Så er det endnu engang blevet tid til at anmelde en ny plade, men inden vi når så langt, er det desværre i dette tilfælde nødvendigt at gøre rede for en lille detalje, som for nogen kan virke banal, men som i hiphop-land ofte fylder en hel del. Det viser sig nemlig at dagens kunstner er halv svensker, jeg håber ikke det vil skinne for meget igennem i min anmeldelse, men nu er I advaret… nåh, du troede måske det drejede sig om noget andet… get over it.

MC Tia, som har været i det hersens hiphop-spil i godt og vel 10 år, er endelig klar med sin anden EP. Som I nok alle ved og som jeg insinuerede ovenfor, er MC Tia en femcee a.k.a. en kvindelig rapper, det har selvfølgelig ingen betydning for mig og burde heller ikke have det for jer. Heldigvis har det heller ingen betydning for MC Tia, der meget klogt undlader at bruge sit køn som katalysator for en masse selvmedlidenhedsrap.

Det første som virkelig slår én er, hvor lækre produktionerne er. Alle beats er fyldige uden at overdøve rappen og med så mange velplacerede cuts, at det bringer en lille tåre i mit øje. Specielt afslutningen af ‘The Love of Hip Hop’ er et rent trip down memory lane og Lp2 – som jeg aldrig har hørt om – skal have stor ros for sin evne til at krydre EPen med den helt rette mængde cuts, uden at gå overkill.

Desværre har MC Tia svært ved at fænge med sin lyrik på samme måde, som produktionerne gør det. De tre første af de seks numre er simpelthen så uinteressante, at det nærmest føles som en krig at kæmpe sig igennem dem, hvor det i særdeleshed er den manglende evne til at “stoppe mens legen er god” som ender med at fælde hende.
Åbningsnummeret ‘Still Here’ er egentlig ganske udemærket de første to-tre minutter, men når man nærmer sig slutningen efter næsten fire og et halvt minut, så bliver beatet og hendes monotone flow en helt ekstrem irritation, som ikke bliver gjort bedre af, at de to næste tracks har præcis det samme problem.

Hvis man dertil lægger, at lyrikken er nogle rimelig navlepillende kærlighedserklæringer til hiphop, så begynder første halvdel af EPen at virke ekstremt formålsløs og uden noget reelt lyspunkt.

Anden halvdel tegner dog lidt bedre, hvor det især er numrene ‘Raposopher’ og ‘Paris je t’aime’, som giver MC Tia lidt oprejsning. Desværre skyldes dette i høj grad hendes gæster, som giver EPen et nødvendigt afbræk fra MC Tias noget monotone rap. Specielt den franske rapper Dernier Pro er en god afveksling på ‘Raposopher’. Derudover er det lækkert at høre en dejlig hyldest til Paris, i stedet for at det hele tiden skal handle om New York. ‘Paris je t’aime’ er uden tvivl EPens bedste track, men det skyldes i høj grad mit eget forhold til Paris og det er nok ikke alle som vil finde tracket lige tiltalende.

EPen afsluttes med titel tracket ‘The Last Bushida’, som med sine knap tre minutter og relativt høje tempo er en fin afslutning på en ellers rimelig trist affære. Desværre er tracket dog også et testamente på MC Tias noget mangelfulde karisma, som virkelig gennemsyrer samtlige tracks. En manglende karisma, som i høj grad kan tilskrives hendes til tider ret enerverende intonation og et meget ensformigt flow, som meget sjældent bliver switchet op.

Det er generelt svært at finde formålet bag denne EP og det kan i høj grad undre mig, hvem den egentlig henvender sig til. En EP kan defineres som et produkt, som giver én lyst til at høre mere – en art forsmag. Det gør denne bestemt ikke, man står derimod tilbage godt mæt efter blot 21 minutter i selskab med MC Tia.

Jeg er ikke i tvivl om, at man bliver rigtig godt underholdt til et MC Tia-show, og at hun besidder evnerne til at rocke et crowd, og EPen vil i den henseende sikkert være et godt minde fra en god aften med enkelte numre som referencepunkt om noget fælles, men ud over dette er det svært at retfærdiggøre denne EP, som alt andet end lige ikke indeholder et eneste rigtig interessant nummer – og så behøver vi heller ikke at komme ind på at Bushido er en filosofi og ikke en titel, som eksempelvis en samurai.

2 ud af 6 spots

Skrevet af SPOL OP! 03.02.2011 arkiveret under Anmeldelser |