Mandag 26. marts slog Pumpehuset dørene op for en aften med lyden fra den anden side af syden. CunninLynguists, der efterhånden må anses som værende en af bannerførerne for den alternative sydstatsrap, var nemlig i byen for at overbringe en dosis stunnin’ english. Med sig havde de den trofaste QN5-kompagnon Tonedeff, og sammen fik de for alvor vist hvordan et liveshow skal skrues sammen.

At undergrunds-heltene fra Kentucky efterhånden har fået sig en solid fanbase i Danmark vidnede den godt proppede sal om, og forventningens glæde var til at føle på, da DJ Flip Flop gik op på scenen. Efter en halv times veludført dj-mix, begyndte Tonedeffs stemme at fylde højtalerne, og pludselig steg den ensomme rapper op fra publikumsrækkerne og startede showet med et brag. Åbningsnummeret, den dubstep-inspirerede ’Bang!’ fungerede som en passende åbning på et set, der skulle vise sig at blive lidt af en abefest.

Den ekstremt veloplagte Tonedeff havde virkelig lagt i kakkelovnen til en festlig aften, hvor publikum ikke skulle regne med bare at stå og lytte. Efter første nummer blev det såkaldte ”QN5 watergame” annonceret, hvor publikum skulle skråle for fuld hals, hver gang rapperen tog en tår vand. Herefter påbegyndtes en emotionel rutsjebane af en anden verden, hvor der det ene øjeblik blev hevet damer op til lummer-nummeret ’Pervert’ og to numre senere var lightere i vejret til kærlighedsballaden ’Porcelain’. Det glade vanvid kulminerede, da Tonedeff hoppede ud i publikum og fik arrangeret, ja du læser rigtigt, et ”congatrain”. En ret spændende idé, da det fik omfordelt publikum. Dog knapt så skægt for de forreste rækker, der sikkert havde planer om se Cunninlynguists fra samme afstand.

Løjerne til side, så er ordekvilibristen Tonedeff berømt for sin lyricisme, og det blev der også givet fine eksempler på i løbet af settet. Bedst virkede det på DJ JS1-nummeret ’Last to know’, hvor andet vers blev spyttet acapella, så ingen var i tvivl om kvaliteten på teksterne:

”New jacks staying paid but my apartment’s getting teenier/
brag that they hate fame and then divulge it to the media/
these cats aim mainly just to salt the shit they feedin’ ya/
their facts change daily, son they walking wikipedia”

Udover de velskrevne linjer, er Tonedeff også kendt for at være en af de hurtigst rappende med et dokumenteret flow på 13,5 stavelser per sekund. Hvorvidt han nåede derop på nummeret ’Crispy’ er ikke sikkert, men stærkt gik det. Dog afslørede nogle af de hurtige numre den til tider ret dårlige lyd, der desværre skulle vise sig at vende tilbage flere gange i løbet af aftenen. Udover lyden havde Tonedeff også fået en eller anden til at stå backstage og agere usynlig hypeman under hele showet, hvilket mest af alt skabte forvirring. Der må det sgu være et spørgsmål om enten-eller.
Som sidste nummer i settet fremførte Tonedeff ’The Gates’ fra CunninLynguists pladen ’A Piece of Strange’. Tonedeff spiller i nummeret en far, der oppe ved perleporten bliver afvist og sendt i helvede. Nummeret fungerede perfekt som overgang til Natti, Deacon The Villain og Kno, der invaderede scenen til tonerne af ’Hellfire’ og et jublende publikum.

De tre lingvister havde på ingen måde planer om at sætte tempoet ned efter tyfonen Tonedeffs hærgen. Tværtimod blev der i starten af settet serveret banger på banger, mikset sammen så ingen skulle opnå noget der nærmede sig en hvilepuls.
CunninLynguists’ musik rummer dog meget mere end party-hiphop, og hele settet var på en imponerende måde opbygget tematisk, så der både var plads til at kaste hænder og falde hen i Kno’s dybe produktioner. For eksempel blev de tre hårdtslående numre, ’Old School’, ’Thugged Out Since Cub Scouts’ og ’616 Rewind’ smækket af på stribe, hvorefter selektionen gik over til de mere eftertænksomme numre som ’Love Ain’t’, ’Doin’ Alright’ og til sidst den smukke ’Mic Like A Memory’, der bød på et smukt acapella-vers fra Kno, kun akkompagneret af publikums håndklap. Et andet eksempel var den, til hiphopkoncerter, obligatoriske hyldest til Christiania, hvorefter der blev spillet de tre rygernumre ’Hypnotized’, ’Beautiful Girl’ og ’Never Come Down’.

At CunninLynguists har turneret flittigt i sin nu 10-årige karriere kunne mærkes, og de tre garvede herrer viste et imponerende overblik. Frem for alt var kontakten med publikum varm og nærværende uden at leveringen på rimene måtte lide. Dog var der, ligesom tidligere, problemer med lyden, og vokalen druknede til tider i de storladne produktioner.
Alt i alt var koncerten stadig en kraftpræstation, hvor der blev pendlet mellem ekstatiske udløb og tilbagelænede fordybelser. At CunninLynguists efterhånden har et større katalog på bagen, har virkelig åbnet op for mulighederne med at sammensætte en setliste, der tilgodeser alle fornemmelser.

Der var hverken noget nummer, der manglede eller noget, der burde have været udeladt. Aftenens højdepunkt var den RJD2-producerede ’Seasons’, hvor vi fik hele nummeret inklusive Masta Ace’s vers fremført af Kno og Mr. SOS’ vers fremført af Deacon. Med en intensitet og publikumskontakt, der virkelig gjorde koncerten til en fælles fest, fik CunninLynguists og Tonedeff i den grad vist hvordan man helhjertet fremfører sine sange. Kort og godt, en skoling i hvordan man spiller et gedigent liveshow.

5 ud af 6 spots

Foto: Zinna Brigh Mac-Eochaidh (Skud blir større hvis du klikker, se mange flere i koncertgalleriet)

Tonedeff setliste:
Bang!
Ridiculous
Spanish Song
Pervert
Last To Know
Optimist
Porcelain
Crispy
Case Closed
Issawn
I Wish I Was Dead
The Gates

CunninLynguists setliste:
Hellfire
KKKY
The South
Since When
Graveyard
Nothing To Give
To Be For Real
Dance For Me
Hypnotized
Beautiful Girl
Never Come Down
DJ Flip Flop scratch set
Old School
Thugged Out Since Cub Scouts
616 Rewind feat. Tonedeff
Love Ain’t feat. Tonedeff
Doin’ Alright
Mic Like A Memory
Vers fra Natti, som går videre til
Seasons
Mexico
What Would You Do
Stars Shine Brightest (In The Darkest Of Night)
”Hot Bars” (Hver rapper spyttede en acapella)
Enemies With Benefits feat. Tonedeff
Lynguistics

Skrevet af Svensker-Martin 02.04.2012 arkiveret under LiveSpot |