 minutters imponerende leg af musikerne. Det var en flot, flot koncert af Gilles og co., der leverede et perfekt indtryk af hvordan cubansk musik anno 2009/10 skal lyde. Bandet var velspillende over hele linjen og sangerne fungerede fint – dog overskygget af en cubansk mama med stemmen i orden.

5 ud af 6 spots

Fotograf: Bo Pee (klik på skud for større versioner)

Skrevet af Toobs 03.07.2010 arkiveret under LiveSpot |