05.07.2012

Roskilde 012: Warmup sidste dag – Stress i Street City

img_7615Det var noget af et program, der ventede den urbane lytter denne travle warmup-onsdag. Nærmest non-stop fra klokken 16 var der ting at foretage sig i Street City, der også havde besøg af den bevægelige Apollo-scene. Dagens musikalske indslag, udgjorde en forfriskende blanding af nyt og gammelt, hvor flere forskellige generationer i løbet af dagen fik grebbet mikrofonen. Så uden at spilde mere tid på udenomsnak, kommer her en lettere hektisk gennemgang af dagens hæsblæsende program.

Første stop på dagens travlhedsturne var på Apollo, hvor Khalazer havde digital sendetid fra klokken 16 af. Duon, der udgøres af den “altid super hemmelige, Alice Cooper-væmmelige” Khal Allan og Analogik-medlemmet Dr. Lazerlyde havde til dagens show udviddet personel til også at inkludere DJ Scratchmagic og Steen Rock. Med et musikalsk univers, der både kigger tilbage i fortiden, samt spejder ud i fremtidens horisont, har Khalazer skabt sig et broget lydbillede, der omfavner alt fra old school 80’er electro til hypermoderne glitch. Tilsat Khal Allans dystre rimskemaer, samt diverse absurde radioklip, blev dagens koncert en hyggelig fællesstener, hvor et lille kogt publikum stod og stegte til udsyrede 8bit-bangers i den brændende sol.

I bedste 4-på-stribe formation havde man stillet op med beat og lyrik ligestillet side om side. Også på lydsiden var der fokus på, at Dr. Lazerlydes beat ikke blot var underlægning for Khal Allans lyriske eskapader, men at vokalen tilsat dubeffekter også kunne blive opslugt af et større lydbillede. Dette gik dog nogen gange lidt for godt for den kære Khal Allan, der til tider frenetisk jonglerede mellem to mikrofoner, uden at rigtig komme igennem på nogen af dem. Når alting spillede var resultatet dog nakketrækkende og især nummeret med det småt geniale omkvæd “Tiden er knap, tryk på den” høstede bifald.
I løbet af koncerten kom der besøg af Echo Out-rapperen Pede Gøbb og ligeledes den festlige Skygg. Sidstnævnte viste især god figur, og fik koncerten trukket op på sit klimaks med en tung klagesang om manglen på hash i København. Det kan være svært at overføre Khalazers særprægede lyd til et liveshow, men idag slap man alligevel nogenlunde godt fra det, ud over de tilbagevendende vokalproblemer, der prægede store dele af koncerten.

Inden koncerten var helt slut blev der hastet videre til Rap Slam Battles’ finaleforestilling med to tagteambattles, hvor i hvert fald undertegnedes forventninger var noget nær skyhøjde. Første battle stod mellem Daniel og Low vs. Eco og Ollie, og begge hold tidligere har imponeret stort i Århus og København. Daniel og Low, der er kendte for en meget humoristisk tilgang i deres battles, havde blandt andet hårde linjer om Eco som en wannabe Kasper Spez-lommefilosof, samt en vellykket linje om at sætte gang i en politi-razzia i Eco og Ollies lejr.
I sidste ende havde de dog ikke meget at stille op imod Eco og Ollies overdosis af velskrevne rimskemaer, der blandt andet bød på en underholdende Warhammer-hetz på Low, samt en genial linje om at disse “crimeriders kun vil have den i station 2.”
Det kunne mærkes at Ollie og Eco havde nærstuderet tidligere battles, og der var flere imitationer og referencer, der hævede niveauet yderligere et par trin. Ydermere vekslede de to StruglaZ-rappere meget bedre linjer mellem hinanden, hvor Daniel og Low forblev en smule for separeret. I sidste ende en ekstremt underholdende battle, der bestemt skal nørdes på YouTube et par gange mere før alt er opfattet.

Dagens anden battle var den massive landskamp, der var blevet stablet på benene, med J-Spliff og Spirited Sage (DK) vs. Henry Bowers og Shazaam (SE). De to sidstnævnte må nok anses som værende Sveriges mest erfarne battlerappere, med battles i store ligaer, som King Of The Dot og Don’t Flop mod højt profilerede navne som Dizaster, Dirtbag Dan og Okwerdz.
Med dette CV var undertegnede nok ikke den eneste, der havde forventet en “bodybag“, men det skal her siges, at de forholdsvis grønne danskere gav overraskende god modstand. Især Spirited Sage, fik med en karismatisk levering leveret tunge linjer om Henry Bowers som værende en “Crackhead Santa”. Det svenske hold var dog aldrig rigtig truet, og fik med referencer til blandt andet Kim Bodnia og Riget, leveret et væld af mindeværdige linjer. Tag for eksempel Henry Bowers’ linje om, at hans indsats egentlig ikke spiller nogen rolle, da der alligevel kommer en dansker ind og angriber dommeren i slutningen. Eller Shazaam’s linje: “I Leave Dent marks in Denmark”. Eller Henry Bowers linje: “If you’re a real player then I’m VLC”.
I sidste ende var der klasseforskel, men der skal bestemt gives stor respekt til det danske hold, og jeg ville ikke blive overrasket, hvis man på et tidspunkt ville kunne se Spirited Sage i en international battle.

Ikke en gang halvejs gennem dagen var det blevet tid til Schmugs bestående af den til dagen dobbeloptrædende Dj Scratchmagic på pladespillerne og Context på mikrofonen. De to gutter, der nok er mest kendt for deres arbejde i Nobody Beats The Beats har slået pjalterne sammen for at levere lidt hæderlig boom-bap, som den blev lavet i de gode gamle dage. Til karakteristiske Dilla-horn blev koncerten skudt i gang, i et øredøvende højt lydniveau, hvor Contexts laidback rapstil, gennem hele koncerten måtte kæmpe for at blive hørt. Lidt ærgerligt, da Context er en ekstremt undervurderet rapper på engelsk. Med en afslappet attityde fra Context og et lille publikum, blev koncerten dog en lille intim affære, hvor der frem for alt blev dyrket nostalgi.
Dels tager Schmugs egen musik udgangspunkt i 90’er boom-bappen, men udover dette bød koncerten også på et lille covershow, hvor setlisten blandt andet bød på ODB, Gangstarr, J-Dilla og Public Enemy. En helt igennem hyggelig koncert, der fungerede som en perfekt midtvejsbuzz, på denne travlhedens dag.

Om aftenen havde Apollo disket op med et grime-program, der først bød på de unge knægte fra Vangede, nemlig Sleng. Der lå et element af lokalpatriotisme i luften i det forventningsfulde publikum, hvor der var blandt andet var medbragt et Vangedevej-skilt. Mange var nok venner eller venners venner og havde i aften samlet sig for at fejre lokale helte. I røgslør trådte de to frontrappere Aesthetic og Larry ind på scenen, og leverede et show, der for undertegnede blev årets bedste koncert indtil videre. Med vild spilleglæde, ukuelig energi, samt en utrættelig brug af pull ups, satte de for alvor gang i festen med numre som den übertunge ‘S.L.E.N.G.’, der resulterede i spontane moshpits flere steder blandt publikum.
Sleng er først og fremmest kendt for deres grime-rap over dubstep-orienterede beats, men aftenens setliste fremviste en meget mere bred stil, hvor der blandt andet også var plads til numre om parforhold. At de unge gutter også har orienteret sig længere tilbage, end til hvad der blot skete i England i det 21. århundrede, blev klart, da koncerten også bød på 90’er orienterede numre, blandt andet over Group Home‘s hårdtslående ‘Living Proof’-beat. Med sig havde de også Sorteper og Kay, der viste hvad resten af slænget har at byde på, og hele koncerten blev en lille lokalfest, hvor der blev smidt skud ud til den ene og den anden bekendte i publikum, mens wobblerbassen dannede fundament for velskrevne linjer knivskarpt leveret med et hakkende staccato-flow. Virkelig lækkert!

Dagens sidste koncert var med manden, der, hvis man skal tro ham selv, startede grimen her hjemme, nemlig Nørrebro-rapperen Kesi. Apollo var nu proppet, og festen var allerede et faktum inden en eneste sang var spillet. Til øredøvende jubel trådte den unge Oliver op på scenen sammen med sit BOC-crew og gav sig i kast med et set, der lagde ud med de tidlige numre, som for eksempel ‘Mer end musik’ og ‘Byen sover’. Lyden var igen ikke særlig god på mikrofonerne, især når medlemmerne fra BOC-klanen Gilli, Kimbo og Benny Jamz også skulle vise skills frem. Koncertens niveau var en smule svingende, hvor der desværre opstod lidt døde perioder hist og her. For eksempel faldt party-nummeret ‘Ku Godt’ godt og grundigt igennem med en ret uinspireret levering, hvorimod de afsluttende numre ‘Gadehjørne’ og frem for alt ‘Fissehul, der startede ud med at disse Anne-Grethe Bjarup Riis, fik sat det festhungrende publikum i stødet.
Efter et næsten halvanden times set, hvor der nok skulle have været frasorteret et nummer eller to, gik Kesi af scenen, og i den anledning var det tæppefald for Roskilde 012’s sidste opvarmningsdag.

Foto: Klaus Køhl og Kenneth Nguyen (se mange flere i linselusen fra onsdags-warm-upperen)

Skrevet af Svensker-Martin 05.07.2012 arkiveret under LiveSpot |