Oliver Kesi har med sit B.O.C.-crew i ryggen fået så meget opmærksomhed omkring sig selv og crewets YouTube-videoer, at Universal endte med at byde ind og nu skal stå for udgivelsen af Kesis debutalbum, der er sat til at udkomme januar næste år.
Kesi har i øjeblikket en helt enorm hype og er en af de første af den nye generation på den danske rapscene, der tør begive sig ud i et helt album. Det virker ellers som om at det foretrukne format lige nu er EPen, et format der unægtelig er lidt nemmere at give sig i kast med (helt sikkert en fordel hvis man er wack).

Da jeg kom hjem efter at have interviewet Kesi, tjekkede jeg min trofaste uspecificerede optagermotherfucker. Det virkede, som om der var mistænkeligt meget recordingtid tilbage, og ganske rigtigt. På en eller anden måde havde jeg præsteret, at slukke for optageren omkring 10 minutter inde i interviewet.
Status update; interview 1 ville de interviewede gerne have fjernet, og interview 2 er det ikke lykkedes mig at optage. Flot klaret spasser! Det varer sgu nok lidt inden Soundvenue ringer, eller måske endda en af de seriøse som Vi Unge.
Imidlertid kom jeg i tanke om, at seancen var blevet optaget på video med henblik på en Kesi-videodagbog. Det lykkedes mig at opstøve det.

Kesi repræsenterer Nørrebro, og hans hidtidige output har været ret hårdt. Lige indtil ‘Slem dreng’kom ud, der har en mere cluborienteret lyd. Han mener selv, det er hans indgangsbillet til et større publikum, selvom han har haft stor eksponering med sine hardcore YouTube-videoer som ‘Mere end musik’.

Kesi: ”På min plade har jeg valgt at lade være med, at have en rød tråd, men bare have så mange fede numre til så mange forskellige målgrupper som muligt. Det vil sige, der er primært hardcore numre på, de numre på, som folk kender mig for, men der kommer også til at være numre som førstesinglen ‘Slem dreng’, og det er jo mere kommercielt, kan man sige, og det er jo også for at ramme en anden målgruppe. Også for at udvikle mig som artist. Nu har jeg lavet hardcore numre, og jeg vil gerne udvikle mig og prøve at ramme et bredere publikum. Så de numre kommer der også til at være, men ikke så overdrevet mange. Jeg vil sige ‘Slem dreng’-singlen er det mest kommercielle, der er på. Man bliver nødt til at kaste karameller ud for at lokke folk hen, og der bliver kastet karameller. Så kan de købe albummet, fordi de synes, det er fedt, men så sige at de her numre, de er også for fede. Jeg lokker bare folk til at komme ind og høre det.
Der kommer en video mere, som bliver for syg. Vi har lige lavet storyboard, og den bliver rigtig syg. Nummeret er mere i stil med den type numre, vi er blevet kendte for på YouTube (‘Født i dag’ er kommet siden interviewet, red.). Så kommer pladen i januar, og der kommer mig og Gillis mixtape også. Det kan godt være, vi venter lidt med mixtapet, for at det ikke bliver for meget samtidig. Det kan også godt være, det først kommer ud i februar/marts. Nu må vi se.
Det er faktisk meget sjovt, fordi det her mixtape, det bliver meget forskelligt, vi har både nogle chopped and screwed numre på. Vi har bare prøvet meget forskelligt. Det er bare grineren. Så vi også har noget at lave, når vi er i studiet, og ikke indspiller album, og mig og Gilli kan rigtig godt lide at arbejde sammen. Det er også bare for at have noget at lave, man kan hygge sig omkring, men det kommer også til at blive meget streetoriented som ‘Fissehul’.”

Aftalen var at mødes på Universal-kontoret. De ansatte er flinke. Det ændrer dog ikke på, at det her er et latterligt, uinspirerende og sjælløst sted, og jeg har egentlig ikke lyst til at lave interviewet her. At jeg har siddet 2 døgn i træk fuldstændig isoleret fra omverdenen påvirket af THC og hørt stemmer, medvirker sgu nok til, at jeg er lidt ved siden af mig selv.

At Kesi er lidt forsinket, passer mig egentlig OK (han undskylder det høfligt med at han er teenager). Det gav mig mulighed for at sidde og stene lidt over mine spørgsmål, og finde på nogle nye, da jeg indser, dem jeg har skrevet, faktisk er sygt dårlige og ditto kedelige. Jeg er meget imponeret over den buttede bebrillede ansatte, der cirkulerer rundt om den opstillede mindre kagebuffet, som en grib om rådnende kød. Så vidt jeg kan orientere mig, når han at indtage tre store stykker kage på omtrent en halv time.

Anyways, det evige fucking dilemma for rappere, der godt vil lave dope rap er at sælge lortet. Før pyramiderne blev bygget har dette været en problemstilling. Mange dødsyge rapnumre er blevet lavet på den konto. Kesi har medvirket på et Nik og Jay-remix (der samplede et eller andet ligegyldigt gammelt dansk lortenummer, og rent faktisk gjorde det værre, en fantastisk præstation i sig selv), sammen med en håndfuld andre YouTube-eksponerede, unge rappere.

Kesi: ”Baggrunden var, at vi alle sammen sad i studiet og snakkede om, at der var megastor eksponering i det. Som artist kan man jo godt lide at provokere folk og træde folk over tæerne. For at splitte vande og sprede vande. På den ene side vil folk elske det, og på den anden side vil folk hade det, men uanset vil folk snakke om det, så det er jo kun godt. Plus jeg ser det lige så meget som vores nummer som deres nummer, i og med at vi faktisk var flere rappere på det, end de var. Vi var jo faktisk næsten flere fra B.O.C. på. Hvis det var mig alene, der havde lavet et Nik og Jay-nummer, så var det måske noget andet. Og så kunne det være (folk sagde), han prøver bare at komme op på Nik og Jay. Jeg tror, det var meget godt for alle parter.
Vi har et nummer på min plade, som jeg glæder mig rigtig til, der hedder ‘Bomber over centrum’, hvor vi alle sammen er på. Vi er jo et rimelig godt rapkollektiv. Hvor mange er vi på det nummer… syv eller otte. Det er hele B.O.C. der rapper, og de er alle sammen på. Gilli og Benny Jamz og Kimbo, mig, Kidd Spoke, Semih Automatisk. Stat EZ. Og Benny, ja. Han har produceret det. Det er rimelig mange.”

Jeg bliver præsenteret for en fucking vild umixet version, der lyder som en mellemting af et bombeinferno og et flystyrt. Det uhyre simple beat giver masser af plads til otte minutters dræbervers fra et lignende antal rappere. Sikkert det hårdeste raptrack et major label har udgivet i Danmark i årevis.
Så vidt jeg kan orientere mig, er Bomber Over Centrum også det lange navn på crewet. En hurtig googlesøgning viser, at det også står for Bars Of Crack. Bomber Over Centrum er cool, men man kan sgu alligevel ikke fucke med navnet Bars Of Crack. Money over bitches, crew over alting?

Kesi: ”For mig er det supervigtigt. Men det er også en lidt anden ting, fordi jeg er opvokset med de her drenge hele min ungdom. For mig er det moralsk støtte, og vi laver alting sammen. For vi arbejder sammen og feeder på hinandens energi. Jeg ved ikke med andre rappere. Der er nogen, der godt kan lide at være alene, når de skriver. Men det er også fordi jeg er meget social, jeg kan godt lide at være omringet af mennesker. Det er måske også fordi, jeg er vant til at hænge med så stort et crew.
Der er også tit hvor vi bare har skrivesessions. Det lyder megaunderligt. Vi er så meget inde i rap, at vi godt kan mødes og sidde i en park, og så sidder de andre og ryger joints, og vi sidder og skriver og skriver, ”hør lige det her jeg har skrevet”. Man er ikke engang i studiet, det er bare det man altid laver”.

Produktionen af pladen bliver også i familien:

Kesi: ”Det er Benny Jamz og Jesper Vivid, der primært er inde over. Og de har en rigtig god synergi, når de arbejder sammen. Det er faktisk en meget sjov ting, vi gør. Benny kommer med skitser, men Jesper er bare lidt mere teknisk dygtig, for Benny, han har aldrig rigtig… Benny, han kan ikke mixe og mastere beats på den måde. Han kan godt få tingene til at lyde YouTube, men vi skal have dem helt op, og det er det Jesper hjælper ham med at gøre. Og så har de begge to fede idéer. Og to hjerner er bedre end én. Men Benny har rigtig meget med på albummet. Han rapper også.”

Rapveteranen, og manden, der indspiller uudgivne albums, som teenagere og umodne voksne skifter mobiltelefon, Mass, fungerer som executive producer på Kesis album. Kesi forklarer, hvad rolle Mass har:

Kesi: ”Jeg er jo kun lige færdig med at være 18. Jeg er ikke gearet til det. Jeg har ikke styr på ting selv. Bare i dag kom jeg for sent. Det er godt, at have folk omkring en der 1) ved hvad de laver og 2) har været igennem ting før og kan hjælpe en med at fortælle, hvad der er rigtigt og forkert. Samtidig hjælpe en med at danne ens egne meninger. Det er den måde, han har været med, altså at han har prøvet det før, og han kan hjælpe mig med ting rent rapmæssigt. Der er mange ting jeg stadig ikke rigtig ved. Der er måder at bygge ting op på, som jeg ikke rigtig ved. Indefra når jeg skriver en tekst, så synes jeg, det er det fedeste i verden. Men når jeg så skal lægge det, kan det godt være, det ikke er særlig fedt. Fordi mine egne drenge vil jo bare sige, det er fedt lige meget hvad. Vi er så gode venner. Det er fedt, der kommer en udefra, der siger ”hvad hvis du prøver at gøre det på den her måde”. Når man har en større forståelse indenfor musikbranchen end jeg selv har, så kan man også hjælpe med mange ting.”

Mass byder ind:

Mass: ”Det jeg synes, der er imponerende ved Oliver, fra første gang jeg indspillede med ham for over et år siden nu, det er den måde han kommer, og så hører han beatet, og så skriver han et vers.
Første gang jeg indspillede med ham var han 17 år. Og de ting han siger kontra hans alder, er jeg helt vildt imponeret over. Jeg synes, det er for sygt, man kan skrive det så hurtigt. Og at han er så på.
Det minder mig også om mange af de amerikanske rappere, jeg har haft fornøjelsen af at møde og arbejde med. Den måde man kommer ind i studiet, og så lader sig fange af en stemning. Det har jeg ikke set nogen andre rappere i Danmark kunne. Jeg har ikke set nogen arbejde på den måde, hvor jeg var imponeret af det. Jeg har set D-Sign og Tjes Boogie komme i studiet med en kasse bajere og indspille 3 sange, men det var ikke deres bedste sange. Kesi er bare kommet og har lavet det, og så er det noget af det bedste, han har lagt.”

Hver gang en person får succes dukker kopiartiserne op for at samle krummerne op fra gulvet. Folk rapper over mp3-beats og får succes med det (ex. Souljah Boy), og det kan umiddelbart være svært at se, hvad idéen i at være original er, naturligvis udover det åbenlyse i, at så er man ORIGINAL.

Kesi: ”Shoutout til mig selv (siger han og griner). Shoutout til alle, der prøver at gøre noget nyt og innovativt (siger han uden at grine). Jeg vil godt have lov at sige sådan her til alle, der tror at, at lave grime er måden, at komme op på nu, fordi vi har succes med det og Stanley Most har gjort det og så videre: Det er ikke måden. Jeg synes hellere, folk skal være originale og være sig selv. Gør dig selv.”

Det er ligesom geniet Prodigy siger: ”don´t be mad at me be mad at yourself/ for putting out garbage you need to be killed”. Sådan hænger det sammen.

Kesi: ”Jeg tror, jeg altid har været til rap. Jeg har en storesøster, der hørte rap. Vi havde værelse ved siden af hinanden, og hun hørte altid rap derinde. Det har været meget naturligt for mig. RAP rap rap. Og min far hørte rap.
Jeg tror, jeg har været 13, da jeg skrev min første tekst, og så prøvede jeg at være i studiet første gang, da jeg var 14. Det var megaunderligt. Jeg lød som en pige. Min stemme var så lys. Jeg rappede på engelsk, så det var endnu værre. Som en 14-årig dreng, der er opvokset i danmark. Det var ikke lige den mest ægte new york-accent, som man selv troede man havde. Men det var meget grineren.
Jeg tror bare, jeg skrev en tekst. For ”jeg kan også godt rime”, og så prøver man bare og så med tiden har man lært sådan nogen ting som dobbeltrim, og ”det her flow lyder fedt til det her”. Det hele kommer med tiden. Det er ligesom med alt. Jeg kan ikke huske dagen, men det var i hvert fald en syg dag i studiet første gang. Det kan jeg huske. Det kan jeg tydeligt huske. Fuck jeg fortryder det. Jeg skulle aldrig have gjort det,” griner han.

Portrætfoto: Kenneth Nguyen

Valbjørn blogger fra Lejligheden til venstre

Skrevet af Jacob Valbjørn 08.11.2011 arkiveret under Interviews |