RJD2 er blevet selvudgiven, og RJ’s Electrical Connections hedder udskænkningsfirmaet for den velrenommerede pladenørds længe ventede fjerde soloudspil ‘The Colossus’ og efterbyrden ‘Inversions of The Colossus’. Sammen udgør de en imponerende kraftdemonstration af, hvor RJD2 i dag står som musiker.

Når man kigger på RJ’s tidligere udgivelser bliver man ramt af hvor stor en udvikling manden har formået at hive sig selv igennem. Fra den meget hiphop’ede ‘Deadringer’, videre til ‘Since We Last Spoke’ med sin mere organiske lydside og så den seneste rock-udskejelse ‘The Third Hand’. Med ‘The Colossus’ er der stadig rivende udvikling, men samtidig også tid til tilbageblik i karrieren. Det medvirker til at ‘The Colossus’ på mange måder virkelig føles som et resultat af mange års musikkreation. Her er der dømt stilforvirring på den gode måde, hvor alt fra hiphop, rock, soul, funk, dubstep og breakbeat smides ned i smeltediglen.

Pladen består af 13 skæringer, hvor 7 er med vokal og 6 er instrumentale. Men det var ikke helt nok, så i kølvandet er kommet ekstraudgivelsen ‘Inversions of The Colossus’, der indeholder de 7 vokalnumre i instrumental udgave, samt 7 nye numre. Alt dette munder ud i en helvedes masse musik, og selvom visse numre, i hvert fald for RJ, må føles som 2. sortering, så er det ikke noget man som lytter lægger specielt mærke til. Man har simpelthen for travlt med at indtage det ene gennemarbejdede stykke musiknydelse efter det andet.

Og som man nyder! RJD2 har i den grad overgået sig selv med ‘The Colossus’. Som tidligere nævnt er pladen en varieret kompot der stritter i alle retninger, uden dog at knække den røde tråd. Den gode melodi er altid i centrum og pakkes lækkert ind af RJ’s talent for fyldige produktioner. Her findes alt fra breakbeat på åbningsporet ‘Let There Be Horns’, til 60’er-rock på ‘Gypsy Caravan’. Herudover er der også mange sange som er direkte svære at genrebestemme, da udviklingen i hvert enkelt nummer nærmest er en lille historie for sig selv.

Det er lige akkurat den dybde og den flid, som man kan høre at RJ har lagt i hver enkelt sang, der er imponerende. Sangene er hyper-gennemarbejdede og har utrolig mange lag, noget man bestemt lægger mærke til med instrumental-udgaverne på ‘Inversions…’, som faktisk fungerer lige så godt som originalerne. Et eksempel på RJ’s perfektionistiske forhold til sin musik kan findes i de noter som er vedlagt pladen. Her kan man blandt andet læse om hvordan RJ til tider i stedet for at indspille en akkord, indspiller hver enkelt tone, så han derefter kan mikse den enkelte tone efter behov. Se det er hvad jeg kalder dedikation!

I forhold til den meget beatmakerorienterede tilgang, som man normalt kender fra RJD2 er ‘The Colossus’ utrolig musikerpræget. Til at starte med spiller RJD2 selv mange af instrumenterne. De steder hvor der dog har været brug for assistance, har RJD2 skrevet arrangementerne og det gælder for hele pladen, at RJD2 har skrevet alt. Selv i de numre hvor der er blevet brugt samples er de underlagt RJD2 selvskrevne lov om at man aldrig må låne melodistykker, men kun “single note hits”. Endnu et eksempel på det enorme stykke arbejde RJD2 lægger i sit musikarbejde.

‘The Colossus’ udskiller sig også fra tidligere RJD2-plader ved at være ret så rig på gæsteoptrædener. Alle sammen er velvalgte og fungerer fint i symbiose med RJD2’s musik. Tag for eksempel ‘The Shining Path’ hvor Little Brother-medlemmet Phonté synger sit hjerte ud over et soulet track dikteret af et stammende orgel og ranglende klokkespil. Et andet succesfyldt samarbejde viser sig på pladens eneste deciderede hiphop-nummer, nemlig ‘A Son’s Cycle’, hvor Illogic, Npayshint og frem for alt The Catalyst, viser hvad Columbus, Ohio har at byde på lyricwise.

På trods af gæsterne er man dog aldrig i tvivl om hvem der er showets stjerne. Med ‘The Colossus’ og supleringen ‘Inversions…’ har RJD2 i den grad fået skabt et fejlfrit album der sprudler af musikalitet. Ikke én finger er der at sætte på indsatsen og der råder ingen tvivl om at pladen/erne skal have absolut topkarakter. Med det håndværk som RJD2 lægger for dagen, er man sikret en plade med uendelig mange rotationer uden at det bliver kedeligt. Man kan igen og igen gå på opdagelse i RJ’s univers og finde noget nyt, som man ikke lagde mærke til sidste gang. RJ får også skabt en plade der er alsidig, med mange individuelt stærke spor, der stadigvæk føles sammensmeltet til en helstøbt helhed.

RJD2 er en mand der nægter at lade sig putte i nogen boks, men laver lige hvad han har lyst til og gør det fantastisk. Med ‘The Colossus’ har han i dén grad taget skridtet fra beatmaker til musiker, og jeg kan kun anbefale, at man får lagt beslag på en billet til hans koncerter på Train 8. oktober eller i Vega den 9. oktober, for at se hvordan et sådant musikalt kraftspring skal formidles live.

6 ud af 6 spots

Ord: Svensker-Martin

Skrevet af Svensker-Martin 28.09.2010 arkiveret under Anmeldelser |