Tredje album fra den århusianske/palæstinensiske gadedreng. Efter ‘P.E.R.K.E.R.’ (2007) og ‘Mennesker’ (2010) så har dette album bare fået titlen ‘Marwan’, fordi det mest af alt handler om ham selv. Godt hjulpet på vej af Troo.L.S. og Jonathan Elkær aka Jo:El, så bliver Marwan ved med at vokse med opgaven. På denne stærke treer har ghettoens stemme aldrig været skarpere på dansk.

Marwan har lige fra sin første plade stået som et veltalende talerør for ghettoens skyggesider og den unge generation af utilpassede indvandrere, der har fået stor medieopmærksomhed. Han er stadigvæk i bund og grund den hårde gadedreng, der ikke er bange for at snakke om kriminalitet og vold, men i takt med albums og alder er han blevet dybere og mere eftertænksom. Der er stadig masse at berette om fra gaden, som ikke bliver glorificeret men beskrevet nuanceret med en intens indlevelse.

Det er en helt tydelig udvikling, som Marwan har gennemgået siden ‘Mennesker’. Han har høstet erfaring og er blevet så meget bedre rytmisk og i sin diktion, at det gør hans levering knivskarp og hans autoritet større. Der er ingen fikse dobbelt-rim men attitude og refleksion. Marwan har noget på hjertet, og det afspejler sig i musikken, hvor han åbner op for frustrationerne. Her på ‘Søvnløs’;

“Fuck hvordan du falder, det er hvordan du lander/ Jeg lever i to verdener, det ene ben i DK det andet som perker”. – “Søvnløs, vader i blinde/ Leder efter stedet hvor jeg hører hjemme/ Stirrer ud i natten, søger uden held/ Du tror du kender mig, jeg kender ikk´ mig selv.”

Og på ‘Gennemsigtig’ – “Misforstået, helt bestemt/ Mit land er besat, så jeg smiler sjældent/ Kig på mig fra top til tå og tænk på et socialt belastet område.”

På dette selvbetitlede album bliver Marwan endnu en gang nærmest båret frem af et betagende lydbillede med stor westcoast-inspiration. Første singlen ‘Butterbombay’ er endda lavet i samarbejde med L.A.-produceren BattleCat fra det legendariske Catt Crew. Det er det eneste track, som ikke er produceret af Troo.L.S. eller Jonathan Elkær, og de to Sidste Niveau-drenge viser enorm kvalitet og falder flot ind i en melodiøs westcoast-traditionen på resten af pladen. Det er imponerende, hvordan deres produktioner er detaljerige med flere lag uden at være for kompakte, men som skræddersyet til Marwans verden. Tempoet er nede i en hastighed, hvor han kan få lov til at spytte sine historier uden at udtalen bliver klodset.

Det er en ren fornøjelse at lytte til, hvordan produktionerne er tilpasset Marwans stærke levering. Både ‘Hov’ og ‘Maui’ fader musikalsk ud til endnu et track, men det bliver det overhovedet ikke dårligere af. Begge numre, som egentlig er fire, er stemningsfulde, og især sidstnævnte er en behagelig tilbagelæner. Marwan er meget mere autentisk i sin tekstskrivning, som når han spiser, træner og ryger ‘Økologisk’, reflekterer med Jooks på ‘Vi vågner når vi dør’ eller tager et tilbageblik på ‘Gennemsigtig’ med Troo.L.S.. Det store højdepunkt kommer på ‘Uden om systemet’ med et tilrøget omkvæd af S!vas, og soldaten kommer op i Marwan;

“Mor laver mad i køkkenet/ Far deler flade i stuen/ Alt fungerer fint, du´ bare en grim hater fra kommunen/ Timian, olivenolie, kanaler fra parabolen/ Du ka´ finde mig inde i ghettoen” – “Jeg ny mand med en ny plade, laver mine penge uanset hvad/ Ingen stopper mig ingen kommer til skade jeg er inde i ambassaden/ Uafhængig, selvstændig stat, jeg som en diplomat på en gadeplan.”

Marwan omgiver sig med nogle velvalgte gæster, som kun er med til at hive albummet op. Just ligger et godt vers på ‘Vænner mig ikk´ til det’, og det er fantastisk at høre L.O.C. på et Troo.L.S.-beat igen sammen med USO på ‘Min vej’. Det er næsten ligegyldigt, hvem der lægger omkvædet, så sidder det bare tight hver gang, selvom man dog sagtens kunne have undværet Xander på ‘Lyst for oven’, der ellers er en fin positiv afslutning.

Sammenligningen mellem Marwan og Yahya Hassan, der også er fra Århus med palæstinensisk baggrund, er næsten uundgåelig, men her efterlader Marwan et meget mere sympatisk og iørefaldende indtryk. Han er en gennemtrængende og erfaren stemme i indvandrerdebatten, som kun bliver bedre rytmisk og mere velformuleret med årene. De to bærende lyd-arkitekter er med til at gøre ‘Marwan’ til et album, der bare vokser ved hver gennemlytning. En vigtig udgivelse der forhåbentlig får den opmærksomhed, som den fortjener.

5 ud af 6 spots

Skrevet af Jaycob 12.04.2014 arkiveret under Anmeldelser |