15.03.2012
Common – ‘The Dreamer/The Believer’ (album)
Efter et lille afbræk fra musikken, er den nu lille filmstjerne tilbage som rapper. Og stadigvæk en stor en af slagsen.
Den eftertænksomme Chicago-rapper Lonnie Rashid Lynn, Jr. var egentlig på vej til at slå sig fast som en de absolut mest prominente hiphop-navne – også på mainstreamscenen – med ’Be’ og ’Finding Forever’, hvor førstnævnte kan kategoriseres som en nyklassiker. Anmeldelserne var gode, ligeså var salgstallene, men efter mainstreamstinkeren ’Universal Mind Control’ fik Common en uventet mavepuster. Comebacket ’The Dreamer/The Believer’ ser dog indbydende ud ved første øjekast: Den genopstandene No I.D. står bag hele lydkulissen, og så bør det næsten ikke kunne gå galt?
Allerede fra de første kicks og snares sætter ind på ’The Dreamer’, er man klar over, at Common er tilbage ved klassisk, sprød boom bap-lyd. I åbningen proklameres det da også: “Get the beat from No I, feel the pulse of the Chi”. Og ved næste skæring ‘Ghetto Dreams’ er man ikke et sekund i tvivl om, at den er god nok. Nas og Common giver den fuld slæde, om end det mest handler om lækre kællinger, så er det en nydelse at høre på to af de bedste i gamet. Man kan da kun glæde sig til fællesalbummet ‘Nas.Com’.
Fra det hårde ’Ghetto Dreams’ til ’Blue Sky’, præsenteres en fantastisk lydkollage af samples skåret op på smukkeste vis, og Common bomber med tekster som:
“It all started with a dream, I wanted to be Run-D.M.C./
The Lord put the blessing upon the emcee/M-C/
O to the M, dreams were spoken to him/
That’s when I knew my flows would overflow to the rim/”
(Blue Sky)
Herefter følger ‘Sweet’, nok det bedste nummer på pladen, hvor No I.D. glimrende flipper et sample benyttet af Kidz In The Hall et par gange. Ikke desto mindre er det her i en tungere udgave, der passer Common perfekt. Og teksterne peger da også på unge, sødladne rappers – noget som unge Drizzy Drake har følt sig truffet over, og en mini-beef mellem legenden og canadieren blev det da også til. Interessant at se den snart 40-årige rapper disse lidt rundt. Der skal vi altså en del år tilbage.
Pladens niveau på de første fire numre er så tårnhøjt, at det er svært at holde dampen oppe, og ved efterfølgende ‘Gold’ får man da også pusten igen med det første kedelige nummer på albummet. Og det kan da allerede nu afsløres, at det klart er den første tredjedel af albummet, der gør albummet specielt. Indtrykket af en sulten Common er brændt fast, og herefter svinges der fortrinsvist tilbage i mere klassisk, melodiøs hiphop.
’Celebrate’ får dog undertegnedes tanker mod Common/Dilla-tider i bedste stil. Et nummer der uden tvivl her bliver sommerens soundtrack. Et lækkert hook og vers hvor Lonnie Lynn fejrer tilværelsen udgør et af de bedste numre på albummet, der sagtens kunne have været opstået under ’Be’-perioden.
’Windows’ og ’Lovin’ I Lost’ kan dog kategoriseres mere som fyld. For selvom eksempelvis der på ’Lovin’ I Lost’ ikke kan sættes en finger på et flot arrangement med nydeligt choppet sample, så er det altså noget af en kedelig omgang lyrik den gode Common får skudt af. ”Hard for me to stay away and stay in touch / Girl, my heart is broke and I need a crutch” – det er altså i den liga, at der snakkes kedelig romantisk pludder pladder. Det har vi hørt tusinde gange før, at Mr. Com kan gøre meget bedre.
Der kan ikke herske tvivl om, at Common igen er kommet på ret køl med ’The Dreamer/The Believer’. No I.D.’s beskidte lyd komplimenterer Common glimrende, og Kanyes fravær mærkes ikke markant – på trods af, at den mand er en af de ubestridt dygtigste producere nogensinde. Jeg synes dog ikke, at det brede spænd i lyden på både ’Be’ og ’Finding Forever’ opnås på samme måde med denne udgivelse. Eksemplificeret ved uptempo-nummeret ’The Believer’ med John Legend, der ender noget miserabelt og udtryksløst i forhold til hvilke tre dygtige herrer, der har været indover nummeret. Til gengæld kan No I.D. så sit kram med det rå hiphop, og det er her, at ’The Dreamer/The Believer’ står som en stærk udgivelse, der er pengene værd.
4 ud af 6 spots
Skrevet af Toobs 15.03.2012 arkiveret under Anmeldelser |