Pumpehuset skal have props for at booke hiphop-navne hinsides de på danske scener vejtestede kystskoler. Vi får stadig for lidt live-hiphop fra Syden og Midtvesten herhjemme, så det er kærkomment at se et spillested promovere kunstnere fra disse traditioner, selvom de ikke nødvendigivs er de store publikumsmagneter. Chicago-veteranen Twista var et fint forsøg i denne retning. Desværre leverede han også en uacceptabelt dårlig præstation.

Koncerten foregik på den lille scene i underetagen. Publikum talte 50-60 mennesker. Desværre, tænkte man først, men ved aftenens afslutning kunne man ikke andet end anerkende, at dem der blev væk sandsynligvis havde brugt deres tid bedre. Opvarmingen blev varetaget af danske autocrooner Joey Moe, der i dagens anledning var trukket i hiphop-gevandter ledsaget af et sjollercrew bestående af DJ Honest, Reels og Baby Jay. Jo mindre sagt jo bedre. Ikke alene var musikken poppet skabelon-hiphop, det blev fremført næsten 100% playback.

Da Twistas roadie derefter kom ind på scenen og lavede et mikrofoncheck ved at rappe præcist med på Jay og Kanyes ‘Niggas in Paris’, der blev spillet fra anlægget, var det anledning til optimisme hos i hvert fald denne signatur. Mikrofonen var tændt og de kærede sig om lyden på den. Nu skulle vi høre noget live hiphop, fremført af en MC med uomgængelige skills. Siden debuten som Tung Twista i 1992, har Chicago-rapperen, der var med til at definere midtvestens speedede chopper-subgenre, altid profileret sig på sine evner som hurtigrapper (Den hurtigste! i! verden!). Desværre viste roadiens rap sig at være noget af det eneste, der blev fremført live denne aften.

Twista rappede måske tredive procent af tiden, resten var playback. Et par enkelte vers kunne han svinge sig op til at fremføre selv (blandt andet hans bars fra Dame Dash-posecuttet ‘Champions’), resten var adlibs. Man undrede sig over at han overhovedet besværede sig med at udføre mundbevægelserne, da den korte distance til publikum gjorde det klart at han filmede. Tilsyneladende undrede han sig også selv, for efterhånden blev han mere skødesløs og begyndte at rappe med på sine tracks uden at holde mikrofonen foran munden. Til sidst stod han bare og delte en joint med sin “DJ” mens et par af hans numre spillede over anlægget.

Dertil kom, at showet var elendigt udtænkt. En masse enkeltvers afsluttet med sirener fra pulten, uden nogen sans for opbygning eller sekvens. Det handlede tilsyneladende mest om, at vi skulle høre hvem han havde lavet et givent track med eller hvem der var featured på det. Selv hvis han rent faktisk havde rappet sine vers selv, ville det have være ensformigt og staccato-agtigt.

Jeg ved ikke, hvad det er der går galt for så store dele af live hiphop i dag. Det forekommer mig, at der generelt i Syden og tydeligvis også andre steder gradvist er opstået en tendens til, at en koncert ikke længere handler om at vise hvad man kan live. At playback er helt i orden. Herhjemme så vi det sidst under Wacka Flocka-koncerten for et par uger siden — han prøvede ikke engang at lade som om at han var der for andet end at agere hype man for sine egne tracks. Forskellen var imidlertid, at han var fænomenal i rollen og skabte en god fest på trods, og i øvrigt ikke har tilbragt de sidste tyve år med at fremhæve sine evner på mikrofonen, som Twista har det.

Twistas musik har aldrig været særlig interessant, men han har altid repræsenteret en form for virtuositet på mikrofonen, der bare skal bakkes op live, hvis det skal have troværdighed. Da jeg ikke før har oplevet ham på scenen, ved jeg ikke om det forholdt sig anderledes i gamle dage, men i dag synes det tydeligt, at han hverken tager sit håndværk eller publikum alvorligt.

1 ud af 6 spots

Foto: Klaus Køhl (klik på skudene for større versioner)

Skrevet af Mat 02.09.2013 arkiveret under LiveSpot |