Verdens hurtigste rapper bor i Madrid og hedder El Chojin. Men hvad ved danskerne egentlig om hiphop i Spanien? På trods af at være naboland til det populære hiphop-land Frankrig er det de færreste herhjemme, der kan nævne bare ét spansk hiphop-navn. En kende ufortjent, når man kigger nærmere efter, for hiphop i Spanien har masser at byde på og sproget er et af de mest talte i verden.

Versión Español aquí / Spanish version here.

Da undertegnede pt. studerer Spansk på Århus Uni og har fulgt rapscenen i Spanien siden 2005, satte jeg mig for at gøre noget ved sagen, og det lykkedes at få et interview på plads i downtown Madrid med El Chojin, ét af Spaniens største rapnavne og indehaver af Guinness-rekorden som verdens hurtigste rapper.
Rekorden tog han i 2008, (se klippet her), men allerede i 2002 markerede El Chojin et gennembrud for rap i Spanien med rappen ‘Lola’ (se den her). En humoristisk sang om at huske at bruge kondom, der blev brugt i en præventionskampagne i Barcelona og kendes af de fleste unge spaniere. Senere i bedste Per V/Skillz-stil har han lavet et rap-up af nyhederne på én af landets største tv-kanaler – hver uge i et halvt år! Med 10 albums i sit bagkatalog er han formentlig den mest aktive rapper på den Ibiriske halvø, og lever af at lave rap, på trods af at han normalt ikke er at finde på landets hitlister. Så hvordan gør man det? Og hvordan har hiphop det overhovedet i Spanien? Det har du muligheden for at finde ud af her. Interviewet er oversat fra den oprindelige samtale på Spansk.

Lad os starte med at snakke om din Guinness World Record, det er jo rimelig sejt at kunne sige man er verdens hurtigste rapper. Hvordan fik du idéen til at prøve kræfter med rekordforsøget?
El Chojin: Det var mest fordi jeg var igang med at promovere mit nye album på det tidspunkt. Og med min optræden i Guinness Records-programmet fik jeg mulighed for at spille den nye single fra mit album i primetime tv. Altså det havde en stor gennemslagskraft, skabte meget opmærksomhed hos folk osv. men i virkeligheden var det jo bare lidt for sjov jeg gjorde det. Og det var nærmest den diametrale modsætning af hvad mit arbejde plejer at være, for det vigtigste med rap er jo at folk kan forstå hvad man siger!

Hvor længe brugte du på at øve det op? Du rapper 921 stavelser på under 60 sekunder, det er rimelig vildt…
Jeg accepterede udfordringen en mandag og det blev optaget en onsdag, så 2 dages tid. Det var en rap jeg i forvejen plejede at rappe rigtig hurtigt til mine shows, så jeg brugte bare tiden på at få den gjort så hurtig som overhovedet mulig. Det var så åbenbart nok til at slå rekorden hehe.
Det er da lidt fedt at hvor det normalt er USA der har haft alt hvad der er størst og bedst i forhold til hiphop og rap, er det nu faktisk Spanien der fører på et område?
Jo klart, og det er også interessant med rap på spansk, da det er et ret svært sprog at rappe på. Men lige såvel som USA gennem 80’erne og 90’erne var inspirationskilden for hiphop i Europa, er Spanien det nu for flere hundrede mio. mennesker i hele den spansk-talende del af verden, herunder Syd- og Mellemamerika. Vi ser altså hvordan kulturen er nået fra Nord- til Sydamerika – faktisk gennem Europa.

Ja, det er sjovt at tænke på. Hvordan ser du fremtiden for hiphop i verden generelt?
Altså, hiphop er jo vokset i løbet af de sidste 30 år til det punkt hvor folk som Jay-Z, Kanye West og Eminem simpelthen er verdensstjerner. Så jeg synes allerede vi har opnået utrolig meget. Det interessante for mig er at før ankomsten af hiphop handlede alt for meget populærmusik kun om kærlighed. “Dine øjne er så smukke.. Hvorfor har du forladt mig” osv – hvorimod hiphop kom med sine socialkritiske tekster, om kampen mod systemet osv. Jeg bryder mig ikke særligt om club-hiphop, men jeg kan stadig godt se hvordan genren også dér udfylder et hul i musiken. Her handler teksterne nemlig også om ting folk kan relatere til når de er går ud og fester, og det kan være festligt at høre på folk der har det godt – mere end endnu en sang om ulykkelig kærlighed. Så generelt tror jeg bare rap vil blive mere og mere integreret i andre afarter af musikken, i takt med folk opdager hvilken kraft teksterne besidder.

Du har som noget ret unikt rappet nyhederne som fast indslag på en seriøs nyhedskanal, La 2, for flere mio. mennesker hver uge, hvordan kom det i stand?
Det var faktisk deres idé, men det var vildt spændende efter jeg prøvede det første gang, så det endte med vi fortsatte et halvt år – hver uge. Det har helt sikkert gjort noget godt for det image rap har i landet her, at folk har set nyhederne blive leveret på rimform bakket op af en DJ. Også at folk hører hiphop som ikke bare musik, men værdsætter teksterne i den grad de fortjener det for deres indhold. At de faktisk har værdi nok til at være et indslag i nyhederne.

Vi kan godt blive enige om at hiphop har opnået rigtig mange ting efterhånden. Men føler du der er noget vi mangler at opnå?
Ja, her i Spanien konkret mangler hiphop stadig at blive accepteret som en “rigtig” musikgenre, vi er stadig lidt som branchens lillebror. Fx oplever man stadig at medier ikke dækker rap-indslagene på en festival på nær samme måde som rock og pop-navnene. Dette vil forhåbentlig snart ændre sig – præcis som det er sket i USA. Store radiostationer i Spanien forkyndte for nogle år siden at de aldrig ville spille rapmusik. Men det kommer til at ske, det er jeg sikker på.

Ja, det lader da til det går den rigtige vej, nu hvor du fx har rappet nyheder i fjernsynet. Vi har selv set en udvikling i Danmark, hvor fx freestyleturneringen MC’s Fight Night, der startede som et undergrundsarrangement i 2000, blot få år efter var blevet en stor mediebegivenhed på landsdækkende TV… Men vi er også kommet dertil i Danmark, at det ind i mellem i medierne forekommer at freestylerap er vigtigere end selve musikken, hvilket jo er ret skævt eftersom freestyletekster til tider blot appelerer til laveste fællesnævner…
Jeg er fuldstændig enig, du må faktisk gerne skrive at jeg har sagt det dér, hehe. Ej, men jeg kender det alt for godt, når man som rapper bliver bedt om til sidst i et indslag fx at improvisere noget – jeg siger stort set altid nej. Netop fordi rappen derigennem faktisk mister værdi. Freestyle er en ekstra disciplin inden for rap, som er interessant, ja. Det har altid været en naturlig del af live rap, og noget man kunne underholde sig med når man var sammen med vennerne og til fest osv. Men når vi skal vise et billede af hiphop udadtil, i fjernsynet fx, er det vigtigste altså indholdet i teksterne. Tekster som er gennemtænkte og derefter formulerede. Her er vi rappere altså formidlere, vi optræder som talsmænd og dét er vigtigt. Vi er ikke bare cirkusklovne der skal underholde.

Så rap er stadig mere end bare bling-bling og damer?
Præcis… Jeg var til en paneldiskussion i Guinea i Afrika (El Chojin er selv halv guineaner, red.) omkring vigtigheden af raptekster. Her var der en knægt blandt publikum der rakte hånden op og sagde “Hvordan skal jeg kunne rappe om champagne og damer når der er lå en død mand uden for min dør for 2 dage siden?”. Det er præcis dér hiphop stadig har en vigtighed. Også her i Europa må vi være bevidste om, at selvom vi har det godt, er der masser af ting at arbejde med mht. sociale problemer, racisme osv. Og netop dér kan hiphop hjælpe, så folk bevæger sig og ikke forbliver tavse.

Men hvad med den selvhævdelse, og rappere der kun snakker om hvor seje de er, hjælper det?
Det er en vigtig del af det, for det er netop for folk som ingenting har, at hiphop kan få dem til at føle sig større. Derfor kan det være med til at opbygge selvtilliden, og derefter kræfterne der skal til for at gøre noget ved situationen. I den sammenhæng finder jeg hiphop er næsten perfekt. Jeg besøgte et ungdomsfængsel i flavela’en (slumområde, red.) i Brasilien, hvor disse drenge var spærret inde – groft sagt fordi de levede i en lille verden, hvor de ikke troede der var andre muligheder. Her er det hiphop kan komme ind og sige: “jo, der er andre muligheder” og opbygge selvtillid hos de her unger, så de ved de er skabt til mere end det her.
Du har lavet en hyldest til Biggie med rappen ‘Mis 10 rap commandments’ (mine 10 rap-bud), hvor du bla. siger “el rap es la vida” (rap er livet), det synes jeg er meget kort og præcist…
Ja, altså ting der sker omkring os. Når du går på gaden og ser damen på vej hjem med sine indkøbsposer, forretningsmanden med sin arbejdsmappe, alt hvad vi ser i vores dagligdag. For nogle er det blot rutiner. For mig er det dagligdagens poesi. Rap er også alt dét.

Du har lige udgivet en bog der hedder ‘RAP – 25 años de rimas’ (Rap – 25 år med rim), kan du fortælle lidt om den?
Det er den første bog i landets historie, der omhandler historien om hiphop i Spanien. Jeg skrev den i samarbejde med min ven Francisco Reyes, der er den eneste professor i landet med speciale i hiphop. Det var ret pinligt at vi ikke havde en eneste biografi her i landet, så ham og jeg blev enige om at lave den sammen. Og jeg er supertilfreds med den. Nu kan undervisere endelig have sig en bog om blues, en bog om rock – og én om rap.

Du har været med helt tilbage fra 90’erne, hvad inspirerer dig til stadig at lave rap i disse dage?
Det er stadig hverdagen. Jeg plejer at sige, at hiphop er som en god ven, du har ved din side. Og som du altid har noget at snakke med om. Det er det samme med rap, for livet vil altid give dig ting at fortælle om. Jeg er sikker på, jeg vil skrive rim resten af mit liv, også selvom jeg måske holder op med at udgive dem, hvis de 17-årige knægte til den tid ikke gider høre på en gammel mand hehe…

I Danmark kom hiphoppen til og blev populær ret tidligt, men det lader til den forblev ret undergrund længere tid i Spanien. Hvornår blev du introduceret til hiphop og hvordan?
Det skete ved, at der var amerikanske soldater udstationeret af NATO med en base i mit barndomskvarter i en forstad til Madrid gennem 80’erne. Alle vi unger rendte og ville være som dem, gå klædt som dem og vi var meget interesserede i den musik, de hørte i radioen, bla. LL Cool J. Derigennem blev vi introduceret til rap, som var blevet populært lige dér. Selvom det hele var på engelsk, rørte det noget i mig. Jeg var nødt til at finde ud af, hvad det var Public Enemy faktisk sagde. For mig har det også altid været en vigtig del af det, at rap får mig til at studere ting og sager. At man bliver ved med at lære og forbedre sig. Derfor har hiphop så utroligt meget at give af.

Efter en god halvanden times snak med måske én af de mest sympatiske rappere jeg har mødt til dato, takkede jeg af, og var igen ude i de Madrilenske gader. Utroligt inspirerende at møde en mand der har opnået så meget for hiphopkulturen i sit land, og stadig bliver ved med at søge nye veje. Med motto’et “rap er livet” er der så sandelig også stadig meget at lade sig inspirere af!

Turen til Madrid var betalt af egen lomme, 1000 tak til de sødeste chicas Isa, Kaie, Marta og Sonia for yderst venlig couchsurfende husly!

 

 

Tjek bla. El Chojins megafede single “Superhéroe” med animeret musikvideo herunder, det er good stuff:

eller evt. denne video, hvor El Chojin foklarer hvor topdollar hans liv ville være hvis hans tøs bare hed Shakira:

 

Ord og billeder af Julaw

Skrevet af Julaw 08.08.2011 arkiveret under Interviews |