Tue Track og Khal Allan – hvilken oplagt konstellation. Tue Tracks skæve og medrivende produktioner kombineret med Khal Allans skæve og medrivende rim-univers lyder umiddelbart som et projekt, der vil få de fleste danske rapfans til at løfte øjenbrynet. Spørgsmålet er dog, om de to kan stå distancen og leve op til deres respektive gode renomméer. I hvert fald er kreaturet slagtet, og Ponyblod har ramt sommeren.

En introduktion af de to artister er nærmest overflødig, men til de historieløse: Tue Track – Malk de Koijn, Track72, Nobody Beats the Beats, Booty Cologne, radiovært, skuespiller osv. Khal Allan aka Khalern – Organiseret Riminalitet, en helvedes masse gæsteoptrædener og selvfølgelig hans soloalbum ‘Tuder og Høvding’ fra 2008, der med remix-udgaven ‘Melodier man mindes’ året efter formåede at blive kåret til årets danske hiphop-album to år i træk her på RapSpot.
Det er altså to herrer, som man med rette kan have en vis forventning til, når de udgiver noget nyt.

Heldigvis bliver forventningerne indfriet, for ‘Ponyblod’ er et album, der rammer med et brag. Det er første gang, at Tue Track helliger sig samarbejdet med én enkel kunstner, og i starten var rollefordelingen fastlagt: Tue Track skulle stå for produktion og scratch, imens Khal Allan skulle være den eneste rapper. Men Tue har ikke kunne holde sig fra mikrofonen og medvirker på fire af pladens tretten tracks, og ligeledes har Khal Allan hjulpet med at levere velvalgte samples til det farverige lydtapet.

Der bliver ikke leflet for radiostationerne med lidt autotune eller et par letkøbte omkvæd, men holdt helt ind til benet, og “Dyb dyb undergrund som muldvarper og markmus/ Kryb, larver, guldgraver/ Og Natascha Kampusch” – og stadigt “møgbeskidt i munden som Karius og Baktus”. (‘Med måde’)

Khal Allan har en formidabel evne til at skabe helhedsbilleder ud af fragmenterede linjer og få sammenhæng i sine tekster, hvor der bliver rimet på kryds og tværs, som man kun kan være nede med. En rapper der kan skrive rim, så man bliver helt forpustet, og som mange af dancehall-bølgens “rappere” kunne lære af. Khal Allan nøjes ikke bare med at rime to, tre eller fire gange med hver sætning, men skaber samtidigt et levende billedsprog, hvor der kastes reference ud til højre og venstre. Hverdagsrealismen er blandet ind i en science fiction-form med både humor og alvor, så han nemt kunne opfattes som det glemte eller gemte medlem af Malk de Koijn:

“Det er på eget ansvar/ Som garderoben og madvarer/ Fra Polen der har ligget i solen/ Folk er så funky/ Funk er så folkelig/ Vold er for dårligt/ Men dolk er for voldeligt/ Sofakongen nul kondi/ Sukkerjunkie/ Med begge arme op til albuen Al Bundy”. (‘Tik’)

Eller igen fra ‘Med måde’: “Det er ikk´ rap-tekster/ Det er opskrifter/ På rovdrift på sprog/ Skrevet med kropsvæsker i skråskifter/ Med ornamenter på et S-tog”.

‘Se os nu’ er eftersigende lavet ud af euforien ovenpå solens varme den første forårsdag, og det kan høres, så det smitter. Produktionerne er lette at adskille, fordi hvert enkelt er fængende på sin egen måde. Tue Track formår at holde et topniveau hele vejen igennem, og selvom et par numre minder mistænkeligt om tidligere Malk-tracks, så er det ikke noget, det bliver dårligere af.
Det er for eksempel den elegante, højtflyvende ‘Ornitolog’ eller den hylende ‘Transformér’, der sætter sig fast. Der er tydelig Tue Track-signatur, og selv hvis Khal Allan står en smule i stampe på ‘Vent lige lidt’, så er bundniveauet alligevel utroligt højt ved hjælp af Tues evner.
Der er gudskelov langt imellem Khal Allan ikke top-præsterer, og Tue falder også naturligt ind, når han også griber mikrofonen. Eksempelvis på titelnummeret ‘Ponyblod’, der indfanger lytteren fra første færd, eller ‘Dårlig kode’, hvor de falder sammen i en kryptisk symbiose.

Eagger er eneste gæst på albummet med omkvædet til ‘Kra kra’, der handler om at blive misforstået som musiker. Det kan måske ske, hvis man kun tager et overfladisk indblik i ‘Ponyblod’, for det kræver mere at fange finesser og detaljer, som når Khal Allan legende let skifter imellem flere flows på ‘Autopilot’. Så selvom de proklamerer: ‘Jeg ka´ ikke li´ musik’, så er Ponyblod et ‘Sprogjob’, der rusker op i dansk hiphop.

Der er måske ingen deciderede store nytænkende overraskelser, men alligevel er det en pålidelig kvalitetssikret udgivelse, der uden tvivl vil fange sit publikum uden dog at gå mainstream. Tue Track og Khal Allan-konstellationen skuffer ikke, og så er det oven i købet allerede afsløret, at der kommer mere fra dem. Jow tak! Det er en fuldført plade, og overhovedet ikke lige ved og næsten, så op på Ponyen og lad blodet fosse ud i sommeren.

“Tag på job til det/ Gå i skole til det/ Vask op til det/ Bob dit hoved til det/ Vip din fod til det”. (‘Ponyblod’)

5 ud af 6 spots

Skrevet af Jaycob 09.06.2013 arkiveret under Anmeldelser |