Rapper Danni Toma og producer Noodle er en usandsynlig succeshistorie. De bruger beskidte samples fremfor synths, de bor langt væk fra København, og de laver ikke hits men tracks (jo, det giver mening). Nu er de også første indslag i interview-serien Generation Nu, om de nye sy’e på den danske rapscene.
Hjemme hos Jacob Valbjørn i lejligheden til venstre fortæller de om standarden af københavnsk rygebroccoli, om at lave beats på Alzheimer Klinikkens gamle MPC, og om drømmen om at blive Aalborgs svar på Tricky en dag.

For Noodle er stemningen i et beat det vigtigste. Der hvor Danni Toma for alvor skiller sig ud er, at hans tekster rent faktisk tager udgangspunkt i hans egne følelser, og helt klart er til den melankolske side. Fuldstændig imod tidens trends (jeg er også tit i Kødbyen, men det er nu mest for at købe knive), og modsat stort set alle fra den nye generation af rappere, er Danni ikke interesseret i swag og eurodance-beats, og han ligner heller ikke en der har hipster-skabshomoseksuelle venner i sin omgangskreds (desuden ville de nok få flækket deres widescreen i Aalborg). Det mest bemærkelsesværdige ved Danni Toma er, at det virker sgu rent faktisk, som om man kommer til at kende ham lidt, når han rapper. Det lyder jo ikke ligefrem enestående, men at dømme efter andre rapperes manglende eller krumme-tæer-pinlige output i den afdeling er det åbenbart det sværeste i verden. For ham er der kun en vej, og det er en vej som få går disse dage (standard gammel forbitret hiphop-dude kommentar #4081).

Danni Toma og Noodle er kommet fordi min residens. Jeg foretrækker, at foretage interviewet her, af den simple grund, at jeg er et paranoidt menneske, der synes den menneskelige race er overvurderet (selvom jeg godt kan lide fester). De er godt slidt op efter en weekend i KBH med spillejobs, joints, alkohol og manglende søvn. De vil gerne have en kop kaffe, og det glemmer jeg alt om af flere omgange, og de lader høfligt være med at kommentere på det faktum, at det tager mig over en time at lave to kopper kaffe. Den ene ser sgu noget grumset ud, og den anden er halvkold, men Danni Toma er i gang med at beskrive debut-EPen ‘Søndage og andet poetisk bullshit’:

Danni: “Der er mange referencer til ”hende”. Jeg snakker med mig selv, men jeg ønsker også, at hun lytter til det. Det hele bunder i, jeg havde en kæreste, som jeg havde en masse problemer med på et tidspunkt. Jeg gik fuldstændig ned, og droppede ud af skolen og var færdig, men fik den her første bekræftelse af, at livet ikke er nemt. Og så tror jeg bare, det ramte mig. Hele den her stemning med den melankoli der sidder i din krop. Man bliver nærmest høj af at sidde og høre musik, der får dig længere ned i kælderen.
Ligesom Trickys første plade. Jeg ville hellere lave triphop end hiphop, for det er mere åbent og der er flere følelser involveret. Det er det, som jeg siger til alle der fremlægger et eller andet, ”jamen jeg kan ikke mærke sjælen i det der” (forhåbentlig siger han det ikke hver gang!). “Hvad vil han med det her?”. Med ‘Like Water for Chocolate’ eller Mos Def kan man virkelig mærke den følelse, han har haft præcis i det sekund, han har skrevet det. Det er det, som mig og Noodle arbejder ud fra, det er stemninger.”
Noodle: “Der er en ny EP på vej, ‘Rige mænds jakkesæt’. Vi skulle faktisk have udgivet den her den 11. September, men vi har haft lidt problemer. Danni har haft problemer med stemmen på grund af høfeber, og vi er skiftet fra PC til Mac og der har været problemer med lydkortet. Men det er det nye vi er i gang med. Den udkommer i november, det er en meget mørk plade. Det er en vinterplade. Jeg tror aldrig vi kommer til at lave sommermusik.”
Danni: “Hvor du før sad og nød det, sidder du nu sådan (Danni banger sit hoved til beatet). Det er lidt mere i dit fjæs. Mere energi. Tekstmæssigt mere fortællende, og hvad jeg synes om verden omkring mig.
Når vi har smidt den her ud, smider vi en gratis ud ligesom ‘Januar’. Der er dem, der har lyst til at bruge penge på vores musik, og så er der dem, der ikke har brug for det, men stadig vil have noget Danni Toma, de kan så bare få det gratis. Der kommer til at være 8 numre heraf en interlude. Indtil videre har jeg kun min homie Bulot Loc på. Han er på titelnummeret, men så skal jeg have Paulo & Cars10 på også. Jeg har altid gået og haft en drøm, fordi jeg er kæmpe triphop-fan. Tricky især er et kæmpe idol for mig, han er en fantastisk musiker. Det er noget, vi godt kunne tænke også at eksperimentere med en dag, faktisk gå helt over i den genre.”

Noodle: “Det nye projekt er både tekstmæssigt og i produktion mere udfoldet, hvor det før meget ramte en stemning, den der søndagsstemning med chiller. Det her er stadig chilleren. Det er bare mere udfoldet i lyden. Der er bossanova. Der er alt muligt.”
Danni: “Folk spørger ”hvorfor smider I ikke bare 10 numre eller 15 numre og bare går amok”, du ved. Jeg har altid haft det sådan, at der kommer altid så meget nyt musik, og plader med 17-20 numre. Det bliver altså for meget i længden. Så hellere bare lave 8 gennemarbejdede numre, og så finde en rød tråd og så sige; ”Det er det her, vi har lige nu”, og så når et debutalbum kommer eventuelt smide flere numre på. Den her (‘Rige mænds jakkesæt’) bliver mere politisk, hvor den første EP handlede meget om mig og mit. Den her kommer til at handle mere om os og vores. Det bliver lidt mere samfundskritisk, og snakker om emner som penge og politik.”

Der er få ord, der som samfundskritisk giver mig nederen på. Jeg kommer til at tænke på såkaldte politiske gymnasierappere, der stadig bor hjemme hos mor, og er så himmelråbende prætentiøse og latterlige. Men der bliver heldigvis fulgt op med, at Noodle hooker sin comp op, og spiller mig førstesinglen ‘Moderne slaveri’ i en ufærdig version, plus et par andre smagsprøver fra ‘Rige mænds jakkesæt’. Et hårdt og absolut autoriseret jazzet track fylder rummet og er den perfekte baggrund for Danni til at spy noget politisk galde over. Det her er jo rent faktisk fedt.

Som en af de eneste i restaurantbranchen er jeg er ikke så vild med kaffe (måske fordi jeg ikke synes, det er så fedt at holde sig vågen, men federe at være bedøvet. Go figure..), men derimod er jeg ret begejstret for det beslægtede, men i min optik noget mere progressive rusmiddel hashish, og det er Noodle og Danni tydeligvis også. Hvordan kan man hate på et omkvæd der går ”Jeg sætter mig i sofaen og ryger en blunt”?
Jeg tænder en autoriseret med stadens fineste økologiske broccoli, bare for at der ligesom også er noget i det for mig, når jeg nu kun får få tusinde kroner for hver artikel jeg skriver for RapSpot. Da jeg nævner det femte element i hiphop (breakdance er cool, men jeg har nedstemt det) og kvaliteten af varerne i København, udbryder de så perfekt synkront, at der ville være en OL-medalje på tapetet, hvis de kunne overføre det til svømning: “Den er alt for syg”.

Noodle: “Vi købte noget af en på Istedgade, der kom op: ”Har i brug for noget hash?” Vi var bare ”helt sikkert”. Han ville have en fisk. Det viste sig at være en halvtredser.”
Danni: “For i Aalborg, der hedder en halvtredser en Vejgaard-dollar. Vi har en bydel i Aalborg, der hedder Vejgaard, hvor der bliver solgt meget hash. I kan bare gå ud på Staden. Vi skal chase det. Den ene dag har den ene pusher, en anden dag er det en anden, så man skal rende rundt.”
Jeg har selv hængt en del i Aalborg, og ved folk ryger hårdt der. Jeg plejer at hænge med min dude Torben, som er en af de mest hardcore bongdudes jeg kender. Når jeg besøger ham, plejer han at vække mig med den rullende lyd fra bongkammeret, da han er så hooked, han altid vågner op om natten og suger et par hoveder for lige at holde den kørende.
Jeg spørger ind, til hvordan Aalborg har taget imod deres musik, og bliver mødt med et par sekunders tøvende stilhed, før Noodle tager ordet.
Noodle: “Det er så svært at bedømme hvordan det er i Aalborg”
Danni: ”Vi har vores homies i Aalborg. De synes jo det er for fedt. Jeg har hørt folk sige, at de var stolte og glade af at komme fra Aalborg, fordi vi satte Aalborg på kortet. …Vi lavede et interview med Tba der har Spol Op Blog for et par måneder tilbage. I det interview spurgte han, hvem der sidst var kommet ud af Aalborg, og der sagde jeg, at det var for ti år siden, da Jonni Hefty og Niarn kom ud. Så fik vi hug fra dem, vi ikke havde nævnt. Men det som vi mente var, at fra vores perspektiv, der syntes vi ikke, at der var kommet noget. Det er jo ærlig snak.”

Jeg nævner, hvad jeg forbinder med Aalborg-rap. Hårdt, aggressivt, lige i dit fucking fjæs – og når man har hængt i Aalborg, forstår man udmærket stilen. Danni og Noodle synes dog tydeligvis, der er en anden vej, og nu får hashpiben hos de selverklærede modern day hippies pludselig en noget anden lyd.

Danni: “Jeg synes, det er så fucking nederen. Jeg kan godt forstå folk, der rapper sådan, fordi de kommer fra de her miljøer. Naturligt er det den musik de vil lave. Jeg synes bare, det er en forkert indgangsvinkel at virke mere vred og være mere sur, at tackle situationen på den måde, at lave aggressiv rap. Mig og Noodle har vel også haft vores ting at kæmpe med.”
Noodle: “Jeg kan godt lide hårdt, aggressiv rap, men det der er irriterende, er måden de gør det på”

Jeg er lige dele imponeret og forundret over, at Noodle kun bruger vinyl. Trods alt mest imponeret, specielt eftersom han præsenterer mig for det ridikuløse faktum, at det eneste sted, man kan digge plader (hvis man overhovedet kan kalde det det i den sammenhæng) er i motherfucking Læsehesten. Der er simpelthen ikke et eneste sted, man kan købe plader i Aalborg udover hjemstedet for det ganske udmærkede, men desværre udgåede akademiske tidsskrift Weekendsex. Ellers er han på Accord i København og digger desuden en del i Berlin.

Noodle: “Jeg ruller med MPC 2000 XL. Det var sådan jeg lavede ‘Søndage…’. Straight MPC og så tager jeg det ind i Cubase sporvis og arrangerer det. Jeg chopper det derpå, men nu er jeg endt med bare at lave det direkte i Cubase. Jeg bruger stadig MPCen nogen gange. Hvis det er noget, der skal choppes meget, tager jeg det for eksempel ind i Cubase, for det er nemmere at arbejde med. Man kan bedre se det. MPCen har bare stadig en lyd. Det er en blanding af et filter og den måde, den lægger tingene på. Når jeg chopper derpå, ligger jeg det aldrig helt tight. Jeg ligger det måske lidt efter. Det giver et eller andet. Det giver en effekt.”
Danni: “Vi købte den i Århus af Chadi (LOCs gamle makker i legendariske Alzheimer Klinikken. De havde gode hooks som ”Din røv den knækker sammen, når lortet det går ned”) og det er vist noget med at USO (jeg kan ikke finde mit dollartegn på den her helvedesmaskine, men anerkender at det er meget vigtigt, at det dollartegn er med) og nogen af de andre også har fået lavet beats på den. Så har vi taget den med til Aalborg.”

Danni Toma og Noodle er ud af crewet HvadEvigt, som også Bulot Loc repræsenterer. Han medvirkede på nummeret og videoen ‘Stemninger’ fra gratis EPen ‘Januar’.

Noodle: “Jeg arbejder sammen med Bulot Loc. Ham har jeg en hel masse numre med. Han er stadig ved at finde ud af, hvad han vil lave. Vi har en masse numre. Der kommer noget på et tidspunkt. Det er trukket ud over lang tid, men det kommer.”

Selvom internettet tydeligvis har været en stor medvirkende faktor til Danni Toma og Noodles succes, så er det vigtigt for dem, at hænge med folk. Den amerikanske stil med bare at sende vers til højre og venstre i et desperat håb om eksponering, er de ikke nede med.

Danni: “Jeg bor i Aalborg og de bor i København, og så skal det være sådan noget, hvor man skal sende frem og tilbage, og det gider jeg ikke. Dengang vi lavede det track ‘Marianne’ med Kidd og Klumben, da spillede de i Aalborg om lørdagen, og så spurgte de, om de ikke måtte blive i to dage. Så sagde jeg selvfølgelig. Så overnattede de i to dage, og den første dag de var der, om søndagen, der købte vi noget rigtig godt skunk og noget hash og så fik vi lavet ‘Marianne’ og skød videoen på seks timer. Der lærer man hinanden at kende, for man sidder der og chiller.”
Noodle: “Det dør over internet.”
Danni: “Det er stemningen man skal ramme. Der skal være en stemning i dit nummer. Det er for nemt at skrive et vers og så lægge det, lige meget hvor teknisk tight det er. Hvis du ikke har nogen følelse og ikke lægger din sjæl i det, så vil det stadig lyde herretamt. Sådan er det.”

Sandt at sige, så kunne jeg skrive en federe outro end følgende udtalelse fra Danni Toma, men jeg vælger at lade ham få det sidste ord. Den er 100 procent kun med fordi, min egen Stig Rossen-selvfedme gør, at jeg bliver umådeligt glad, hver gang jeg får et shoutout.

Danni: “Lad være at hade så meget på det nye. Bare vær glad på andres vegne. Det vi prøver som artister, det er at få kærligheden tilbage i kulturen, som har været ikke-eksisterende. Det har været had på had på had. Det nytter ikke noget, at de unge mennesker bare går ind og commenter på YouTube. Bare vær glad for, at der sker noget, og husk at købe folks ting. Om det er mine ting, Kesis, Youngs eller Kidds. Eller nogen af de gamle hoveder. Støt det. Glem alt hadet. Vi er her for kærligheden og fordi vi føler det. Tusind tak til Jacob Valbjørn og RapSpot, fordi de gider bruge tid på os.”

Efterskrift:
To af Danni Tomas udtalelser i dette interview er blevet ændret efter offentliggørelsen. Jeg synes som udgangspunkt ikke, at jeg vil ændre i teksten, og finder det latterligt at lade rappere diktere, hvad vi skal skrive (det gør jeg stadig). Men jeg har valgt at lade principper vige ud fra betragtningen om, at jeg ikke har noget ønske om at Danni Toma skal have det dårligt over, hvad han har sagt.
Han anerkender, at han er blevet citeret korrekt, men siger han er en fredfyldt person, og han er træt af hateri i dansk rap, og vil ikke medvirke til at skabe en negativ stemning. Derfor har vi fjernet et afsnit, hvor der blev namedroppet et par rappere, i hvad der godt kunne fremstå som en negativ sammenhæng.
Jeg anerkender, at det tyder på en vigende karakter for mig, og at jeg herved sgu nok underminerer mig selv lidt, og det synes jeg egentlig er pisseirriterende. Jeg fortalte Danni, at der bliver nødt til at være en forklaring, og vi kan ikke bare fjerne det uden videre, så det er simpelthen den her. Jeg har ikke mere at sige om det end at “I did not have sex with that woman”.

Portrætfoto: Kenneth Nguyen
Valbjørn blogger fra Lejligheden til venstre

Skrevet af Jacob Valbjørn 22.09.2011 arkiveret under Interviews |