‘Den Nye Gamle Stil’ er et dobbelt EP-projekt, der første gang blev introduceret i slutningen af 2008 og hvor første del ramte masserne i sommeren 2009. Nu er Paulo & DJ Cars10 så endelig klar med anden og sidste del af projektet, som ud over titlen også bliver bundet sammen af cover-billederne, der tilsammen udgør ét stort billede.

Paulo og DJ Cars10 er en ren 1 MC + 1 DJ kollaboration, som man kender det fra Gangstarr, Pete Rock & C.L. Smooth og andre artister fra den gyldne era af starthalvfemser-rap. Lyden læner sig da også stærkt op ad dette, med sample-baserede beats, velplacerede cuts og mange fine detaljer i lydbilledet.

Der skal heller ikke herske nogen tvivl om at produktionerne er med til at løfte EP’en en hel del, idet det lyriske ikke altid er lige interessant. Ikke dermed sagt at Paulo ikke er en interessant og teknisk dygtig rapper, men enkelte elementer og koncepter virker desværre lidt for selv-iscenesættende som intellektuel og samfundsperspektiverende rapper, der desværre falder for sine egne klichéer.

Numre som ‘Spis dig selv (mishandlet)’ om fødevareindustrien og dens mørke bagside, eller ‘Mødet med moderen’ om udnyttelsen af jordens værdifulde ressourcer, er måske nogle originale koncepter, men indholdet og budskaberne klinger hult og virker enkelte steder direkte naive i deres fremstilling, taget i betragtning af nogle af de problematikker man ellers kunne have grebet fat i, som måske havde ramt lidt closer-to-home. Der ud over bringer numrene på ingen måde nye perspektiver til bordet, hvor man især kan undre sig over hvor selvransagelsen bliver af, når man kan antage, at Paulo selv har bidraget til de ting han kritiserer – med mindre han altså aldrig har spist mad fra Netto eller kørt i en bil, fløjet i en flyvemaskine, (you get the point).

Det er samme problematik der opstår på ‘Knippelsuppe’, der ud over at være ganske original i sin lyriske udformning og med et helt fantastisk beat, desværre indholdsmæssigt er dybt uoriginalt, med klichéer om stakkels “demonstranter på den kolde asfalt”. Igen ville nummeret have været langt mere interessant, hvis man i stedet havde grebet fat om politiets håndtering af medierne og det tydelige kammerateri, eller hvis man havde vendt den 180 grader og forsøgt at anskue en demonstration med en nyuddannet politibetjents øjne, i stedet for blot at kategorisere disse som nazister og facister – det er ærlig talt fordummende og virkelig en uheldig tendens som breder sig hastigt.

Ikke dermed sagt at der ikke også er interessante numre, hvor ‘Det sidste håb’ og særligt ‘Kvinde og Mand’ skiller sig ud. På sidstnævnte anskuer Paulo manden og kvinden i forhold til hinanden, fra deres respektive perspektiv. Det er et utrolig lækkert og følelsesladet nummer, der med en underspillet melankoli også er EPens mest ærlige, ligefremme og veludførte nummer/koncept.

Som det var tilfældet med den første EP i serien, er der kræset en del om detaljerne, dels er der det førnævnte cover, som kan sammensættes, men EPen indeholder også instrumental-versioner af samtlige numre, samt en kollage af samtlige scratch-effekter der er blevet anvendt undervejs. Det sidste er et gennemgående element på alle Paulo og DJ Cars10 udgivelserne, og det er en lækker og original tilføjelse.

EPen er som sagt fyldt med lækre produktioner, men desværre bliver emnevalgene og håndteringen af disse lidt for klichéfyldte og ender med at appellere til laveste fællesnævner inden for en i forvejen snæver målgruppe. Det er en skam, og hvis EPen udelukkende var krediteret til Paulo, så havde karakteren nok set mærkbart anderledes ud. DJ Cars10’s produktioner og bonus-materialet hiver dog EPen op, og jeg håber at Paulo i fremtiden vil forsøge at tænke mere bredt i sin håndtering af emnevalg og tilgang, da jeg ærlig talt synes at dette fortjener samme detaljerigdom som der ellers er blevet udvist på resten af EPen.

4 ud af 6 spots

Skrevet af SPOL OP! 03.03.2011 arkiveret under Anmeldelser |