For en person som mig, der bruger det meste af sin tid på at følge rapscenen tæt, så må jeg ærligt indrømme, at dagen i dag er lidt speciel. Specielt taget i betragtning af, at jeg altid vil have et blødende hjerte for især østkysten. Ja, ja ‘Detox’ er meget fint, men Saigons ‘The Greatest Story Never Told’ blev annonceret for næsten lige så lang tid siden – 2003/04 hvis jeg ikke tager fejl – og har efterfølgende været udsat for den ene absurde forsinkelse efter den anden.

Alt dette er for så vidt fuldstændig ligegyldigt nu, for når du læser dette, så er ‘The Greatest Story Never Told’ endelig officielt udkommet, og med en tracklist, der er forblevet uændret siden den første gang blev kendt i 2008, så rejser der sig en grundlæggende bekymring; er det overhovedet muligt at udgive et album 6 år for sent, uden risiko for at det musikalske produkt fremstår stærkt forældet?

Svaret er nok mest nej, men det er måske slet ikke en dårlig ting, for det er langt hen ad vejen en blanding af de allerbedste ting igennem de sidste seks år, som gør dette album til noget helt særligt.

For hvis man resolut vil have en Kanye West produktion (‘It’s Alright’), så gør det ikke noget at det er fra ‘College Dropout’/‘Late Registration’-sessionerne, og hvis man absolut SKAL have et gæstevers fra Jay-Z (‘Come On Baby remix’), så er man nok glad for man fik det omkring 2007/08 – samme periode som ‘American Gangster’ droppede, da han stadig havde lidt af sin gnist.

Just Blaze står bag samtlige produktioner på albummet (bortset fra det førnævnte Kanye track) og gør et fantastisk arbejde med en klar rød tråd igennem albummet, hvor der reelt set ikke er et nummer, som ikke har sin berettigelse. Denne tilgang skaber et utroligt sammenhængende og helstøbt album, hvor hvert enkelt nummer kan stå alene, og det bliver meget svært at fremhæve decideret “svage” numre, da der ikke er følelsen af, at enkelte numre prøver at stikke af med alt opmærksomheden.

Den musikalske røde tråd er Saigon heldigvis også bevidst omkring, og han leverer faktisk ingen dårlige præstationer igennem albummets 18 skæringer, og selvom emnerne ellers spænder bredt fra livets nedture, til korruptionen og dobbeltmoralen i kirken, hele vejen hen til decideret blære- og sex-raps, så leverer Saigon varen, med den ene kvalitetsskæring efter den anden, uden at albummet på noget tidspunkt mister momentum eller taber pusten.

Ikke dermed sagt, at der ikke er personlige favoritter på albummet, hvor det særligt er ‘Better Way’ med Lazie Bone, ‘What The Lovers Do’ med Devin The Dude, og ‘Enemies’ der skiller sig ud for mit vedkommende – selvom jeg må erkende, at det er en top 3, der har ændret sig dagligt siden jeg først fik fingre i albummet. Og hvis jeg absolut SKAL sætte en finger på albummet, så er der cirka et minuts irritationsmoment med Fatman Scoop på ‘Saigon The Invitation’, som desværre afslører albummets alder. Men det må siges at være, pardon my french, flueknepperi og ude i petitesserne, hvad angår et album af denne længde.

Om ‘The Greatest Story Never Told’ har været ventetiden værd, skal der bestemt ikke herske nogen tvivl om. Om det havde været ligeså velmodtaget i 2005 er måske en anden sag. Men i 2011, og med en sammensætning af det bedste årtusindskiftet har haft at tilbyde, så leverer Saigon præcis det, som har været savnet på østkysten, og sætter forhåbentlig standarden for fremtiden.

5 ud af 6 spots

Skrevet af SPOL OP! 15.02.2011 arkiveret under Anmeldelser |