Så er det endelig blevet tid til at høre noget nyt fra supergruppen Slaughterhouse. Konstellationen af Royce Da 5’9″, Joe Budden, Joell Ortiz og Crooked I har tidligere nydt stor anerkendelse for deres debut, der selvom den ikke umiddelbart faldt i min smag, blev mødt med overvejende positive anmeldelser.

Netop modtagelsen af deres debut, blandet med medlemmernes individuelle evne til at holde deres navn relevant, er uden tvivl også årsagen til at de nu kan kalde sig for label-mates med Eminem, da de netop er blevet signet til Shady Records. I den anledning har de så valgt at udsende en lille EP, der dels fungerer som forsmag på deres kommende major-label debut, men som også har til formål at ruske lidt op i folks bevidsthed, da det snart er to år siden man sidst har hørt noget fra gruppen.

EPen starter utrolig stærkt med ‘Back on the Scene’, som bliver gæstet af Dres fra Black Sheep, der selv har haft lidt af et comeback for nylig, så titlen er passende og det er energien bestemt også. Samtlige MCs formår at skinne igennem og ikke mindst at skille sig ud, en problematik som jeg ellers oplevede prægede deres debut, hvor specielt Crooked I havde svært ved at skinne igennem, til trods for at være en oplagte kandidat i kraft af sine vestkyst-rødder.

Netop dét at skille sig ud, er der tydeligvis blevet rettet godt op på. Samtlige medlemmer virker sultne, uden at det hele stikker i øst og vest i et forsøg på at out-shine de andre. Det giver nogle langt mere helstøbte tracks end dem man ellers har været vant til, hvor tendensen har været, at det var fire rappende individer i stedet for en decideret gruppe. Dette skal i høj grad tilskrives, at Crooked I endelig virker til at have fundet sin plads sammen med Joell Ortiz iblandt de to über-lyrikere, og det skaber et dejligt afbalanceret udtryk på EPens fire nye tracks, hvor selv det dødsdømte ‘Put some money on it (remix)’ med The Lox fungerer helt perfekt, selvom det på blot 4:30 minut skal formå at give samtlige syv (!) MCer pusterum, .

EPen er alt i alt en dejlig overraskelse i forhold til Slaughterhouses debut. Den viser, at de tydeligvis har udviklet sig i den rigtige retning og giver et lovende indblik i, hvordan Slaughterhouse kommer til at lyde på deres nye label. Der er dog et men – det er der altid. EPen består af fire nye numre og to remix-versioner af henholdsvis ‘Fight Club’ og ‘Move On’. Desværre er begge disse remixes stærkt overflødige, hovedsageligt fordi de ikke er særlig gode, og især ‘Move On’, som ellers har været en personlig favorit, bliver fuldstændig smadret. Hvorfor ikke bare inkludere originalen, som er fantastisk – I don’t get it.

Er man Slaughterhouse-fan så er EPen en no-brainer. Hvis man dertil tager i betragtning den mængde gratis materiale gruppens medlemmer ellers smider ud til masserne, så skylder man dem næsten at investere i denne EP, da den ikke vil skuffe. De to overflødige remixes, som trods alt udgør en tredjedel af hele EPen, trækker dog ned på karakterskalaen, da man reelt set kun står tilbage med fire numre, som dog er meget stærke.

4 ud af 6 spots

Skrevet af SPOL OP! 08.02.2011 arkiveret under Anmeldelser |