The Roots har taget et musikalsk skift over i en helt ny vejbane med deres første konceptalbum, ‘Undun’. Konceptet er unikt og bygger på en semi-fiktiv karakters liv, ved navn Redford Stevens. Igennem hans liv og igennem albummet kommer han til at stå overfor forskellige valg, som mange står overfor i livet. Han har muligheden imellem at gå den rette vej, med et ikke engang middelmådigt liv, da han er fra ghettoen, eller at blive kriminel. Redford vælger den kriminelle løbebane.

‘Undun’ er spækket med tracks, som vil give dig stof til eftertanke. Det er et vanedannende album, og varen bliver leveret på den onde klinge. Den første single, som blev udgivet, var ‘Make My’ feat. Big K.R.I.T. & Dice Raw. Krits vers er ikke fra Redfords synsvinkel, hvorimod alle Black Thoughts vers på pladen er set igennem Redfords øjne:

”My splaying got me praying like a mantis/
I begin to vanish, fell the pull of the blank canvas/
I’m contemplating that special dedication/
To whoever it concern, my letter of resignation/”

‘Lighthouse’, ‘On Time’ og ‘The Otherside’ er numre, som har en tydelig ting tilfældes. Der er et sammenspil imellem selvfølgelig ?uestloves trommer og så et andet specielt instrument, eksempelvis klaver, keyboard eller elguitar. Det gør mange af numrene enkle, men de sidder også fast i hukommelsen. Det lyder så simpelt, men det er et højt og svært produktionsniveau. Oven i det kommer der de lyriske aspekter ved hver sang, som når Black Thought rapper på ‘One Time’:

”Not a thing I fear besides fear itself/
This is clearly a lesson learned for someone else/
Reach for the crown of thorns upon the shelf/
Cross around my neck, I’ve been taught by stealth/”

Man går aldrig galt i byen med Black Thoughts lyriske finesser, flow og metaforer. På tracket ‘I Remember’ hæver han sit niveau yderligere, og skinner igennem med:

”It’s only human to express the way you really feel/
But that same humanity is my Achilles’ heel/
A leper can’t change his spots and never will/
So I’m forever ill/”

Der er mange numre, som giver kolossal mening, man skal dog som Roots-fan vende sig til de instrumentale numre, som er med på pladen. Som introen ‘Dun’, der er et instrumentalt nummer, som jeg ikke kan vende mig til. Når det så er sagt, synes jeg, at instrumentalnumrene er et sats, som The Roots er kommet godt ud af.

Kender man rødderne fra Illadelph, ved man også, at Dice Raw har været med på mange albums, og hver gang har leveret og overrasket. Specielt i år. Et bemærkelsesværdigt vers fra ham, er det i ‘Tip The Scale’:

“Lot of niggas go to prison, How many come out Malcolm X?/
I know I’m not, shit, can’t even talk about the rest/
(…)
Only two ways out, digging tunnels or digging graves out/”

Dice skinner også på ‘Lighthouse’:

”A feeling comes into my heart I start believing that/
I actually might survive through the evening/
Survive on my own thoughts of suicide that’s competing/
With thoughts of tryna stay alive, which been weakened/
By the feeling of putting on a smile, while being beaten/”

Udover at finde Dice Raw på hele fire tracks, er Phonte, Bilal Oliver, Greg Porn og Truck North medvirkende. Man finder også instrumentaltracket ‘Redford’ fra singer-songwriteren Surfjan Stevens, hvor The Roots ikke medvirker.
Lytter man til Greg Porns vers på ‘Kool On’, får man en længsel efter at høre et soloalbum med ham. Det var i hvert fald det, jeg fik, da jeg hørte:

”Good times is in the cards, Living on borrowed time/
I’m paying the extra charge, To feel like something small is worth a hundred large/”

Det her album er så gennemført, at jeg uden tvivl vil sige, det er et af årets bedste hiphop-udgivelser. Når vi runder 2012, vil dette album helt sikkert ligge i min top 3. Højst sandsynlig på en førsteplads, men lad os nu vente og se, for der kommer stadig udgivelser i december.

Jeg vælger at give det seks spots. Lige ud. Køb pladen, ellers vil du fortryde det.

6 ud af 6 spots

Ord: Anders ‘Don’ Knudsen

Skrevet af Gæsteskribent 20.12.2011 arkiveret under Anmeldelser |