07.06.2014

Benal – ‘Hiphop’ (ep)

Benal_-_Hiphop_artworkDet er ikke lang tid siden, vi sidst hørte nye toner fra Benal. De ramte os med debut-EP’en ‘Baby’ i august, og allerede nu er der altså mere at hente fra den produktive trio i form af EP nummer to, med den sparsommelige titel ‘Hiphop’. Netop sparsommelighed er et passende ord, når man skal beskrive den nye EP, der ved brug af en minimalistisk tilgang til både tekst og musik formår at skabe et rum indenfor dansk hiphop, der med rette kan siges at være Benals helt eget.

Benal, der normalt bliver klassificeret som en del af grimescenen, betræder med‘Hiphop’ nye jagtmarker, der gør at denne kategorisering virker ret forældet. Tempoet er generelt skruet godt og grundigt ned fra grimens typiske 120 bpm-niveau, og i stedet for at satse på dynamiske energiudladninger, så har produktionerne i højere grad indfangelsen af stemninger på dagsordenen. Alt overflødigt fyld er sorteret fra, hvilket for eksempel kan bevidnes på pladens bedste nummer ‘Bootycall’, der mest af alt lyder som en afskrællet demo-udgave af noget, Melk kunne finde på at lave. Trommeprogrammeringen er minimal, men stadigvæk ekstremt medrivende.
Dette sceneskifte væk fra den tidligere grime-inspirerede lyd passer forfærdelig godt sammen med den dystre stil, som stadigvæk kendetegner gruppen, og resultatet bliver et meget stemningsmættet lydbillede, der for alvor giver plads til Benjahs velovervejede tekster.

Benjah har ligeledes taget det langsommere tempo til efterretning. Modsat de tidligere Benal-numre, så har Benjah på ‘Hiphop’ ladet de tekniske aspekter ved sin levering glide lidt i baggrunden. I stedet for bliver der satset på at give de enkelte stærke sætninger tid og plads til at ætse sig fast i lytterens hukommelse. Der bliver som udgangspunkt hellere sagt for lidt end for meget, og gerne med en længere tankepause imellem de kryptiske udmeldinger, så alle kan være med. At Benjah desuden gør brug af et jordnært sprog, sikrer at stemningen ikke bliver for belærende eller prætentiøs, hvilket ellers let er hændt, når der skal leveres hiphop med dybere overvejelser. Det er den jævne mands eftertænksomme betragtninger, som Benjah får indkapslet, og det hele føles meget troværdigt og ikke spor højrøvet. Her bidrager det spartanske lydbillede til, at de kortfattede beskrivelser står meget nøgent frem, hvilket giver pladen et dejligt inderligt udtryk. Tag for eksempel ‘Bananbåden’, hvor Benjah lægger disse fremragende linjer:

“Vi bruger penge som en metafor/
Men hvis du klæber til papiret er du lidt en lort/
De vil bære det hele, men det’ et presset løfte/
Hvis man har alt i munden kan man aldrig kysse/”

Grundet den kryptiske stil, som hele pladen er skrevet i, har det ikke været muligt for denne anmelder at udlæse en klar og sammenhængende mening ud af et eneste nummer. Dermed ikke sagt, at der ikke er nogen, for det er der helt sikkert, men som udenforstående er det ret umuligt at gennemskue. Det gør nu ikke så meget, da stemningsbillederne er tilpas stærke til, at lytteren selv kan finde sin mening i Benjahs tekster. Det har dog til gengæld den lidt ærgerlige konsekvens, at numrene flyder sammen, da teksterne bliver svære at skille tematisk fra hinanden. Og det er netop her i en helhedsbetragtning, at ‘Hiphop’ kan siges at løbe ind i en smule problemer. Udtrykket bliver nemlig til tider ensformigt, og på trods af at EP’en kun har en spilletid på en lille halv time, så bliver det af og til en lidt langtrukken affære.

Ser man EP’en som et resultat af et eksperiment med en ny lyd, er denne kritik dog underordnet, for man må sige at ‘Hiphop’ virkelig fører Benal hen til et ingenmandsland indenfor dansk hiphop. Et dystopisk land, hvorfra vi kun har fåmælte og sparsommelige rapporteringer, der er os overleveret i en sindsstemning, der ligger i grænsefeltet mellem inderlig selvudlevering og afslappet eftertænksomhed.

5 ud af 6 spots



Skrevet af Svensker-Martin 07.06.2014 arkiveret under Anmeldelser |