Storskærmen der fylder det meste af bagvæggen i Store Vega viser amatøroptagelser af en håndholdt IPhone, hvor et nedtællingsur tikker ned fra 56:08. Pludselig afløser skæve harmonika-toner publikums småsnakken i den københavnske spillesal og en maskeret mand står midt på scenen mens publikum råber.

Det er The Metal-Faced Villain DOOM der er i gang med Madvillain-åbningsnummeret ’Accordian’. Et nummer, der trods dets skævhed formår at rykke liv i stort set alle fremmødte. Men de har også fået fornem opvarmning.
Spol tiden en lille time tilbage – her stod dansk hiphops største håb Negash Ali på samme scene med både band og korsanger. Og på trods af, at rapperen kan kalde sig teenager i knap en måned endnu, leverede han en minikoncert af største format der bar præg af både modenhed og erfaring. Tight levering på ’Asmarino’-tracks som ’We Get By’ og ’Fuck Up’ blandet med nye input fra rapperens album nummer to og Negash Ali må endnu engang siges at være sin anerkendelse værdig.

Spol tiden frem igen. Lige nu drøner tegneserie-striber igennem på storskærmen mens MF DOOM over sorgløse fløjtetoner rimene forklarer hvordan hans navn udelukkende skal staves med CAPS LOCK knappen presset i bund.
Den rustfri sølvmaske skinner blændende i øjnene på Vegas publikum, mens den velrenommerede undergrundsrapper iført jogging-jakke og polotrøje med matchene hat og briller bevæger sig rundt som en tosse med stil. Læner sig med sin ene arm op ad højtaleren, holder mikrofonen med den anden. Hiver fat i sin back-up rapper og holder fast mens han skrigende løber i ring som et barn.
Den betragtelige mave efterlader ingen tvivl om, at det ER den rigtige super-skurk vi har besøg af, og ikke en mimende maskeklædt bedrager som udenlandske koncertgængere sidste år måtte indløse deres koncertbillet for at opleve.

Lyden af Madlib-produktionerne flyder klart og problemfrit gennem salen og ’Madvillainy’-klassikerne ’Meat Grinder’, ’Curls’ og ‘Americas Most Blunted’ får den flottest tænkelige modtagelse.
”WHAT UP – TO ALL RAPPERS: SHUT UP!” rimene fejler intet da rapperen står midt på scenen og let foroverbøjet holder mikrofonen med begge hænder. Men overraskende nok kradser lyden af ’Beef Rap’ fra DOOMs andet (gastronomiske) solo-udspil langt mere i ørene og det samme er tilfældet på ’One Beer’. Synd, for rapperens levering er dybt professionel. Ordene lander bevidst skævt på beatet og danner et mørkrøstet overskuds-flow.

Koncerten når sit stemningsmæssige højdepunkt da DOOM på stribe spytter sine rim over en række melodiske J Dilla og Jake One-beats. ’Gazzilion Ear’, ’Ballskin’ og De La Souls ’Rock Co. Kane Flow’.
Dette er dog også det tætteste vi når en leflen for en feststemning, for rapperen tøver ikke med at fylde salen med de absolut skæveste toner fra hans store musikkatalog.
Der er en underholdende undergrundsstemning over de esoteriske Victor Vaughn-tracks der bliver fremført, og det er som fan svært ikke at få smilet frem, når DOOM spiller sin musikalske rolle som King Geedorah – det trehovedet monster fra de japanske Godzilla-film – og efterfølgende konstaterer: ”Go get that record. It’s a classic”.
Svært at sige om han mener det, eller om det er en form for selvironi som hiphoppens repræsentant.

Uanset hvor mange point rapperen bør høste for at spille de numre han selv synes bedst om, så er faktum, at lyden af flere af dem skærer rædselsfuldt i ørerne og først og fremmest har funktion som effektiv stemningsudrydder. Man ved bare det er slemt, når folk i hobetal styrter ud ad salen og ind i baren.
Måske er det også en form for sort humor når DOOM vælger at mikse sine mest ukendte og ikke-radiovenlige numre med aftenens eneste DANGERDOOM-track – den semipoppede ’Benzi-Box’, hvor det denne aften faktisk lyder som om rapperen bevidst rimer sig igennem som en amatør.
’Rhymes Like Dimes’ fra første soloudspil fungerer nogenlunde, men måske mest af alt som mundkurv på MF DOOMs tidligste fans, der nu har sværere ved at brokke sig over mangel på klassikere. Endnu et Madvillain-track – ’Rhinestone Cowboy’ – tager over og sætter punktum for aftenen.

IPhone-displayet toner igen frem på storskærmen – 00.00.

4 ud af 6 spots

Foto: Michael Hornbogen (klik på skuddene og de vokser)

Skrevet af Falco Lamb 02.11.2010 arkiveret under LiveSpot |