Klokken havde godt og vel rundet 2030. Et tidspunkt hvor de færreste nattedyr knapt nok var kommet ud af badet. Voxhall var derimod en anden historie. Gulvet foran scenen var fyldt, og de eneste steder med albuerum var baren og herre-toiletterne. Publikum havde både tanket op og tømt sig – der var noget stort i vente.

Lørdag aften på TookIt 2010 var tilskrevet legenderne. Bed den mest inkarnerede rap-fan om at namedroppe danske hiphop-navne gennem tiderne, og han ville ikke komme i nærheden at det line-up Dansk Rapkavalkade (1988-2010) ville byde på.
Showet begyndte med et countdown, og den lækre grafik talte ned til 1979, hvor DJ Static lagde de første toner an med ‘Rappers Delight’. I en sand collage af samples og scratch, talte de store tal på storskærmen op, i takt med oldschool hits fra de respektive år blev spillet. Alt fra Malcolm McLaren til Run-DMC blev straffet på stålhjulene, og publikum blev under den 15 minutter lange seance varmet helt op.

Grafikken ændrede sig, lyden dæmpedes og folks shouts til DJ Static trappede ned. På skærmen kom selveste Jeppe Bisgaard frem. Som en af dansk hiphops hovedentreprenører, og med en klar viden om hvordan ”real rap” defineres førte Jeppe Bisgaard ordet mens DJ Static førte takten. Ydmygt og ærligt blev aftenens første kunstner, MC Einar præsenteret.
Året var 1988 og helt i ånden lagde Einar ud med ‘Den Nye Stil’ fra den første dansksprogede rapudgivelse. Efter de første par skridt på scenen stoppede MC Einar kort op, kiggede over publikum, og lod dem i en sand kunstpause læse hans ansigt. Han var overrasket. Stemmen var noget mere hæs, tøjet var mere pænt og håret var væk, men MC Einar bukkede sig nærmest krampagtigt sammen og gav sig fuldt ud.

Det kunne ikke være mere passende at Rockers By Choice fulgte op og gik på scenen med ‘Opråb! Til Det Danske Folk’. Amager-drengene vækkede publikum og løftede stemningen fra MC Einar. Krydret med gamle hockey-trøjer og endda et enkelt power-move fra en af rap-veteranerne, genoplivede de senfirserne.
Flopstarz med Q og Bossy Bo, lavede en Bee-Gees-gimmick med pels og paryk, og fik folk til at trække lidt på smilebåndet. I 91 spillede Bossen og Bumsen ‘Op til jul’, der ikke rørte publikum meget – dog lunede det at se Jazzy H og Chief 1 omfavne hinanden til sidst. Dybt nede fra undergrunden var YB hevet op som 1992-rpznt’s. Størstedelen af publikum var desværre ikke musikkyndige i den alder, og af dem der var, skulle man kende sin undergrund for at anerkende samtlige aspekter af de nostalgiske optrædener. Den store begejstring skulle vente på sig, men publikum var stadig kørt i stilling helt foran.

Jeppe Bisgaard beskrev ham i sin tid som en ung Sammy Davis Jr. Al Agami gjorde entre og var en af de få undergrundsgutter der virkelig fik publikum med. ”Deep Undercover, deep deep undercover” råbte størstedelen af mængden foran scenen, som Al Agami fyldte godt ud, understøttet af solid baggrunds-beatbox. Det var klart et personligt højdepunkt.
1994 bød på ‘Træt af Pis’ hvor Jokeren kom på for første gang, mens Tue Track rappede med på storskærm i baggrunden.
Uden at være annonceret officielt i nogle af Took It’s programmer, troppede Østkyst Hustlers op til stor hyldest. Der skulle alligevel gå 7 år fra 88 til 95 før publikum for alvor blev varme. Trioen bestod kun af Jazzy H og Bossy Bo, men det skulle bestemt ikke holde dem tilbage, og uddrag af ‘Verdens Længste Rap’ blev leveret overlegent. Måske var det alligevel ikke så ufedt i Jylland.

1996 til 1998 bød på Århus’ egen Kong Winther og Kongehuset, Faktaposen med Kenneth K der fyrede op med ‘Hvem nar’, og det gamle Rent Mel fuldt repræsenteret. 1999 stod i Outlandish’s tegn og indgangen til det sidste årti signalerede klart en overgang til mere mainstream tendenser. Det kunne også mærkes på publikum, der i en god kombination af flere fadøl og mere letfordøjeligt rap begyndte at feste.
Ingen kunne toppe Den Gale Pose, der viste at ‘Spændt op til Lir’ stadig er en crowdpleaser i særklasse. Rockstarz med Niarn, Jøden og Johnny Hefty gik mildest talt amok og Børneradio-sangen ‘Når jeg bliver rockstar’ fik publikum til at råbe med som til en anden U2-koncert.
Jokeren kom igen på i 2003, denne gang med ‘Havnen’, Niarn blev stående i baggrunden til han i 2004 fik lov til at rappe igen under eget navn. Per Vers valgte på trods af sit uendeligt store repertoire at spille sit ene radiohit ‘Black Power’ – det virkede, både for publikum og Per, der havde svært ved at tørre et fedt smil af under hele seancen.

Radiotendenserne fortsatte overlegent med UFO Yepha, der endnu engang viste at deres lette tekster overskygges at deres tekniske evner. I 2008 stod Majors, med Negash Ali i forgrunden, med endnu en solid præstation med ‘This is How We Do”.
Nedtællingen var ved at være slut og 2010 bød på en overraskelse der kom bag på de fleste. De 11-12 årige gaderødder TMT væltede scenen med en attitude der overgik samtlige af aftenens optrædener. De viste at man godt kan være stor, selvom man kun er et halvt så høj.
Helt til sidst var det young guns Supajan, Pede B og Kasper Spez der trådte ind til et gammelt DGP feat. MC Clemens beat. Dette blev også det eneste hint til en mand, der om nogen burde nævnes, når der snakkes dansk rap gennem tiderne.

Alle aftenens kunstnere stod til sidst samlet til et gruppebillede – dette var et øjeblik der skulle foreviges. Det var ikke alle der var mødt op, og der var også blevet gjort kreativt genbrug af aftenens kunstnere. Det ville dog være en skam at skulle bruge energi på at udpege mangler, når der af de fremmødte var leveret underholdning i særklasse. På trods af mit mobilkameras opløsning holder så få pixels, at det kan tælles i hånden, tog jeg alligevel et billede, der skulle minde mig om en episk aften.
Der var heller ikke tvivl, om hvad størstedelen af publikum var kommet for. Ruste Juxx og Torae var sat på noget af en prøve, da de fleste var mætte på fest og oplevelser. Den hårde kerne der var blevet tilbage blev vidner til en solid omgang østkyst-rap med knivskarpe beats fra Marco Polo. Rutinen skinnede klart igennem, og man kunne ikke klandre kunsterne for den lettere døende stemning.

Alt i alt var det en fantastisk aften, og man må virkelig gang på gang tage hatten af for arrangørerne. Århus Took It vil altid være meget mere end en ordinær rapfestival, noget der gør man kommer igen år efter år. Vi ses!

Ord: Søren RJ
Foto: Khanh Gia (klik for mange, mange flere)

Skrevet af Gæsteskribent 03.10.2010 arkiveret under LiveSpot |