25.01.2012

Gangrene – ‘Vodka & Ayahuasca’ (album)

Både Oh No og Alchemist har altid været to ekstremt arbejdsomme herrer, med mange projekter bag sig. Hvor Oh No altid har repræsenteret den mere alternative del af hiphop-scenen, så er Alchemist nok mest kendt for sit langvarige samarbejde med den hårde east coast-scene, særligt Mobb Deep. De senere år er Alchemist dog selv søgt hen mod rappen, hvilket har ført ham sammen med Oh No og det ekstremt vellykkede og oversete Gangrene-projekt.

Nu er de så klar til at præsentere deres andet fuldlængde album under Gangrene-navnet, og det første som slår en, er hvor ekstremt kompromisløst albummet egentlig er. Det psykedeliske univers og de skæve produktioner gennemsyrer hele albummet, og på mange måder er det et decideret ubehageligt og ikke-indbydene bekendtskab, som samtidig er ekstremt tilfredsstillende og fascinerende. I den henseende er albummet nok en meget god repræsentation af præcis hvordan en cocktail bestående af vodka og den berygtede Ayahuasca-drik tager sig ud i lydformat, og hele albummet fremstår mest af alt som et langt psykedelisk trip.

At begge kunstnere – eller i hvert fald Alchemist – først og fremmest er producere, går bestemt ikke ubemærket hen. Idet produktionerne uden tvivl fungerer som omdrejningspunktet og tematisk rød tråd for albummet. Dette skaber uden tvivl et lidt distanceret forhold til selve rappen, der ofte ikke rigtig formår at skille sig ud fra de meget karakteristiske produktioner, som mest af alt kan beskrives som en blanding af psykedeliske sci-fi-film fra 50’erne og 60’erne blandet med noget Scooby Doo fra slut 60’erne og start 70’erne, og tilsat lidt undergrunds jungle-slashere fra 70’erne og 80’erne. Albummet fungerer faktisk i høj grad som en syret film-noir, der fremprovokerer et væld af billeder og referencer, som går langt ud over hvad der reelt set rappes om.

Detaljeringerne i produktionerne er enorm, og der er virkelig gået meget arbejde i at skabe effekten af det perfekte psykedeliske trip. Et markant eksempel er på flere af de små skits imellem hvert nummer, hvor der konstant bliver skiftet mellem højre og venstre kanal, så jeg – da jeg hørte albummet med høretelefoner – nærmest blev helt søsyg og svimmel. Det var en ekstremt syret oplevelse, som jeg faktisk aldrig har oplevet udført på den måde, og selvom det ikke fungerer helt lige så godt på et decideret højtalersystem, så er det en fantastisk detalje, som gør oplevelsen af albummet meget intens, når man fordyber sig i det.

Nu skal det bestemt ikke forstås som om, de rapmæssige aspekter ikke er af høj kvalitet, men der skal ikke være tvivl om, at både Alchemist og Oh No ønsker at man skal fordybe sig i det intense produktionsmæssige univers, der på sine knap 40 minutter kræver ekstrem meget koncentration, den korte spilletid til trods. Både Alchemist og Oh No har begge udviklet sig til ekstremt potente rappere, men alligevel er det først når gæsterne træder til, at albummet bliver særligt interessant, idet der skabes nogle nødvendige afbræk.
Alchemist er desværre en rimelig monoton rapper, og selvom det måske ikke kan forventes at han skal hamle op med gæster som Kool G. Rap, Roc Marciano og Prodigy, så ville albummet måske have fungeret bedre, hvis både Oh No og især Alchemist var trådt lidt mere i baggrunden rapmæssigt, og i stedet havde overladt raptjansen til andre artister… især Sean Price falder mig ind, som en oplagt kandidat.

Bortset fra det, så er ‘Vodka & Ayahyasca’ et fantastisk bekendtskab, mange vil nok blive afskrækket af de intense produktioner, men dem som giver albummet den fornødne opmærksomhed, vil uden tvivl blive ved med at vende tilbage efter endnu en tår af den psykedeliske drik.

4 ud af 6 spots

Skrevet af SPOL OP! 25.01.2012 arkiveret under Anmeldelser |