Hvordan fanden skal vi få de unge til at interessere sig for lyrik og litteratur? Dette tilbagevendende traume, der slider på enhver dansklærers i forvejen skolereformsbeprøvede tålmodighed, får med projektet ‘Rødder’ et nyt indlysende svar: Med hiphop selvfølgelig! Den altid produktive Per Vers, der tidligere har beskæftiget sig med digtfortolkning, står i front for et hold af dansk raps tunge drenge, som sammen skal bevise at rap er poesiens gateway-drug, der lokker den uanende elev henimod de hårdere strofer.

Konceptet er simpelt. 10 danske rappere får hver især opgaven at fortolke ét gammelt digt, som de selv vælger ud fra et mindre kanon af værker fra den danske digterskat. Der er mere eller mindre fri leg, så længe det originale digt på den ene eller anden måde fungerer som fortolkningens udgangspunkt. Med dette meget løse regelsæt kan det nok ikke overraske nogen at ‘Rødder’, snarere end at virke rodfæstet, fremstår som en rodet fest, hvor emnerne spænder vidt fra hinanden. At det roder gør dog bestemt ikke noget. Tværtimod er det fantastisk at se, hvordan man med afsæt i den danske digtermuld kan ende med sange om alt fra dansk modstandskamp til onani. At projektet sætter så vage grænser som muligt er dog desværre også skyld i at arbejdsindsatsen synes at svinge gevaldigt alt efter, hvor seriøst hver enkelt rapper har påtaget sig sin opgave. Dette medvirker til at nogle numre simpelthen blegner i forhold til de andre, og helhedsoplevelsen går dermed tabt.

Pladen starter ellers ud på en fabelagtig måde med den oplagte deltager i projektet Kasper Spez, der fortolker Tom Kristensens digt ‘Angst’. Her lægger et dystert Es-beat bunden for Spez’ depressive tekst, intenst mættet med ordassociationer og billedsprog.

“Det er en bittersød symfoni, foreviget på deres arme/
og de griner den ud i natten, lige nok til at dække for arene/
Men kig mig i øjnene, der er minestrygere i orkestergraven/
jeg håber du har øvet koreografien, før du kommenterer inventaret/
Du er ikke sceneklar endnu min ven, sondér terrænet/
og pimp autopiloten før du forsøger dig med refrænet”

Her fungerer idéen bag projektet på bedste vis, da Kasper Spez har taget udfordringen op og formår at indfange angsten fra Tom Kristensens oprindelige digt, så at sammenhængen mellem de to værker føles vedkommende. Et andet eksempel på en vellykket fortolkning finder vi på pladens næste nummer ‘Gaden’, hvor Mund De Carlo fortolker Emil Bønnelyckes hyldest til bylivet fra 1917 og transformerer den om til en bidende kritik af det moderne bymenneske, der taber sig selv i jagten på virtuel anerkendelse. Endnu en anden approach til fortolkningskunsten får vi af Jonny Hefty, som vælger Michael Strunges digt ‘Drøn’, der med sin energi og kaos er som skabt til Heftys kraffulde i-dit-fjæs-levering. Her er det altså ikke kun i den skrevne tekst at fortolkningen finder sted. Selve leveringen bliver også en måde at kanalisere Strunges energi over på beatet. Et sidste eksempel der fortjener særlig omtale er Pede Bs nummer, der med afsæt i Tove Ditlevsens digt ‘De tyske soldater’ leverer en personlig historie om sin egen familie. Med en blanding af beundring og frygt behandler Pede B skabelsen af fjendebilleder, og det sort/hvide had som fylder mennesker i krig, på en vedkommende og personlig måde, der er forfriskende anderledes i forhold til resten af pladens numre.

Som det kan ses har projektets kreative frirum medvirket til flere sjove, underfundige, seriøse og ikke mindst interessante fortolkninger med nok analyserbart materiale til klasseværelset, der vil få selv den mest kulturkonservative dansklærer til at kaste håndtegn i ren begejstring. Desværre er der også numre, der set i sammenhæng med pladens resterende numre, fremstår som ugennemarbejdede og overfladiske. Herunder falder Danni Tomas bidrag, en fortolkning af Benny Andersens digt ‘Damer’. Foruden inddragelsen af store dele af Benny Andersens ellers glimrende digt, så er de lyriske elementer på nummeret kedelige og fantasiløse. Om det skyldes, at emnet måske allerede er udtømt efter hele den plade Danni Toma sidste år dedikerede til det modsatte køn, vides ikke. Umiddelbart virker nummeret som noget, der lige hurtigt blev strikket sammen under en rygersession i studiet, og derfor står det også det svagere frem i sammenligning med nogle af de andre mere gennemarbejdede numre. Det samme gælder Hans Philip fra Ukendt Kunstner, der leverer et nummer, der mest af alt lyder som et misk-mask af tekststykker, der ikke kom med på den seneste plade, krampagtigt sammenført og præsenteret som en fortolkning af Helge Rodes linje “Krøblinge og Blinde er vi alle”. Igen et lidt ærgerligt eksempel på, hvordan gærdet til tider bliver lige lovligt lavt på ‘Rødder’.

‘Rødder’ er dog som koncept en virkelig fantastisk idé og det er derfor ikke underligt, at både undervisere og kulturarbejdere klapper i hænderne. At rapperne dertil har fået fri leg, og at der ikke er nogen smagsdommer som har defineret en kunstnerisk smertetærskel, er selvfølgelig udelukkende en god ting. I sidste ende giver det ikke meget mening at bedømme ‘Rødder’ som en helhed, da den kreative proces der er lagt i pladen, har haft alt andet end et helhedsperspektiv for øje. At ethvert forsøg på at sortere og strømline projektet ville gå imod selve projektets idé gør det endnu mere åndsvagt som anmelder at kræve et stabilt niveau eller en rød tråd. I sidste ende må man bare glæde sig over det indblik, ‘Rødder’ giver i fortolkningens kunst, og derefter kan man som lytter selv dykke ned i de forskellige, præsenterede afkroge af det danske sprog, der giver mest mening for én selv. Der er i hvert fald rigeligt at vælge imellem.

4 ud af 6 spots

Skrevet af Svensker-Martin 06.10.2014 arkiveret under Anmeldelser |