Takket være et omkvæd med rigeligt fallos brød Flødeklinikken forrige år for alvor gennem lydmuren til æteren med nummeret ’Piger med pistoler’. Et nummer, som vi alle bedst husker for det ekstrem catchy og erektionsfremkaldende omkvæd leveret af en fræk, nasal ung-pigestemme. Men var det bare et one-hit-wonder, som Flødeklinikken langt om længe har fået taget sig sammen til at malke et album på, eller har det syv mand store orkester med albummet ’Syv sind’ faktisk noget at byde på?

En utrolig lækker lydside. Det var min første umiddelbare reaktion efter at have lyttet ‘Syv sind’ igennem. Her er alt indspillet på “rigtige” instrumenter af gruppens mange medlemmer. Og det sætter sit præg på albummet, som er spækket med varierede, meget musikalske og svingende beats. Og det er her pladens ubetingede force ligger. Beatsne. De er mere eller mindre fantastiske fra første til trettende nummer. En sjælden ting i hiphop-sammenhænge, hvor beats ofte loopes, så de nærmest virker som grov voldtægt af ens øregange.

Åbningsnummeret ‘Guld’ er et af pladens bedste numre. Ikke at det hverken tematisk eller lyrisk har noget usædvanligt at byde på. Her er det meget leverpostej med standardrim om standardting. Noget med at grave efter guld kan være svært, men hvis man fortsætter med at grave, skal man nok finde en klump guld. Guldklump lig med kærlighed, lig med uoriginalt. Men! Heldigvis afbrydes de trivielle rim af Flødeklinikkens største stjerne, den frækt pirrende sangfugl, Sarah Mariegaard, som kommer til undsætning. Hun leverer her et skarptskåret omkvæd, som ikke er den store poesi, men bare lyder fantastisk:

“Jeg har jagtet de ting, der skinner, jeg har selv set, hvordan du blænder/Nu er det dig, der gælder, du mit guld, mit guld/
Finde guld, det kan være svært, men jeg håber, at besværet er det hele værd/”

Hendes sang er som Sirenernes i Odysséen, hvor sømænd bliver så tryllebundet og draget af lyden, at de glemmer alt om tid og sted og kæntrer med deres skib. Så hvis du er sømand og lytter til dette album; kast anker!

Desværre for pladen virker gruppens to rappere, Damp og LauBlau, ikke altid lige skarpe eller kreative. De falder flere gange igennem og deres flade tekstunivers stemmer sjældent overens med bandets friske og groovy lyd. Dog har de begge et fedt flow og fede stemmer, der når det fungerer bedst, næsten kan akkompagnere bandet til fulde. Det er bare alt for sjældent, at Damp og LauBlau stepper op og viser deres værd. Når de gør, er det for fedt. Når de ikke gør, hvilket desværre er oftest, længes man endnu mere efter Sarah Mariegaards dejlige stemme.
På tracket ‘Igen’ fungerer samspillet mellem lyd og tekst glimrende. På det langsomme og eftertænksomme beat viser Flødeklinikken, at de er mere end sommer, sjov og ballade:

“Det når jeg siger, det er den sidste pakke smøger, slut med gak og løjer men dæmonen snakker højere/ Det når jeg stoler på en kvinde med hjerteblod, og glemmer det kan ende med, at jeg får mit hjerte revet ud/ Det når jeg tænker, jeg gerne vil videre, en moderne Sisyfos i en verden, der bidder/”

‘Syv Sind’ er et helstøbt album, der går sin egen vej og lyder som noget, man sjældent hører i Danmark. Men der er plads til forbedringer. Specielt blandt gruppens to rappere, der for ofte er ude af trit med et suverænt band. Fik jeg nævnt, at Sarah Mariegaard er gruppens guldfugl og absolut forrygende?

4 ud af 6 spots

Skrevet af Nik Nak 21.06.2013 arkiveret under Anmeldelser |