02.10.2010

TookIt010: Torsdag aften på Voxhall

img_9499Torsdag aften kl. 19.30 snoede en imponerende kø af mørke hoodies, bølgende tobakståger og lyden af poppende dåseøl sig langt hen ad fortovet foran Voxhall som i år har tilbageerobret sig den ærefulde rolle som host for Århus Took It. Der gik heller ikke lang tid før dørmændene måtte melde fuldstændigt udsolgt af både endags- og tredagesbilletter. Skuffende nyheder for den talrige flok som havde taget turen langvejsfra, men også første tegn på en legendarisk åbningsaften. Indenfor var der således ikke mange sure miner.

Efter et par kolde, gyldne dåsedamer var folket klar til første forkælelse i form af Mikkel Mund. Med et anmelderrost debutalbum, ‘Udsigten fra den usle side’ var forventningerne høje til den sjællandske provinsdreng. Og der var bestemt noget at lægge øre til. Med sin gamle Rent Mel-kollega, Hennesey, fik Mikkel Mund hurtigt overbevist en talrig skare om at hiphop er fedest foran scenekanten. Der var ærlig, musikalsk naivitet, ren klang og fuldfede beats akkompagneret af lyriske finesser fra en rapper med noget på hjerte. Med catchy toner i bl.a. ‘Ude Af Kontrol’fik stemningen bredt sig helt op på balkonen, og der skulle ikke meget opfordring til før Voxhall fik smidt lapperne i vejret. I et sidste brag fik vi derfor også ‘Gi Mig Ik Skylden’ rystet ud af højtalerne, i den grad en publikumpleaser som satte sig i nakkemusklerne.

Kl. 21 blev det tid at få sat Fyn på kortet. Jøden og Jonny Hefty kunne således præsentere et veloplagt publikum for Fler Farver, en energisk flok drengerøve med konfetti og up-beat ørehængere. Den lidt letbenede lyrik blev kompenseret for af dansable rytmer og en stage energy som man skal lede længe efter, selv på hiphop-scenen. Det blev et ægte joyride gennem et katalog af regnbuer og solskin uden at nå at blive intetsigende eller cheesy, alt sammen leveret der hvor vi helst ser vores rappere – helt ude på scenekanten. Skal man sætte en kritisk finger på drengenes performance var ‘Den forbudte frugt’, en lidt dæmpet og halvklagende kærlighedssag, måske ikke helt spot on. Men så bekendte publikum gerne kulør: Fler Farver! Det blev derfor sange som ‘Happy Army’ og ‘Så Glad’der virkelig tegnende et billede af drengenes spidskompetencer – at fyre op under en pissefed fest. Props.

Når man har sagt Fler Farver må man næsten også sige Odense Assholes. Hele tre af de storsmilende fynboer, Fup, Dambo og Navlesdrengen, kan nemlig også trække dig med ned i sølet i det berygtede band OA. Klædt i orange og sort spredte røvhullerne musikalsk anarki ud over de hujende fans. De ironiske (under)toner vakte genkendelsens glæde hos en betydelig del af aftenens publikum, som med kyshånd tog imod den ene sviner efter den anden af et band, som stort set alle inden for hiphop-kulturen efterhånden har en mening om. De næsten sekteriske metoder, OA-håndtegnet, symbolfiguren ”Tovepigen” og den orange kendingsfarve bidrog til et eksplosivt dansegulv af både voldsmænd og kællinger. Damerne fik en opskrift på succes som OA-bitch i ‘Hvis Jeg Var Min Kælling’ mens de fleste af slagsen måbende linede balkonen. Alt i alt blev koncerten i høj grad båret frem af at det tydeligvis ikke var første gang flertallet hørte ‘Bøsser Bløder Lyserødt’ eller ‘Kælling Du Kan Ik Køre Bil’, men hvem kan modstå en kollektiv fuckfinger leveret af vor tids ondeste badboys.

Til de som efterhånden savnede rap-tekniske delikatesser eller lyriske nyskabelser bød programmet nu på et højdepunkt. Den hårdtslående New Yorker, Jean Grae, gled på scenen i simpelt sort og forførte hurtigt publikum med en sjælden beskidt tonation, perfekt flow og præcise cuts. Med en fortid der byder på tracks med legender som Mos Def, The Roots og Atmosphere, var det imponerende at se superheltinden skabe magi, udelukkende gennem et hypnotiserende nærvær og en lyrisk præstation som lod kæberne hamre i gulvet. Jean havde dog ikke lyden med sig hele showet igennem, og det blev derfor hovedsageligt en koncert for de ægte tekniknørder, som den bagerste del af publikum faldt lidt af på. Til de der holdt opmærksomheden skarpt rettet mod scenen var der social indignation med fokus på indhold og uden den ofte besnærende offerrolle samt en røvfuld klicheløse lovesongs at hente.

Til at blæse os alle helt omkuld havde arrangør Henrik Winther sat en performer i absolut særklasse til at runde åbningsaftenen af på. Iklædt uniform råbte Pharaohe Monch det ekstatiske publikum op til rap-revolution: ”Are you ready for WAR?
For de fleste var der lagt op til en perlekæde af gamle kendinge fremført af en af hiphoppens absolutte lyrikmestre, mens der for fåtallet blev tale om en øjenåbner af dimensioner. Hans eminente performance bød på kompleks teknik med et ubrydeligt flow, og en variation som dog elegant fastholdt den stærke personlighed bag. Vi kom bredt omkring i det imponerende katalog Monch har bag sig med klassikere som ‘Oh no’og nummeret ‘Stress’fra Organized Konfusion-tiden.
Med sig havde Monch de to backupsangere Mela Machinko og Showtyme som leverede stærke vokaler, fede harmonier og en lækker energi der gennemsyrede den lange, men intense koncert. På ‘Shine’ fik Machinko’s karakteristiske vokal virkelig lov til at brillere, og den sublime DJ Boogie Blind scratchede tvivlerne i gulvet i en heftig solo på en 4-5 minutter midt i koncerten. Det var absolut ingen overraskelse, at det kogende publikum tog bragende imod Jødens opfordring til at juble Monch tilbage på scenen, selv efter at have ramt det absolutte højdepunkt kort inden på ‘Simon Says’.

Alt i alt gav Pharaohe Monch os en nærmest orgasmisk afslutning på en start på årets Took It, vi kun kan håbe holder hvad den lover.

Ord: Cecilia Pihl Jespersen
Foto: Khanh Gia (mange flere af dem her)

Skrevet af Gæsteskribent 02.10.2010 arkiveret under LiveSpot |