Hiphoppens største ego besøgte den gamle københavnske forlystelsespark, og leverede fremragende underholdning med et show, der muligvis er en af de flotteste hiphop-koncerter nogensinde.

Første akt, som sættets start blev benævnt som, startede med et utal af ballerinaer på scenen, dyster stemning, hvorfra det ud af højttalerne bragede: ”Can we get much higher”. Og så stod hiphoppens prins i midten af publikum, hævet over masserne i røg og damp. En storslået entre til første skæring fra nyeste sologenistreg fra Chicago-helten.

Herefter fortsatte Mr. West med at triumfere. Fra det nye ’Power’ til ’Jesus Walks’ og til kæmpeegoets eget favoritnummer ’Can’t Tell Me Nothing’ var der simpelthen enorm energi på scenen og voldsom vildskab blandt publikum – der i øvrigt sang med på alt. Og det største problem – Tivolis dårlige lyd – blev nogenlunde håndteret af det glimrende tremandsband, der koncerten igennem kæmpede en brav kamp med at levere nogenlunde lyd i Tivoli. Hovedpersonen selv var dog veloplagt, rappede glimrende og lod sig ikke kue af regn eller mangel på god lyd.

’Diamonds From Sierra Leone’, ‘Hell Of A Life’ og ikke mindst ’Monster’ fortsatte festen hos publikum. Her skulle man dog blive vidne til en af koncertens største svagheder: Meget, meget lange udgaver af numre, hvor Kanye talte, sang, mumlede eller noget helt fjerde. Det var dybt enerverende, at der alt i alt vel blev brugt 15-20 minutter af koncerten på dette, når endnu flere hits kunne være smidt på sætlisten.
’Flashing Lights’ demonstrerede dog samtidig det fantastiske lysarrangement, der var dybt betagende under dette nummer. En fræk overgang fra MJs ’P.Y.T.’ til ’Good Life’ gav en energisk afslutning på første akt – et festfyrværkeri uden lige, hvor publikum i den grad gav Kanye gode arbejdsbetingelser.

Anden akt bød desværre på koncertens absolutte lavpunkt. Tre numre fra ‘808s & Heartbreak’, der satte en stopper på koncertens hæsblæsende tempo og nerve. ’Love Lockdown’ og ’Say You Will’ trak al form for energi ud, og publikum dasede hen i de ekstraordinært lange udgaver, hvor Kanye bestemt ikke imponerede med en stærk sangvokal. ’Heartless’ fik showet lidt tilbage på sporet, men først ved ’Swagga Like Us’ blev koncerten sin dyre mønt værd. Herefter var der til gengæld også dømt hit-galore for alle pengene.

Queens ’We Will Rock You’ ledte over i Katy Perrys ’E.T.’, der for mig var største malplacering på sætlisten – der kunne godt have været plads til ’Get ’Em High’ eller ’Gorgeous’. Ellers var det et meget velvalgt arsenal af hiphop-hits, som de omtrent 12.000 mennesker blev præsenteret for: ’Homecoming’, ’Through The Wire’, ’All Falls Down’ og ’Golddigger’.
Der blev rørt skyer hos publikum ved ’Touch The Sky’, men intet kunne sammenlignes med ekstasen, der frembragtes ved ’All of The Lights’, hvor den ellers meget fanatiske fremmødte masse eksploderede – det absolutte klimaks i koncerten, til trods for at ’Stronger’ nydeligt rundede anden akt af.

Herefter kom tredje akt og en transformering af scenen, hvor et hvidt lagen forhindrede udsynet indtil Chicago-charmøren trådte frem i sit fineste røde pus bevæbnet med MPC – ’Runaway’-tid! Det var i den helt store udgave, igen med dansere omkring Ye, der underholdte ved den lidt for lange udgave, hvor selveste Pusha T også besøgte scenen. Den slags fine besøg til koncerter, er vi så sandelig ikke vant til i Danmark.
Efter hvad man troede, var en meget fornem afslutning med ’Lost In The World’, var det dog en overraskelse, at vi fik ’Hey Mama’ med som afrunding. Og det var egentligt et meget fint og flot touch af Kanye, at slutte af med så følelsesladet et nummer. Vi fik denne aften set mange sider af hiphopfænomenet.

Der er så ufatteligt mange positive ting at fremhæve ved showet i Tivoli: Dygtig rapper med et velvagt sæt, imponerende opbygning med ballerinaer og intenst lysshow, fyrværkeri og alt muligt andet fornemt Hollywood-stads – og det hele virkede pompøst på en fremragende måde.
Generelt var det et meget gennemtænkt sæt, som Kanye troppede op med i Tivoli. Lys, ballerinaer og de små musikalske finesser gjorde oplevelsen af showet til en imponerende en af slagsen, og selv ved de kedeligere ‘808s & Heartbreak’-skæringer, kunne man nyde danserne, der på smukkeste vis bar koncerten, når den gik i lidt for langtrukken sang.

De middelmådige sangseancer trak alt for længe ud, ja, og lyden i Tivoli var overraskende dårlig, når man tænker på, at de vist nok har prøvet at arrangere koncerter før. Men tages det fortryllende setup, koncertens længde og intensitet i mente, så var det altså en af de absolut bedre koncerter længer. Det var to timers tour de force i selskab med en af vor tids største hitmagere, der dog viste, at han endnu ikke er ufejlbarlig. Fem små spots.

5 ud af 6 spots

Foto: Kenneth Nguyen (klik skuddene og de vokser)

Skrevet af Toobs 15.08.2011 arkiveret under LiveSpot |