12.09.2013

StreetQuiz: Vind lak med Paulo & DJ Cars10

spyt_forsideSå gjorde de det fandeme igen! De to erfarne hiphop-rotter Paulo & DJ Cars10 har endnu engang stukket hovederne sammen og fremtryllet en spritny smød vinylskive, der alene på grund af coveret, er værd at investere i. På pladen har Paulo & DJ Cars10 allieret sig med Eagger og Danni Toma – dermed skulle der være 100 procents garanti for kræs til dine øregange. I samarbejde med Paulo & Cars10 giver RapSpot nu fem brugere chancen for at vinde ‘Spyt’/’Blommen Af Fedhed‘-vinylen.

For at deltage i konkurrencen om ‘Spyt’/’Blommen Af Fedhed‘ skal du svare rigtigt på spørgsmålet nederst i denne artikel, senest onsdag 19. september kl. 12.

I pressemeddelelsen står følgende og Paulo & Cars10s nye 12″:
Spyt er gruppens første 12 tommer vinyl. En rigtig 12-er, Maxi Single eller 12 tommer om du vil…. Du ved albumtracks og instrumentaler som rigtige DJs elsker det. Stilen er klassisk hip hop.

På A-siden finder du titelnummeret ‘Spyt’, hvor Paulo afslappet leger sige hen over DJ Cars10s funky bas-beat med battlerapmetaforer. Eagger, der var med til at støtte Paulo & DJ Cars10s første EP SmødSmeltetSmør økonomisk i 2004, da succesen med Bikstok rullede ind, danner en smuk bro mellem første og andet vers.

B-siden er rent cypher-style. ‘Blommen Af Fedhed’ gæstes af Danni Toma fra Aalborg, som hookede op med Paulo & DJ Cars10 en sen søndag aften. Danni skulle nå et tog til Aalborg kl. 23. Paulo og Danni knoklede som sindssyge med deres tekster og kl 22.30 ræsede DJ Cars10 ned ad Vesterbrogade med kurs mod Københavns Hovedbanegård med Danni på passagersædet. ‘Blommen Af Fedhed’ var lige kommet i skabet i minutterne inden.
På denne 12”-er udgivelse er der selvfølgelig lidt ekstra lir!

Instrumentalversioner til numrene Bare En ‘Idé’ og ‘Zapper’, som blev udgivet af det politiske non-profit pladeselskab Kontrafon i 2011, er også at finde på denne single. Desuden har DJ Cars10 sammensat et lille scratchkit i form af Scratch Effekter Part VII.

COVERET
Coveret er levere af HRVRK eller Jakob Mølgaard. Jakob fik demoversioner og både ‘Spyt’ og ‘Blommen Af Fedhed’ og kreerede et sandt analog masterpiece ud fra hvad han hørte.

Tjek skivens to numre ud på YouTube her – Spyt og Blommen Af Fedhed.

Skulle du ikke vinde pladen, så fortvivl ej. Er din lokale pladepusher ikke oppe på beatet, kan du bestille her, hvor du også har mulighed for at få fingrene i Paulo & DJ Cars10s bagkatalog.

Hvilket medlem af Bikstok gæster Paulo & DJ Cars10s nye 12 vinyl”?



Konkurrencen er afsluttet og vinderne har fået besked.

Skrevet af Johnny Lund 12.09.2013 arkiveret under Nyhedsarkiv |