07.07.2012

Roskilde 012: Sage Francis @ Cosmopol (fredag)

img_8349Sage Francis afsluttede Cosmopol-scenens tre-timers hiphopshow fredag eftermiddag med manér. Godt nok havde den tidligere optrædende Macklemores væsentligt yngre, talstærke fanskare forlængst søgt andre græsgange, men de der blev fik rap af høj karat.

Sage var alene på scenen, uden DJ eller andet, for som han sagde efter at have sendt en hilsen til sin mangeårigt ikke-eksisterende partner på hjulene DJ No Spin Zone: “this is not to disrespect DJs, I just don’t like being around other people. It’s not a hiphop problem, it’s a me problem.” Ergo blev musikken kørt fra medbragt Serrato uden dikkedarer. (At han så tidligere har disset netop dette instrument kan vi let tilgive ham).

Hvis man udover det spartanske setup skal indvende noget mod showet var det, at Sage kørte det lidt på rutinen, men det, at han er så sikker på mikrofonen og besidder en sund portion karisma fik det til at spille.
Temposkift, ofte i variation fra de indspillede versioner, kommer helt naturligt til ham og hans dobbelttempolevering sidder i skabet når der er brug for den, for eksempel i det uhyggeligt sikre omkvæd til ‘Escape Artist’ eller det manifestagtige ‘Civil Disobedience’, begge passende leveret i starten af showet.
Mærkeligt nok var fokus ikke på hans seneste, mere modne albums, men snarere hans tidlige materiale. Således fik vi hele fire numre — ‘Crack Pipes’, ‘Inherited Scars’, ‘Climb Trees’ og ‘Broken Wings’ — fra hans mesterlige debut ‘Personal Journals’, og fem fra hans mere stilsikre, politiske opfølger ‘A Healthy Distrust’.

Af disse vakte Will Oldham-samarbejdet ‘Sea Lion’ særlig lykke blandt publikum, mens showets højdepunkt muligvis var Johnny Cash-elegien ‘Jah Didn’t Kill Johnny’, som Sage tilegnede sin alt for tidligt afdøde kollega, mesterfresstyleren Micheal “Eyedea” Larsen. Sage er måske ikke verdens bedste sanger, men han rammer som regel det rette følelsesregister mellem ærlighed og selvbevidsthed.

Det blev også til et par evergreens andetsteds fra bagkataloget: 9/11-satiren ‘Makeshift Patriot’, som altid leveret med bidende ironi i stemmen og her efterfulgt af en accapella-freestyle, der løftede dets politiske budskab ind i nutiden med referencer til det arabiske forår og Occupy Wall Street. Sages mere humoristiske side blev luftet i den selv-ironiske banger ‘Damage’ fra Non-Prophets-samarbejdet med Joe Beats, til hvilket sidste vers blev rappet over M.OP.s ‘Ante Up’.

Koncerten var således en smuk, omend lidt rutinepræget tur rundt i Sage Francis’ mangefacetterede univers, fra det personlige til det politiske og fra det absurde til det poetiske, med afstikkere ned ad den storytelling-åre, han har kultiveret siden sine spoken word-dage og som har fået nyt liv på hans seneste to albums, hvor hiphoppen sættes i helt naturlig sammenhæng med country & western og andre folkelige amerikanske musikalske udtryk.

Men det blev alligvel kun til een skæring fra hans seneste album ‘LI(f)E’, den fine, muligvis selvbiografiske refleksion ‘The Best of Times’ — de sidste linier afleveret med eftertryk:
“But don’t listen when they tell you that these are your best years. Don’t let anyone protect your ears. It’s best to hear what they don’t want you to hear. Better to have pressure from peer then to not have peers. Beer won’t give you chest hair. Spicy food won’t make it curl. When you think you got it all figured out, then everything collapses. Trust me kids. it’s not the end of the world.”

5 ud af 6 spots


Foto: Kenneth Nguyen (klik for større skud og se flere i koncertgalleriet fra fredag)

Skrevet af Mat 07.07.2012 arkiveret under LiveSpot |