Da jeg ikke kendte Mykki Blancos musik fra andet end et par videoer, vidste jeg ikke ikke helt hvad jeg skulle forvente. Festivalens pressemateriale havde haft lige lovligt travlt med at pushe homo-vinklen, med vægt på hans transvestit-persona. Naturligvis et sell, da den slags desværre stadig er en sjældenhed indenfor hip hop, men også noget der lugtede af gimmick.

Showet viste sig ikke alene at gøre min skepticisme til skamme, men at være betydeligt mere spartansk end man kunne have forventet fra hypen. Mykki og hendes hypeman Psycho Gypsy i bare overkroppe og DJ Larry B bag computeren på scenen. Det var det, men det var også rigeligt. Der var virkelig tryk på det show — de to væltede rundt på scenen, skiftevis vrikkende i hofterne og dynamisk springende. At bukserne var ved at falde ned ind i mellem var helt i ånden, ligeså det at Mykkis titty tassels faldt af i forvirringen var det helt sikkert. Psycho var afbleget, Larry ligeså, mens Mykkis dreads var behængt med sutter. Hun tog på et tidspunkt en af dem i munden og indrømmede, at hun nok var den smukkeste pige på festivalen.

Men det var sådan så trans som det blev. Nok var det gay, men det var faktisk også forholdsvis traditionelt, set fra en hip hop-synsvinkel, om end stilen er den der nyfigne sydstats-afledte acid grime-ting med dumpt pumpende elektroniske beats og tunge baslinier. Selvom hun ikke er den mest sofistikerede MC, har Mykki stærk mikrofonkontrol. Sin hektiske optræden til trods tabte hun aldrig pusten og hun rappede igennem i stedet for at adlibbe (noget Kendrik Lamar gjorde lidt for meget til sin ellers glimrende koncert tidligere på aftenen). Tempoet var som sagt højt — flere af de numre, der i studieversioner er lavt pitchede — ‘The Initiation’, ‘Feeling Special’, selv undergrundshittet ‘Kingpinning’ — havde fået et nøk opad, så hele koncertens lille time kørte på de høje nagler. Musikalsk noget ensformigt, men noget der stødt fik temperaturen til at stige.

Det hele kulminerede i hårdtpumpede versioner af den dystre hensigtserklæring ‘Riot’ — “we’re about to start a riot, WE FUCKIN’ THIS CLUB UP!” — og ikke mindst limp wrist-manifestet ‘Wavvy’ — “hand wavvy, hand wavvy, hand wavvy, NOW WHERE’S YA HEAD AT?!” Man tog sig i at tænke, at nu må sgu selv de mest stivstikkende New York true school heads snart anerkende, at kulturen og musikken har bevæget sig et andet sted hen.

4 ud af 6 spots

Elendige fotos: Mat (klik for større skud)

Skrevet af Mat 05.07.2013 arkiveret under LiveSpot |