”Musik kender ingen grænser”. Med internettets indtog har denne slidte bemærkning rent geografisk fået nyt liv. Da Brooklyn-rapperen Johnny Prince og københavner-musikeren/produceren Kriswontwo mødtes via Facebook, opstod sød musik i bogstaveligste forstand. Et år senere ligger en EP klar, der for at toppe globaliseringsgildet af udgives på det nystartede franske netlabel Minokara Records.

Johnny Prince er for de fleste (herunder undertegnede) et ukendt kort, men med en selvbetitlet EP burde der vel nu kunne gøres op for skaden. Efter et antal gennemlytninger er man dog ikke blevet meget klogere på, hvad Johnny har på hjerte. Derimod efterlades man som lytter med et lidt forvirret indtryk af en rapper, der godt nok har sit navn på posteren, men udover det går ret stille med dørene.

Pladen sniger sig med sine 5 skæringer op på i alt 13 minutters spilletid og tangerer dermed Madvillain-niveau i tracklængde. Træk herfra en intro og et helt nummer, hvor hovedpersonen kun fremfører omkvæd, og du sidder tilbage med 8 minutters rap fra Prinsen himself. Det er ikke meget, men efter min mening måtte det faktisk gerne have været mindre, da Bedstuy-mc’en ikke imponerer særligt. Foruden en ret fed stemmeføring er både levering og tekst ret kedelig. Johnny Prince har en gadeprædikende stil, der lettere overfladisk glider hen over emner som stofmisbrug og ungdomsproblemer. Med et tilhørende flow, der ikke byder på de store overraskelser, er der ikke meget hverken i indhold eller teknik der sætter hjernen på prøve.

Hvad pladen dog ikke har lyrisk, bliver der til gengæld vejet op for musikalsk. Kriswontwo, der i 2010 bød os på debutpladen ’Directions’ har på ’Johnny Prince’-EPen gjort et fremragende stykke arbejde med nogle fængende organiske beats, der giver lydbilledet masser af dybde. Foruden lidt assistance på to af numrene har Kriswontwo lavet resten af arbejdet helt selv.
Der er en drømmende atmosfære i numrene med skæve taktslag og tyk bas, der danner et blødt lydtæppe som klæder Johnny Prince’s hæse vokal. Især på numrene ’A Judged Youth Saved’ og ’Come On People’ bliver det svært at sidde stille med nakken. På sidstnævnte nummer vågner prinsen sågar op til dåd og får lagt nogle lækre linjer, der gør, at man efter gennemlytning forlader hørebøfferne med en god smag i munden:

”I don’t know what’s worse, drugs or religion/
they both got my people fighting and stuck in the system/
come on, people gotta recognize/
reading false books, false gods, ya’ll been hypnotized/”

Johnny Prince er i sidste ende ikke et særligt spændende bekendtskab og på trods af en helhjertet indsats fra Kriswontwo og co. på lydsiden, så står pladen ikke til mere end en middelkarakter. At musikalsk samarbejde skal blive ved med at bryde landegrænser, er der ingen tvivl om, men man havde ikke behøvet at tage hele vejen til hiphoppens højborg Brooklyn blot for at finde frem til en middelmådig prins.

3 ud af 6 spots

OBS: Den produktive Kriswontwo har udover ’Johnny Prince’ lige udgivet en EP kaldet ’Delayed Flight 1578’ samt singlen ’Won’t Return’ med sangerinden Alexrita. Begge sager kan downloades kvit og frit henholdsvis her og her.

Skrevet af Svensker-Martin 05.10.2011 arkiveret under Anmeldelser |