Ørkensolen står højt på himlen, og Avalon er indhyllet i en betragtelig sandstorm, der går lige i kontaktlinserne og udfordrer mit høje komfortniveau. Det er ikke godt, for jeg har allerede i forvejen set mig gal på G-Eazy, hans douchebag-persona og hans kokainmarinerede musik.

Jeg er på alle måder bekymret for, hvordan jeg vil håndtere en times lovprisning af Molly og whiskey (‘Monica Lewinsky’), skinny rich girls (‘Far Alone’), coke (frit valg i hele kataloget) og alle de andre supersjolske aspekter af G-Eazys narrativ.
Sådan har publikum det imidlertid ikke med G-Eazy. Der, hvor jeg har søgt støv-tilflugt, stener folk lidt i solen, og nikker anerkendende, meget 20-årigt og monokromt, spejlglas og sorte t-shirts. G-Eazy og hans tunge beats falder på et tørt sted inde i det fyldte telt, der koger i hede støvskyer.

Scenebelysningen er meget dæmpet, og jeg kan dårligt skimte Young Gerald (fnis), som G-Eazy også kalder sig. Han plejer at ligne en slesk juniorkonsulent/ejendomsmægler, der ser 10 år ældre ud end han egentlig er, har haft en lidt for loose weekend, men heldigvis lige havde tid til at køre noget voks i håret og nedsvælge en Red Bull til at tage toppen.

I dagens anledning er han i hullede sorte jeans, sorte shades og sort læderjakke – ikke ligefrem kandiderende til nogen priser for original påklædning. Godt humør har han dog medbragt. Han er mere end stoked over den overstrømmende respons fra publikum, og han har fanget, at vi er i Roskilde, ikke Copenhagen – douze points for det geografiske. Jeg vil gerne kunne li’ ham lidt mere, for glæden ved at optræde er ikke fake som resten af G-Eazy.

Tekstuniverset er bare så overfladisk og uvedkommende. ’Tumblr Girls’ er et forsøg på en hårdkogt kærlighedssang: ”She said she can’t feel her face, right now I can’t feel my heart”. Det er virkelig noget underlødigt poesibogsbullshit, der fylder mig med et stort glas, læskende haterade. Masochist much?

‘I Mean It’ er endnu et mere end almindeligt forfærdeligt eksempel og på alle måder utroværdig. Jeg kan simpelthen ikke tro på, at G-Eazy vælter sig i groupier, der skal spules væk fra hans pik med ild eller stærkere midler.

Men der sker bare noget andet i det mageløse Roskilde-solskin. Mange ting bliver pludselig tålelige, selv linjer som: “If I say that shit then I mean it, she calls me, I screen it, I’m only fuckin’ if it’s convenient, you lie on pussy, that’s weak shit, we pass pussy ’round, that’s G shit”.

G-Eazy er trods navnet og Oakland-baggrunden overhovedet ikke G’ed up. Han er en småkedelig poser med en bachelorgrad, der er i stand til at lave vældig iørefaldende, poppet hiphop med tekster, du kan rappe med på, når du er stiv og bare har lyst til at skrige MOLLY, PUSSY og FUCK en hel masse. Han er sådan en hvis-du-godt-ka’-li’-Drake-så-lyt til-det-her-agtig artist. Det er plagiat-versionen, der kan lave et flow a la Weezy, snupper en linje eller ti fra Kanye og har nogenlunde samme farve som Eminem minus hele talentet.

Det er sgu ikke rigtig noget for denne hater, men det præsenterer sig bedre end det egentlig er på en festival, hvor alle er indstillet på fest frem for fordybelse og mavesurhed.

3 ud af 6 spots

Foto: Matias Molina (se mange flere i koncertgalleriet)

Følg RapSpot på Roskilde Festival 2015 på Instagram, på Twitter og på Facebook

Skrevet af Mismarie 03.07.2015 arkiveret under LiveSpot |