24.09.2010

Mista Marco – ’White Trash’ (album)

Fynboen Mista Marco har fået lavet en kæmpe detaljeret tatovering, der dækker hele ryggen. Det smertefulde, og nok ikke helt billige projekt fungerer som cover til hans dansksprogede debutalbum ‘White Trash’ – en levende reklamesøjle-idé, som kendere vil kende fra reality-programmet Miami Ink, hvor G-Unit-rapperen Lloyd Banks også får ryggen tuschet til sit ’Rotten Apple’ album.

Mista Marco, aka RapSpot-boardkendingen MzM, repræsenterer det odenseanske crew Blodense, og har givet sin tidligere skolekammerat LB Boogie lov til at producere størstedelen af albummet. LB Boogie er blandt andet kendt for sit samarbejde med to andre rapgrupper fra Odense, Fler Farver og Odense Assholes. Han har desuden lavet beats til en række andre rappere som Organiseret Riminalitet, SupaJan og Haven Morgan. Til ’White Trash’ serverer LB Boogie nogle solide westcoast-inspirerende produktioner til Mista Marco, der står godt til den hårdkogte gadestil, som albummet gerne vil udstråle.

Den stabile ramme som LB Boogie har skabt, bliver desværre ikke forvaltet med den intensitet og dynamik som den fortjener. Problemet er, at Mista Marco simpelthen er for kedelig en rapper. Han introducerer egentlig sig selv meget godt med den første linje på det første nummer ’White Trash’: ”Jeg er bare endnu en bride, der bruger rap som talerør”.
Der er her tryk på ”bare”, for der mangler klar personlighed til at gøre ham bemærket. Han lyder som gennemsnittet af danske provinsrappere, der har været nede med snitten, og set sit snit til at begå sig på den forkerte side af loven. Det er hørt før, og især Mista Marcos flow er anonymt. På trods af en fed produktion bliver ’Bawlers Lounge’ aldrig interessant, og selvom han er belærende på ’Mine små homies’, så hænger det ikke fast. Det kan også godt være, at der er fest ’I Odense’, men det er der så mange steder, og den på Fyn virker ikke særlig indbydende.

’Hvem er MzM’ begynder han at vise lidt tænder for teksten har mere karakter og flowet er mere varieret. Det bliver ikke fulgt op på hverken ’Hun er så dejlig’ eller klichéen ’Gø som en køter’. Men så sker der endelig noget spændende på ’Sæt dem fri’, hvor Mista Marco viser noget mere mod over et cool beat fra Vandalen. Han er ikke den bedste historiefortæller, men nummeret har alligevel, for første gang, en nerve der fanger. Med udgangspunkt i hans hårde opvækst og tidligere narkotikamisbrug trækker han niveauet op med de sidste fire tracks. Især når Mista Marco slår sig sammen med sin gamle samarbejdspartner Block, på albummets stærkeste nummer ’Kære mor’, kan man se noget karakter og originalitet.
’Djævlens værk’ kommer den slagkraft, som LB Boogies beats kræver, og historiefortællingen er meget bedre;

”Altid skulle jeg have øjne i nakken/ For du ved aldrig hvad folk gemmer bag jakken/ Og snakken går, folk sladrer mere end Se & Hør/ Jeg husker tydelig da panserne kom og bankede på min dør/ Noia på som en veteran fra Vietnam/ For forvirret rundt for at samle stofferne sammen/ Og gennem nøglehullet indså jeg vi var langt ude/ Min homie tog en streg på brættet før han skyllede resten ud”.

Det er to forskellige Mista Marco´er man hører på albummet. På den første halvdel er han anonym og ligegyldig, men han formår på den sidste håndfuld numre, at overbevise om, der er noget lovende talent gemt i ham. Man kan sagtens konkludere, at det er et halvhjertet forsøg fra hans side, når det kun er under halvdelen af pladen, der har en smule integritet – ’White Trash’ var kommet op på tre spots, hvis han bare havde lavet en ep med blot de sidste fire-fem tracks. Produktionerne skal fremhæves, men Mista Marco skal tilbage til skriveblokken. Cool tatovering men alt i alt et kedeligt album.

2 ud af 6 spots
null

Skrevet af Jaycob 24.09.2010 arkiveret under Anmeldelser |