Verbal Who!?! Navnet rocker nok ikke så mange klokker, men med mere end 10 år på rapbagen må Verbal Kent efterhånden anses som en erfaren herre. Med Chicago som hjemmebane har den produktive Kent på 7 år spyttet 6 album ud. Med den seneste skive i rækken ‘Save Yourself’ får Verbal Kent vist, at han satme kan rappe, men heller ikke så meget mere end det.

‘Save Yourself’ er, i følge Kent selv, hans mest tilgængelige album, og når man kigger på gæstelisten er man tilbøjelig til at give ham ret. Lad mig bare i flæng nævne Pete Rock, M-Phazes, Sadat X, Edo G, Marco Polo, Illmind, Masta Ace & One Be Lo. En imponerende liste, der lægger op til en gedigen omgang kvalitetshiphop, og dét er akkurat hvad man får på ‘Save Yourself’. Der er som sådan ikke en fingerspids at sætte på nogen af numrene, men samtidig er det dét, som også bliver pladens store problem.

Stilmæssigt snakker vi udelukkende banger-hiphop hele vejen igennem. Et hårdtslående beat tilsat Verbal Kent’s aggressive vokal er opskriften, og der er som sådan ikke et eneste spor, foruden gæstevokalerne, der adskiller sig fra denne formular. Pladens forskellige producere har hver især gjort et fint arbejde med levering af nakkerykkende beats. Værd at fremhæve er den for mig ukendte Kelakovski, der leverer tre vellykkede produktioner. På trods af lydsidens høje niveau bliver pladen dog som helhed ret monoton og omstændig at lytte til, når man ikke får andet end brag rap fra start til slut.

Verbal Kent bidrager selv til det ensformige indtryk. Det virker nemlig som om, Kent har fundet på titler samt temaer og indspillet omkvæd dertil. Derefter har han fuldstændigt skidt på tidligere planer og indspillet vers, der let kunne udskiftes med hinanden, uden at man ville opdage noget som helst. Uanset skæringens titel efterlader den altid lytteren med samme konklusion: “Ham Kent dér er ret svedig”. Derfor kan det være fløjtende ligegyldigt om sangen hedder ‘Cry’, ‘Ahead of it’s Time’ eller ‘Dinner Time’. Det du får, er pral og intet andet. Den eneste sang, hvor der er et decideret emne at udtyde, er på Marco Polo-producerede ‘My City’, hvor Sadat X og Edo G. hjælper med at holde styr på temaet om hver rappers forhold til sin hjemby.

“My segregated home/ it’s so tense make you wanna grab your neighbor by the neck and separate his dome”

En stor del af numrene på ‘Save Yourself’ har man bevidst givet samme bpm og mixet dem, så de afløser hinanden lige på slaget. En spændende idé, der dog ikke giver den tiltænkte følelse af helstøbthed, jeg tror, man har været ude efter. Derimod får man sat tempoet gevaldigt i vejret, og der bliver ikke plads til noget pusterum. Man får indtrykket af en stor kompot, der sgu bare skal overstås så hurtigt som muligt.
Det der stadig gør at ‘Save Yourself’ ikke er et spildt bekendtskab for mig, er teksternes sammensætning. Som det ligger i navnet har Kent nemlig styr på det verbale. Rimskemaerne er varierede og det tekniske niveau holdes meget højt. Tag for eksempel den Kelakovski-signerede ‘Help’, hvor Verbal Kent blandt andet får lagt følgende guldkorn:

“Ball basher/ brawl master/ in the law, killing ’em all
unless the security guard draws faster/”

“Shit if you were me/ no if I were you/
I want a collabo too/ How ’bout your eulogy/”

Hertil skal det også siges at gæsterne gør deres arbejde til kryds og slange. Udover de mere etablerede navne er de mindre famøse Gravel-kumpaner Lance Ambu, Rusty Chains og Alltruisms spændende kort, der bestemt ikke sænker standarden. Gæsterne udfylder også en vigtig funktion som tiltrængte åndehuller imellem Kents intense ordstrømme. Gæsternes indskydelser er dog ikke nok til at give pladen den variation, man som lytter sidder og mangler.

For lige så meget pladen holder et høj bundniveau, lige så meget kommer den aldrig op at ringe. Den røde tråd ender som en flatline og forbliver på et jævn niveau, hvor intet skuffer og intet overrasker. Som følge deraf er der heller ikke noget der berører, og til tider ville man bare ønske, at der var flere dårlige numre, så nogen af de gode kunne få lov at skille sig lidt ud.
Når det i åbningsnummeret ‘Same’ lyder “This isn’t the same track, spit with the same rap” bliver det Verbal Kents paradoksale forklaring på sit eget problem. ‘Save Yourself’ mangler både højder og dybder, og en middelkarakter synes aldrig at have været mere velfortjent.

3 ud af 6 spots

Skrevet af Svensker-Martin 08.04.2011 arkiveret under Anmeldelser |