20.07.2010

Fjerne slægtninge: Interview med Nas & Damian Marley

Nas og Damian Marley gæstede forrige uge Danmark på deres Distant Relatives-turné. RapSpot mødte de to musikere til en afslappet samtale om albummet på deres hotel er par timer inden de leverede et brag af en koncert i Store Vega.

Showet trak primært på deres fælles album, med afstikkere til egne karrierer. Kemien på scenen var åbenbar og er da også tydelig på pladen, der for denne skribent har været en af de mest positive musikalske overraskelser det seneste år, til trods for en til tider lidt banal sentimentalisme.

‘Distant Relatives’ (læs anmeldelse) viser os to store vokalister i topform og varierer smukt mellem spiritualitet, eftertænksomhed og ild på mikrofonen. Den modning, Damian Marley lagde for dagen på sidste års ‘Welcome to Jamrock’ giver nærværende plade en pondus ingen af hans tidligere udgivelser har haft, mens Nas lyder mere tændt og fokuseret end han har gjort mere end punktvist de seneste mange år.

Interviewet foregik i Damian Marleys hotelværelse og blev foretaget sammen med DUBCNNs ptas, der også var på pletten. Vi startede uden Nas, der stødte til midtvejs.

RapSpot: Hvordan fandt I sammen om det her album?

Damian Marley: Albummet blev til fordi vi begge længe har haft stor respekt for hinanden; vi har været fans af hinandens musik. Jeg inviterede Nas til ‘Welcome to Jamrock’-pladen, på nummeret ‘Road to Zion’ og han bad mig om at bidrage til ‘Hip Hop Is Dead’ — desværre kom den sang vi indspillede ikke med på den endelige trackliste — så vi har længe haft lyst til at samarbejde mere. Og så foreslog vores managementgrupper, at vi kunne lave en EP sammen, med fire sange der handlede om Afrika. Da vi gik i gang med den EP udviklede den sig til et album. Sådan skete det.

PTA: Nas er en af de få rappere, der stadig snakker om Afrika i sine tekster — var det det, der tiltrak dig, eller var det noget andet?

DM: Ja, det var en af de ting, der tiltalte mig ved hans musik i årenes løb — Nas er i stand til at kommunikere med gaden, samtidig med at han holder det ægte i forhold til det at være et menneske. Han fremstiller ikke sig selv som en perfekt person og han viser respekt for sin historie, sine forfædre og spiritualitet. Nas har altid vist de ting i sin musik, samtidig med at han fastholdt den der kant der gør det tilgængeligt.

RapSpot: Med hensyn til temaet om fælles ophav i Afrika, gennemstrømmer det hele pladen. Den er ret stramt sammensat på det punkt…

DM: Ja. Vi havde to sange til overs fra mit sidste album, som vi ikke havde kunnet bruge, fordi vi ikke kunne få dem clearet — en af dem var med K’Naan og endte med at blive ‘Africa Must Wake Up’ på det her album. De to sange affødte ideen om den der EP og så besluttede vi os simpelthen for at fortsætte og lade hele albummet handle om Afrika: en del af musikken på albummet er samplet fra afrikansk musik og sangene handler om Afrika — hver eneste sang har en eller anden forbindelse til Afrika. Det syntes vi godt om, så vi besluttede os for at fastholde det hele vejen igennem.

PTA: I har også det til fælles, at jeres fædre var, og er, musikere. Var det noget, der havde betydning for jeres møde?

DM: Nej, jeg fandt først ud af, at Nas’ far var musiker efter arbejdet på albummet var påbegyndt, og jeg var ikke klar over hvor stor en legende han var, så jeg var ikke rigtig bevidst om det under arbejdet.

PTA: En af de ting, jeg synes er interessant ved albummet er, at det blander de mere spirituelle sange med numre, hvor I bare fyrer den af som MC’s — ‘As We Enter’, ‘Nah Mean’, osv. — hvordan var det at indspille de numre? Nas er jo en af de bedste spyttere i hiphop, så følte du, at du havde noget at leve op til?

DM: Ja, helt sikkert, det holder dig skarp. Jeg var virkelig sendt af sted på den her plade; jeg var inspireret og nød arbejdet. ‘As We Enter’, som indleder pladen, indspillede vi sammen i båsen — vi skiftedes på den samme mikrofon. Det var i sig selv virkelig fedt, en stor oplevelse.

PTA: Nas beskriver jer på det nummer som “to Obama’er”; der var stor optimisme og tro på forandring, da Obama blev præsident. I har begge været meget åbenmundede omkring politikere og deres mangler i varetagelsen af deres arbejde — hvordan har du det med den politiske udvikling i dag?

DM: For mig er det bedste ved Obama ikke Obama selv, men snarere folket som valgte ham. Det viser, at folk er klar til forandring og jeg tror Obama er klar over det, for hans karriere er skabt af folket, særligt de yngre generationer. Han ansporede mange afrikansk-amerikanere til at stemme for første gang i deres liv. I Jamaica har der desværre ikke været de store forandringer — same shit, different day.
RapSpot: Hvordan gik I til den blanding af hiphop og dancehall-reggae, man finder på pladen? Jeg tænker både i forbindelse med din deejaying og sang og med dit og din brors [Stephen] arbejde med selve musikken — var der en tilpasningsproces i forhold til rap?

DM: Ikke rigtigt, mine albums har altid haft den dimension. Vi har altid lyttet til hiphop, jeg er hiphop-fan og har altid haft en snert af det i min musik. Den virkelige udfordring var snarere at inkorporere det afrikanske element — det var nyt. Vi samplede en del, og lod os inspirere af, afrikansk musik. Jeg lyttede til en masse af det under arbejdet på albummet, simpelthen for at finde ting vi kunne bruge. Det lærte jeg en masse af. Og så var det naturligvis nyt for mig at lave musik til Nas, som allerede er en legende på sit felt, har masser af erfaring og ved hvad han vil have — det var en udfordring. Det ansporede mig til at gøre mig ekstra umage, og jeg synes virkelig jeg modnedes som producer på grund af det.

RapSpot: Siden du var ansvarlig for musikken, må det have været dig, der i højere grad satte kursen?

DM: Musikalsk? Ja, til en vis grad.

RapSpot: Så det var måske mere Nas, der skulle tilpasse sig?

DM: Det tror jeg han ville sige ja til, hvis du spurgte ham. Han sagde, at en del af de grooves vi brugte var atypiske for hiphop, så i den forstand tror jeg det var en udfordring for ham. For mig var udfordringen ganske enkelt at leve op til hans ønsker.

[Samtalen afbrydes da Nas ankommer, hilser på forsamlingen og sætter sig]
DM: Vi snakkede netop om dig [latter].
Nas: Fedt værelse—Damian får altid de bedste hotelværelser [latter]
DM: Det her er presserummet, dawg [mere latter].
PTA: En af de ting jeg rigtig godt kan lide ved dancehall er tanken om at tale opbyggeligt til ungdommen og det har også været en tradition i hiphop, men i mindre omfang de seneste år. [Til Nas] dit nummer ‘I Can’ bygger på den tanke og der er masser af det på det her album, ‘My Generation’ er et godt eksempel; var det jeres ambition fra starten og var der noget specifikt I gerne ville viderebringe?

DM: Ja, som du siger har det altid haft en vigtig plads i dancehall og reggae. Og når du laver et album om Afrika, går det ikke at være overfladisk. En af de ting Nas og jeg har til fælles er, at vores tekster handler om noget som man kan lære af. Så vi byggede bare på det fælles grundlag.

RapSpot: [til Nas] Conscious rap har i efterhånden mange år ligget underdrejet og det her er et gennemført conscious album — nok i højere grad end nogen af dine soloplader — hvad fik dig til at ville gå i den retning?

Nas: Jeg føler mig privilegeret over at være anerkendt som hiphop-kunstner. Det giver mig gode muligheder for at udtrykke mig. Jeg var nået til et punkt i min karriere, hvor det her album var hvad jeg ville lave. Andre kunstnere er måske ikke nået til det punkt — måske er de for unge, måske er de bange, måske har de det bare fedt med det, de laver — men jeg er heldig og befinder mig et sted, hvor jeg kan udtrykke det jeg har på hjerte, og folk ved at det er ægte. Jeg behøver ikke bekymre mig om, hvad andre gør eller ikke gør, jeg kan gøre min egen ting. Jeg tror på, at hiphop gør os i stand til at tale om hvad som helst og det her er, hvad jeg har valgt at tale om her og nu. Når andre vælger ikke at tale om Afrika, er det deres valg — det er helt fint, der er intet i vejen med det. Men det her er mig, det er hvad jeg har at sige.

RapSpot: Du har også nogle pænt personlige vers på albummet. Der er en modenhed over det.

Nas: Som det er i dag med internettet og de andre medier, kommer de personlige oplysninger alligevel frem, så du kan lige så godt selv at tale om personlige ting, for hvis du ikke gør det, er der helt sikkert andre der vil, som misforstår og fordrejer tingene.

PTA: Hvad er det vigtigste I har lært af at lave det her album og være på turné med det?

DM: Hvor meget folk elsker det [latter].
Nas: Ja, for fanden.
DM: Hvor meget folk sætter pris på det; de elsker det ikke bare som de elsker den gennemsnitlige partyplade, de sætter virkelig pris på det. Det har været stort at opleve — det er en bekræftelse af, at vi gør noget rigtigt.
PTA: Det virker helt klart som om I når hinandens publikum, og et helt nyt publikum også, ikke mindst herovre.
Nas: Ja, vi udvider hinandens publikums horisonter. Det her er universel musik — det kan ikke sættes i bås ét sted. D og jeg laver noget anderledes, end hvad vi før har gjort og det åbner nye veje for os. Det er stort.

RapSpot: [til Nas] Er der også en fornemmelse af at vende tilbage til dine rødder i den forstand, at hiphop-musikken i så høj grad stammer fra jamaicansk musik?

Nas: Helt sikkert. Det her er virkelig en tilbagevenden til mine rødder — jeg er virkelig i gang med at finde nye ting i mig selv og vise verden dem. Ja.

Fotos fra koncerten i Store Vega ved Kenneth Nguyen (se flere her).

Skrevet af Mat 20.07.2010 arkiveret under Interviews |