26.04.2011

Per Vers – ‘EGO’ (album)

Kig engang. Den gule EGO-mand flÃ¥r sit eget bryst op, og ud ryger mere af ham selv. Coverfotoet rammer Per Vers‘ andet album, ’EGO’ lige i klodserne. Fordi det blotter personligheden der i virkeligheden hedder Per Uldal og de ting og tanker der bor dybt inde i ham.

Per Vers måtte en tur over sundet for at finde producere til sit nye studiealbum. Embee fra Looptroop og DJ Large står bag al produktion og de to svenskere har fra begyndelse til ende leveret et solidt håndværk. Lyden får ofte et elektrisk pift, der er tryk på trommer og bas og melodierne er friske og catchy.

Tag anden skæring ’Hygopat’, hvor et simpelt musikalsk tema danner ramme om et beat, der både er tungt og let flyvende på samme tid.
Lyrikken er tæsk til danskerne, for på nummeret angriber Per Vers sine landsmænd og det pinligt forudsigelige samfundsmiljø, hvor folk ”bor i de samme to sider i Bo Bedre”. De klichéfyldte samtaler vi alle går gennem på næsten daglig basis bliver udpenslet:

”Der er lig i lasten, så alle bliver oppe på dækket/
Soulshock-smil – toptjekket/
Hva’ så, skal du ha’ skænket op, går det godt/
tænkt’ jeg nok, taktak, bare lige en enkel kop/
I din facade, fuld af farvelade/
En massakre mere ærlig end en maskerade/”

Den kritiske lyrik er begavet og præcis, både her, og på ’Jeg tjener kassen’, der handler om Pers foragt for nutidens underholdningsfjernsyn. Man kan kalde det en kliché i sig selv, at råbe ad reality-tv, men når Hr. Vers er tekstforfatter er det altid med overraskende betragtninger.

’EGO’ indeholder ingen dårlige numre, men enkelte fungerer mere som tapet end oplevelse. Første nummer ’Smuk kamp’ kan forekomme en smule tandløst, mens ’Bli’r ved’ kunne være blevet på tekstblokken, uden det havde været en katastrofe.
Til gengæld er der andre steder på pladen masser godt at komme efter.

Os der endnu ikke er fyldt 30, finder på ’Ol’ Thirty Bastard’ ud af, at der absolut intet er at glæde sig til. Med mindre man er til weekendudflugter til Silvan, babysittere og guldfisk-hukommelse.
Den gennemførte skræmmetekst er lagt over pladens måske bedste beat. En dyster DJ Large-produktion fyldt med variation og mystiske lyde.

Per Vers kommer altså ikke så meget ud længere. Det må også være et helvede for ham at gå i byen, for som ’EGO’s førstesingle ’Ironman’ antyder, ender hans underliv hver gang i en umenneskelig hård kamp med hans hjerne, om hvorvidt tøserne i byen er værd at bruge tid på.

Det må især være anstrengende for Per, fordi hans hjerne taler præcis som Krang fra Ninja Turtles-tegnefilmene. Selvom hjerne vs. jern-metaforen på ’Ironman’ godt kunne lyde som et lidt mindre vellykket forsøg på en ny ’Black Power’, ender nummeret efter et par høringer med at være holdbart.

Hjernens moral vinder da også altid over jernet, finder vi senere ud af, hvor Per V. øser varm kærlighed ud over sin kvinde. Med blæsere og korsang må ’Englefjæs’ være verdens mest banging’ kærlighedstrack.

På ’Nej tak’ hører vi om, hvordan han modstår de feminine fristelser der altid dukker op når han træder ud på en scene.
Det er både ærligt og kærligt når Per fortæller om, hvordan han holder sig for god til at gå hjem med andre piger. Hvad er hans trick? Well:

”Når driften den er nådesløs/
Er det eneste det kræver, at hotellet det har trådløs/
Auto-erotik er den kliniske term/
Det ikke hjerte-på-smerte det er sperm-på-skærm/
Sådan klarer man fem dage væk/
Creme, køkkenrulle, harddisk og hagesmæk/”

Humoren fra rapperen der her kalder sig ”en Klam Fyr ligesom Emil fra ’Lunden” holder hele vejen, men det er stadig de personlige numre der efterlader de største indtryk.

På ’Har det godt’, der handler om Per Vers’ to børn får vi serveret personlige tanker over klavertangenter. Vi kommer med og mærker stærke faderlige følelser og får visualiseret rapperens værste mareridt med rim. Alligevel formår Per Vers at hive lytteren dybere ned i fortællingen om hvordan han blev forælder.

’Uden navn’ handler om hvordan rapperen og kæresten under et ophold i Spanien finder ud af, de skal have barn – om hvordan det gÃ¥r galt – for til sidst at lykkes.

Et smukt jazzet og instrumentfyldt beat og en ubeskrivelig gennemført tekst. Krydret med ægte optagelser af freestyles der blev fremført dengang det hele foregik. Dette nummer er måske det mest rørende i dansk raps historie og skal simpelthen høres og ikke læses i en anmeldelse. Et nummer der sætter barren så højt oppe, at kun Malk De Koijns ’Kosmisk Kaos’ har været oppe og røre.

EGO-mandens bryst er krænget ud og dansk rap er i 2011 blevet beriget med noget der ligner klassiker.

5 ud af 6 spots
5 RapSpot Spots

Skrevet af Falco Lamb 26.04.2011 arkiveret under Anmeldelser |