Dansk undergrunds-hiphops mest produktive og kompromisløse pladeselskab – Echo Out – er et synonym med boom bap-hiphop og hippie hop. Nu har de med Dødssejleren søsat en ny udgivelse, der synes at kunne associeres med tilrøgede værtshuse og en fanden-i-voldskhed, som stilmæssigt ligger langt fra Echo Outs vanlige stil. Spørgsmålet er, holder denne knopskydning, eller skal Echo Out blive ved sin læst?

Ved Dødssejlerens ror står den rappende strandvasker aka. Mørkets fyrste bks. Illusionisten. I masten finder vi Christian Coppola, der holder humøret på skuden højt med sin harmonika. På dækket står Simon Solem, der udover at have stået for 90 % af produktionerne på skiven, leverer sang og druk-råben.

På mange punkter kan gruppen minde om deres pladeselskabskammerater fra Tudsegammelt og deres lettere alternative tilgang til hiphop, der kom til udtryk i et musikalsk swingunivers. Hos Dødssejlerne er swinguniverset dog erstattet med det, gruppen selv betegner som sørøverblues. Hvad genren sørøverblues præcis dækker over, og hvilke kriterier man skal leve op til for at puttes i denne kategori, skal være usagt. At dømme ud fra pladen og pressemeddelelsen er det ”et sammenkog af balkan, folkeviser, blues, hiphop, beat og jazz” tilsat råberi og massive mængder af harmonika.

Pladen er opbygget som en konceptplade, hvor ’Dødssejleren’ refereres til som dels et skib, dels et værtshus. Men glem alt om et hyggeligt værtshus med rød- og hvidternede due. Tænk støvede beskidte værtshuse, fyldt med et klientel af forulykkede, arrede sjæle, klar til at fortælle røverhistorier og drikke for at glemme. Dette billede bliver malet tydeligt allerede på pladens første nummer, ”Beværtningen åbner lanternerne vugger/ alle herinde råber har verden at erobre/ vi ikke sobre, men har ranke halse/ alle med en historie og en chance forpasset klar på at danse/ og vinden den tuder ruderne de skælver ved tanken/ men vi tramper, banker i bordet skænker det ikke en tanke”.

Fordelingen af taletid mellem sangeren Simon Solem og rapperen Fyrsten er godt og vel 50/50, hvilket igen gør dette til en atypisk hiphop-plade, men samtidig styrker pladens koncept. Simon Solem, der flere steder kunne gøre det ud fra en light-udgave af Troels Trier, er med sin røst og fuldemandsråberi med til at fastholde stemningen og illusionen om ’Dødssejleren’ – et vildfarende sørøverskib på kollisionskurs med en roterende flaske rom som eneste kompas eller et brunt værtshus indhyllet i røg med flere forliste sjæle, der ligeledes navigerer efter en roterende flaske rom.

Med sig ombord på ’Dødssejleren’ har der sneget sig en enkelt blind passager. Mund de Carlo gæster to af pladens ti tracks ’Den Flyvende Hollænder’ og ’Poison Heidi’, som også er nogle af pladens mest interessante numre. På førstnævnte track oprulles myten om Den Flyvende Hollænder, også kendt som Dødssejleren, med opfindsomme og underholdende rim – ”Har dækket, dækket med forbandede sjæle/ 16 skæggede, blækkede, bevæbnede djævle/ forgældede ind i helvede vi er satans yngel/ hør sirenerne synge – endnu en nat kan begynde”. Også her beviser Mund de Carlo sit overlegende flow, når han over de taktfaste trommer flydende spytter, ”Jeg kaptajn/ søn af mit arbejd/ en lang vej/ havrejs/ intet kan skræm mig/ hver gang jeg/ bliver’ spurgt om at vende om svarer nej”.

Helt melankolsk og fyldt med weltschmerz ender pladen dog aldrig med at blive, da balkantonerne og den mere løsslupne stemning opvejer den triste stemning i teksterne. Helt trist er det dog ikke hele pladen igennem. I den festlige ende er fx ’Det Gynger’, der med sikkerhed vil sikre høj bølgegang i crowden, når det spilles live.

’Dødssejleren’ er en plade, der vil skille vandene, som de fleste konceptplader har for vane. Enten er man til den rowdy-lyd og besætningens melankolske tekster. Eller også køber man ikke den illusion de tre herre bestræber sig på at opbygge, finder den hurtigt enerverende, sætter proppen i flasken med rom og lader Dødssejleren sejle i havn. Men lod du dig rive med af Tudsegammelts organiske og brune lyd, vil ’Dødssejleren’ bestemt også falde i din smag.

4 ud af 6 spots

Skrevet af Johnny Lund 16.08.2014 arkiveret under Anmeldelser |