16.08.2011

Trepac – ’Fatamorgana’ (album)

Trepac har sat M-Cnatet og Kværn på stand by og koncentreret sig om sit soloprojekt. Det er et voksent udspil, hvor han træder frem, smider masken og frembringer nogle af sine skeletter fra skabet. ’Fatamorgana’ er en ægte og virkelighedsnær livsanskuelse fra en eftertænksom rapper, der har regnet det meste ud. Det er Echo Out, når det er allerbedst.

Coveret til ’Fatamorgana’ er originalt, og afspejler godt de temaer, som pladen berører. For at se hvad der gemmer sig det sort og hvid prikkede billede, skal man vende det i den rette vinkel, ellers er det sløret og utydeligt. På samme måde er Trepac´s virkelighedsopfattelse, der på trods af tungsind og forhindringer formår at finde den rigtige indfaldsvinkel, så livet bliver en smule forståeligt. Inde i coveret tager han masken af for at vise, at han ikke gemmer sig bag en hiphop-attitude, men taler åbent og oprigtigt. Der er dog stadigvæk noget tilbage, for der er endnu en maske bag den anden. Overskud er et godt ord at sætte på albummet, for Trepac ved godt, at det kræver en ekstra indsats at skille sig ud i den store eksponering af danske musikere. På den elegante introduktion ’Det starter her’ forklarer han nogle af overvejelserne:

”Jeg har fattet pointen og maser mig frem/ For der er alt for mange stjerner på himlen/ Og jeg er jo bare min egen/ Altid klar på kamp til stregen/ Så jeg skifter kursen, gasser op og vælger andre veje/ Leger mellem linjerne og balancerer på tankestregen/ Og vækker det her monster til live som Dr. Frankenstein””Taber jeg masken, kan de se mig/ Se at der bare er en taber bag masken/ Se mine fejl og mangler/ Se en stille dreng, der samler/ Skeletter og lig til skabet og lasten/ Og skyller alle sine planer i vasken/ Men blotter hjertet hvis der er lyd, lys, kamera, action””Jeg er bare en simpel mand, en stemme med en mikrofon/ Der ikk´ tør stille sig frem men denne gang løber jeg risikoen”.

Trepac har indset, at man kommer længst med ærlighed og ved at være sig selv. Det bliver utroværdigt og hurtigt gennemskuet, hvis man leger gangster, når man inderst inde er en følsom og dybsindig rapper. Det er i stedet beskrivelser og fortællinger om hverdagen og livet fra et voksent perspektiv men uden at være bedrevidende. Der er plads til fortolkninger, når han gør sine tanker relevante og interessante med intelligente rim, afvekslende flows og fængende omkvæd. Der åbnes op på pladens hovednummer ’Velkommen i rodebutikken’, hvor man kommer bagom en mand, der ikke er bange for at vise sine små svagheder: ”Jeg har temmelig let til tårer/ En film eller sang kan gøre det/ Hvis den er rørende – ikk´ sørgelig bare rørende/ Jeg har det bedst, når vi har låst alle dørene/ Men den fobi må vi med tiden, se hvad vi kan gøre ved”.

Produktionerne på ’Fatamorgana’ er skræddersyet til Trepac, og kommer fra folk, der er kendt fra Echo Out miljøet. Det er Melancolia, Heartbeat Productions, FlotteDavey, Xeren, Kværn, og desuden har Bumsestilens DJ Swab fået lov til at producere tre tracks. Der er sammenhæng hele albummet igennem på nær en lille svipser fra Swab på ’Trivia’, hvor beatet er for rodet og overflødigt. Ellers har Trepac fået serveret et lydbillede, der både er afvekslende, og som går i spænd med stemningerne i lyrikken. Melancolia viser sit ypperste på den tragiske og hjertegribende ’Aldrig navngivet’, og Kværn giver sin kollega gode betingelser til at gennemskue nattelivets falske facader på ’Maskernes nat’.

Der er ingen gæster på rap-siden, men det betyder ingenting for Trepac kan sagtens holde opmærksomheden alene. Han bliver aldrig kedelig, og forfalder ikke til brug af floskler eller klicher, når han rimer legende let som det naturligste i verden. Han skifter emne helt uden at vakle mellem velovervejende tanker om sin socialfobi på titelnummeret ’Fatamorgana’ og den intelligente ’Entré’ eller fortæller skarpe og fængende historier på ’Jeg kender en plaget mand’ og ’Retsligt efterspil’. Trepacs tanker bliver sjældent ligegyldige, når han spytter sine rim stilsikkert uden at vise tegn på den nervøsitet, som han skitserer i sine tekster. ’Jeres søn’ er f.eks. et fornemt nummer om en skrøbelig mand, der søger trygheden hos familien, når hele verden bliver for hektisk. Der et dog overskud på albummet til at anvende et større perspektiv, og på ’Kronede dage’ ironiserer han over, at Danmark skulle være verdens lykkeligste land: ”Vores regering den har DF som støtteparti/ Så hvor lykkelige er vi?”.

’Fatamorgana’ slutter lykkeligt og helstøbt. Pladen er langtidsholdbar og sniger sig op på fem spots, fordi Trepac skiller sig ud fra mængden med en ny og anderledes indgangsvinkel. Han kan sagtens stå på egne ben med sit lysende talent, og kandiderer til årets danske hiphop album.

5 ud af 6

null

Skrevet af Jaycob 16.08.2011 arkiveret under Anmeldelser |