Ugen inden Roskilde Festival gav en af instrumental-hiphoppens største et par koncerter i København og Århus. Kort før DJ Shadow krøb ind i en kæmpe bordtennisbold i Amager Bio og spillede et DJ-set der var hurtigere end Lucky Luke og ligeså farverigt og visuelt flot som en nymalet mur af Toys Crew, havde RapSpots udsendte sat ham i stævne, for at høre manden snakke med andet end hænderne.

RapSpot: Lad os starte lige på og hårdt. Hvad kan lytterne forvente af dit nye album, ‘The Less You Know, The Better’, der kommer til sensommer?

DJ Shadow: Øhm, det er meget varieret. Jeg håber på, at folk endelig har vænnet sig til, at jeg lytter til meget forskelligt musik. Hiphop har lært mig at lytte til meget forskelligt musik… jo ældre jeg bliver, jo mindre føler jeg, at jeg skal legitimere det over for folk… for jeg synes det er tåbeligt at sætte barrierer op mellem dig selv og hvad end musik du nu vil lytte til… det har jeg aldrig forstået… men jeg synes pladen er rigtig, rigtig god. Tror det er en plade som folk vil kunne lide. Denne gang prøver jeg ikke på at provokere folk, som jeg gjorde på min sidste plade…

RapSpot: Provokere? Hvad mener du med det?

DJ Shadow: Med min sidste plade ville jeg virkelig prøve at presse mine fans – du ved – enten er du med, eller også er du ikke. Det var det jeg følte, jeg skulle gøre på min sidste plade… med denne plade følte jeg mig meget mere åben… ’The Outsider’ gjorde sit arbejde og tillod mig at starte på en frisk og jeg tror, som resultat af dette, så ligger den nye plade i tråd med ’Entroducing’ og ’The Private Press’… Men på den anden side, så fulgte jeg også bare min inspiration og lod mig rive med uden at bekymre mig om, hvor jeg var på vej hen.

RapSpot: Hvorfor følte du dette behov for at provokere dit publikum?
DJ Shadow: Der var mange grunde til det på det tidspunkt. Men hovedårsagen var, at jeg ville prøve at lave musik du ikke bare kunne høre hos din frisør… jeg ville ikke bare lave cafemusik/baggrundsmusik… jeg tror, at der var mange mennesker der købte ’Entroducing’, fordi det bare var den plade man skulle have da den kom ud… og jeg tror mange kunne lide den, fordi det var den slags plade man bare kunne putte på, til fx et cocktail-party, og så lytte til den fra start til slut… jeg føler den lyd er blevet imiteret af så mange kunstnere… og det var ikke det jeg havde i hovedet, da jeg satte mig ned og lavede pladen. Jeg ville lave det jeg havde lavet hele tiden, som er at følge min egen passion i musikken.
Jeg har altid følt, at efter jeg lavede ’Entroducing’, har jeg holdt igen og bestræbt mig på at lave ting, som min fanbase ville acceptere… men med tiden omkring ’The Outsider’-pladen havde jeg det sådan, ”Nej! Jeg vil bare lave lige hvad jeg har lyst til”… og jeg har altid haft det lidt dårligt med, at nogen af mine fans går rundt og siger, at de lytter til hiphop, fordi de hører mine plader, men de ville aldrig lytte til en rap-plade. Jeg ville have rigtig rap på min plade – det jeg lytter til.
Jeg mener, at hvis jeg vil lave en hyphy-plade, så skal den være hyphy, ikke en udvandet udgave af en hyphy-plade. En som hyphy-folket i the Bay Area vil støtte op omkring og som vil blive spillet i de kredse. Og det var præcis hvad der skete… Jeg er på ingen måde enig i al den kritik jeg fik for ’The Outsider’-pladen. Fordi, for mig er det helt logisk. Hvorfor skulle jeg lave en udvandet udgave af en hyphy-plade? Det jeg mener er bare, at det var den gang og nu er nu. Nu har jeg vasket tavlen ren og startet på en frisk og jeg kan gøre lige hvad jeg har lyst til.

RapSpot: De første to plader du lavede havde ikke mange gæster med, men ’The Outsider’ havde relativt mange gæster med. Hvad med den næste?

DJ Shadow: Denne plade har kun et track med rap på og det er med Posdnous og Talib Kweli. Og det prøver ikke på at være noget, det er bare straight up-rap. Med to rappere som jeg ser som de bedste…

RapSpot: Hvordan vælger du, hvem du vil arbejde sammen med?
DJ Shadow: Jeg tror det er usædvanligt… men igen konsistent… på U.N.K.L.E. pladen valgte jeg kun en gæst på hele pladen, Kool G Rap. Det var fordi, det var ham jeg ville arbejde med på det tidspunkt… som en der er vokset op med at lytte til ham, kan du så forestille dig hvor vildt det er, lige pludselig så at arbejde sammen med manden?
Det samme med Posdnous, og med ’The Oustsider’. Det var ikke kun hyphy-kunstnere der gæstede den – jeg mener – Q-tip var jo også med. Jeg har altid prøvet at få nogen af mine yndlings-mc’s med på mine plader… Hele Native Toungues, særligt De La har betydet meget for mit liv. Ikke bare ’3 feet High and Rising’, men ’De La Soul is Dead’, ’Buhloone Mindstate’ og ’Stakes Is High’… alle de plader har haft massiv indflydelse på mig… Jeg tror Pos satte pris på, at jeg ikke bare var: ”’3 is the Magic Number’ jeg ville ønske I blev ved med at lave den om og om igen.”
Og ærligt talt, det er det jeg hele tiden hører ”’Organ Donor’ bliv ved med at lav det samme igen og igen, for så kan vi putte dig i vores lille box”. En af grundene til, at jeg elsker at snakke med ældre musikere er, at de har det store lange livssyn og mentalitet, og ser på musik på en anden måde… og det forventer jeg ikke ikke-musikere kan forstå…

RapSpot: Hvordan har du det med, at hver gang du laver noget nyt, så sammenligner folk det med ’Endtroducing’ og venter på, at du laver en ny ’Organ Donor’?

DJ Shadow: Ærlig talt, så påvirker det mig ikke. Når døren til studiet lukker i, så tænker jeg slet ikke på den larm… og jeg mener stadig, at jeg skubber grænserne og udfordrer. Det er mit live show et glimrende eksempel på… Du vil ikke se mig lave en ’This is Trip hop vol. 6’, jeg vil ikke begrænse mine numre… jeg gør ikke ting for pengenes skyld. Hvis det er interessant for mig at lave, så laver jeg det og hvis det skubber ting fremad for mig selv, så gør jeg det….
Nogen af de vigtigste visdomsord jeg nogensinde har fået, har været gennem hiphop-lyrik. En af de linjer der betyder mest for mig er Gurus ”When you sell out to appeal to the masses. You have to go back and enroll in some classes”… jeg har altid følt, at jeg har ”stayed in classes”… jeg mener, hvis tingene bliver for let, så bliver det kedeligt og så gentager du dig selv… du bliver nødt til at bevæge dig.

RapSpot: Altså konstant udfordre sig selv?
DJ Shadow: Ja, jeg mener… som DJ, så når CDJ kommer frem, tænker jeg – ”Fedt! Endnu et nyt stykke legetøj” og det samme gør sig gældende for Serato, DVDJ etc… selvom det altid er frustrerende, at skulle lære, og sidde og læse store manualer, og prøve på at finde ud af, hvorfor det her nu ikke lige virker… men hvis du ikke gør det lejlighedsvis, så mister man for meget…
Det samme gør sig gældende for musik. Jeg prøver at følge med i det nye musik. Jeg mener, jeg bryder mig ikke om at leve i fortiden, men det findes der rigtig mange der gør indenfor hip hop. Især gamle DJ’s der sidder og siger ”Jeg vil have tingene skal være som i 80’erne og 90’erne igen”… sådan er der også en del af mig der føler, men altså, vi lever ikke i 80’erne eller 90’erne mere…

RapSpot: Så har du skåret gevaldigt ned på at grave efter plader og gået helt over til Serato?

DJ Shadow: Nej, jeg er til begge dele. Jeg er pladesamler for livet, og som jeg sagde i ’Scratch’, hvis du ikke er det, så er det fint nok med mig, men sådan er jeg… det stikker meget dybere for mig end at være hiphopper, eller musiker… det er en del af mit liv.

RapSpot: I præsentationen af dig i det pressemateriale, vi har modtaget fra pladeselskabet, er der karikatur-tegninger af en iPad, en iPhone og en laptop. Som ifølge dig skulle repræsentere de forskellige slags mennesker, der kommenterer på musik på nettet i dag – den negative, den kyniske og det stille flertal. Hvad er historien bag dette?
DJ Shadow: Det er en satire. Egentlig er det for at lave sjov med mig selv. Jeg prøver at lave en satire over, hvordan det er at være en musiker der udgiver plader her i 2011. For ligesom du og jeg kan blive begejstret over musik på dets egen bekostning, er der desværre færre og færre mennesker i den almene offentlighed der bliver begejstret over musik. De har brug for at se folk der går i smart eller outreret tøj og kjoler, klæder sig ud som gargoyler, eller snakker dårligt om deres medmennesker, før det er interessant nok til, at de gider give det opmærksomhed. Min pointe er, at en af de negative aspekter ved internettet er, at folk bliver overlæsset med ting fra nettet og derved bliver uinteresseret i meget af musikken.

RapSpot: Fordi der er så meget at vælge imellem?
DJ Shadow: Ja, fordi der er så meget at vælge imellem… men også… hvis du er en ny kunstner og du skaber lidt hype på nettet, så skal du stadig på et pladeselskab. Altså jeg mener, du skal på et pladeselskab, hvis du skal ordentlig ud med din musik, sådan er det, uanset hvad andre ville sige. Folk stræber stadig efter at få en pladekontrakt.
Jeg mener, folk giver musik gratis væk på nettet i håb om at få opmærksomhed og herigennem en pladekontrakt. Problemet er, at pladeselskaberne har så få penge, at de ikke tør satse. De vil kun signe en sikker vinder. Og hvad er en sikker vinder? Det er lettilgængelig pop.
Den eneste grund til, at jeg stadig er på et pladeselskab er, at jeg er tilpas anderledes til, at jeg tiltrækker nogen… det er jeg stolt af, men det er ikke fordi, at jeg ikke også vil have min musik ud… jeg mener, det er en underlig verden vi lever i . En underlig tid at være udgivende kunstner i. Jeg synes der er en masse lort ude, af folk der ikke har den fjernest ide om hvordan det er at være en udgivende kunstner, og hvordan den udgivende kunstner er blevet påvirket af alt dette…
Alle mine ligemænd har det på samme måde, men der er ingen der tør sige noget… det er ikke fordi jeg vil opfordre til noget, eller starte en kampagne… det eneste jeg kan gøre, er bare at ”Mad Magazine” det her og lave en satire ud af det. Og vise det er dumt, det føles som om hele branchen er en dårlig TV-shop reklame fuld af brugtvognsforhandlere – ”Hey hey, download det her nu og få det her med gratis! Men vent, der er mere!!!”.
Jeg mener, det er blevet uværdigt… jeg synes vi skal have den her diskussion… det er derfor, at iPad’en og iPhone’n siger “Det stinker” og “Og hvad så?”, for det er det svar som flertallet får, når de lægger musikken ud på nettet. Det er blevet en kliche, er det overhovedet muligt at få andre kommentarer? Dialogen skal ændres og skubbes fremad.

RapSpot: Hvis du skulle nævne de fem mest indflydelsesrige plader siden 2000, hvilke ville det så være?
DJ Shadow: Haha, siden 2000… puha, det skal jeg tænke over… altså der har da været flere jeg har kunnet lide… den musiske udvikling er begyndt at gå langsommere. Af alle de grunde jeg har nævnt tidligere. Hvis ingen investerer i musik, så er der færre og færre der vil lave musik… det føler jeg meget stærkt omkring. Jeg kender flere rappere, der har opgivet at lave musik, da det er helt umuligt at kunne leve af det, og det er en dårlig ting, da der så er mindre hjerne, der prøver at skubbe og udvikle tingene fremad.
Jeg synes, at den eneste nye legitime musikgenre der er opstået, er dubstep. Også selv om den er over ti år gammel… jeg ved alle vil nævne dubstep, men faktum er, at det bare er en af de eneste genrer, man kan sige har noget nyt i sig. Men det er jo bare en blanding af drum’n’bass, hiphop og dub…
Men der er også hyphy. Første gang jeg hørte hyphy i 2003 tænkte jeg, ”Wow”. Det var præcis som første gang jeg hørte Public Enemy. Det var klogt, fuld af energi, fuld af liv og fuld af… ”regional-context”. Alt det skal der til, for at noget nyt kan skabes, især indenfor rap. The Dirty South-lyden ville ikke eksistere, hvis ikke miljøet i syden eksisterede. Det samme gør sig gældende for Oakland, Richmond og The Bay Area… musikken giver mening der, på grund af stofferne og racesammensætningen, etc. Alle disse ting har haft indflydelse og skabt musikken.
Og selvfølgelig vil folk uden for The Bay Area sige ”Det stinker” og ”Jeg forstår det ikke”. For folk der levede i det geografiske område, var det spændende, vitalt og involverede alle… og jeg ville ikke bare sidde og lade stå til, jeg ville deltage.

RapSpot: Det var derfor du lavede ’The Outsider’?

DJ Shadow: Ja ja, præcis derfor. Jeg ville ikke lave hyphy light til mine fans. Jeg ville lave ægte hyphy til hyphy-scenen, og det var den store forskel på hvordan ’The Outsider’ blev taget imod. For dem var den for anderledes og for rå… de fangede den ikke og forstod ikke konteksten… men altså jeg mener, hvorfor vil jeg have Keak the Sneak med på min plade og så ikke have ham til at være Keak the Sneak. Det er en ting jeg aldrig ville undskylde for…
Det tog år for folk fra blandt andet Pitchfork, før de forstod det. Det er først nu, at de er begyndt at være sådan ”Ah, nu forstår vi”. Da pladen kom ud var de sådan ”Hvad er det her? Hvem prøver han at imponere?”… men det er all good. Hvis jeg kan fremprovokere den reaktion, så gør jeg enten noget meget rigtigt eller noget meget forkert. Og jeg kan kun stole på min egen følelse og dømmekraft. Forhåbentligt fremkalder jeg samme reaktion med denne plade, for jeg har bare gjort, hvad jeg selv følte var rigtigt.

RapSpot: Du siger, at ’The Outsider’ var meget inspireret af hyphy-lyden, da du virkelig var fascineret af den. Nu giver du udtryk for, at du er fascineret af dubstep. Vil den nye plade så være meget inspireret af dubstep?
DJ Shadow: Nej. Med hver plade jeg laver, prøver jeg på at rykke grænserne. Jeg vil ikke lave lettilgængelig musik. Jeg kan godt lide, at folk ikke ved, hvad de skal gøre med musikken med det samme… jeg kigger mod musikken som mine ligemænd laver, musik der har kant.
Jeg mener, da jeg hørte ’3 Feet High and Rising’ var jeg i gang med mit junior-year i high School og blev helt blæst væk af den plade inden for de første to minutter. Sådan havde jeg det også med N.W.A.’s ’Straight out of Compton’, også selvom jeg hørte World Class Wreckin’ Crew, ’Dopeman’, ’Boyz in the Hood’ og alle deres tidlige ting – første gang jeg hørte pladen, var jeg helt mundlam. Det var præcis det jeg ville høre… det er den følelse jeg prøver på at skabe med min plade.

Foto fra koncerten i Amager Bio: Michael Hornbogen

Skrevet af Johnny Lund 10.07.2011 arkiveret under Interviews |