Som medlem i en succesfuld gruppe kan det være en udfordring at gøre sig bemærket som mere end et tandhjul i et fuldendt maskineri. Men Rakaa Iriscience er frisk på at prøve. Efter snart 20 år som medlem i den velrespekterede trio Dilated Peoples er det nu tid for det erfarne gruppemedlem at stå på egne ben.

På debutpladen med den noget messianske titel ‘Crown Of Thorns’ er det tid for Rakaa at vise, hvad han selv er god for, uden DJ Babu og Evidence. Meningen er, at vi endelig skal lukkes ind i Rakaas tankeunivers. Pressematerialet går endda så langt som at sige, at hele hans liv er gået ind i produktionen af dette album. Hvis det er sandt, så kan jeg kun bekymre mig for Rakaas livskvalitet, da ‘Crown Of Thorns’ aldrig formår at blive til noget mere end et sæt småkedelige numre, der ikke rigtig berør det store.

Det er underligt, for på papiret vil pladen sikkert få mange sultne hiphopmunde til at løbe i vand. Tag for eksempel producerlisten, der rummer navne som Illmind, Exile, Oh No, og selvfølgelig også den gamle swinger Alchemist. Derudover er der også overraskende besøg fra japanske DJ Honda og Def Jux-grundlæggeren El-P. Gæstelisten er også en imponerende bande bestående af blandt andet KRS-One, Aloe Blacc, Chali 2na og Fashawn.

Nu tænker du sikkert: “Hvordan #?! kan en plade med et sååå heavy line-up, ikke være fed!?” Svaret findes hos hovedpersonen selv. Der er nemlig ingenting at skylde på nogen af gæsterne, hele pladen falder med den gamle Rakaa’s egen indsats. Han lykkes med den småt umulige bedrift at lyde for mæt på tilværelsen på sit eget debutalbum. Selv efter flere gennemlytninger har jeg svært ved at fastholde koncentrationen på Rakaa’s rap, og når man som lytter glemmer at lytte til rapperen bør alle alarmklokker ringe.

Der er alt for mange numre, som man som lytter må kæmpe sig igennem. Der er ikke rigtig nogen gnist at finde og flowet kører bare der ud af i en jævn, søvnig strøm. Lyrikmæssigt er der heller ikke meget at smide hænder i vejret for, og den gode Rakaa lyder mest af alt som en gammel rapper der har haft sine glansdage. Der er simpelthen ikke noget der som sådan fanger ens opmærksomhed, og gang på gang griber man sig selv i at have tankerne et helt andet sted. Rakaa har derudover et problem med sin stemme, der til tider drukner i de fyldige produktioner.

Der er dog alligevel også nogle lyspunkter på ‘Crown Of Thorns’, hvor Rakaa faktisk også viser at han stadig kan kontrollere en mic. Alchemist-signaturbangeren ‘Aces High’ må nok ses som bedste nummer på pladen. Her kigger Evidence, Fashawn og den gamle Dilated-affiliate Defari lige forbi til en god omgang vestkyst-blærerap. Over det storslåede beat får Rakaa vist at han bestemt kan rime.

“It’s the California golden state sunshine glarin’ on ya/
back from Amsterdam thinking cushions more the mari(merry)juana/
Here americano we’re election victims/
Only athletes and hustlers know the metric system/”

Af andre numre, der stikker ud fra mængden er ‘Eyes Wide’ featuring Strong Arm Steady-rapperen Krondon. Et af pladens stærke spor. Over et DJ Babu-track bestående af et sæt håndklaps, en pumpende bas og nogle skræmte strygere, rapper Rakaa om det hårde liv i South Central. Kliché? Ja, men goddamn det’ fedt!

“Keeping eyes wide is the way to survive/
OG’s like the Bee Gee’s staying alive/”

Også det DJ Honda-producerede, hårdtslående asiatiske posse-cut ‘Ambassador Slang’, med ikke mindre end 12 rappere på mikrofonen får nakken til at rokke. På dette nummer finder man blandt andet spændende bekendtskaber som Freddie Foxxx-dobbeltgængeren Roscoe Umali og grindtime-mc’en Dumbfoundead, som leverer pladens bedste vers.

Men det er netop sigende for ‘Crown Of Thorns’, at et posse-cut er et af pladens fedeste spor. Alt for tit sidder man og venter på næste fede gæsterapper. Rakaa kommer dårligt nok op på top 5-listen over bedste vers, og når gæsterapperne på den måde outshiner soloartisten, kan man spørge sig hvorvidt en soloudgivelse overhovedet var nødvendig til at starte med. Nej, Rakaa er og bliver en rapper, der fungerer godt i en gruppe, men som soloartist bliver alt for ensformig.

Med det sagt kan pladen dog sagtens høres, og den er bestemt ikke nogen pine for øret. Det har beatmagerne sørget for. Men når selve manden i skysovsen ikke formår at bringe varen, så er der et problem, og det lige meget hvor vildt du end trykker fastforward til gæsternes livlinjer. For livlinjer er hvad de er for den stakkels Rakaa, der prøver at stå på egne ben, men falder på knæ.
Pladen slutter af med nummeret ‘Upstairs’ som stille luller en i søvn. En passende afslutning på en søvnig affære.

2 ud af 6 spots

Ord: Svensker-Martin

Skrevet af Gæsteskribent 18.08.2010 arkiveret under Anmeldelser |