Interview med Frez Force

25/1-2003 af Ptas

Hip-Hop i Danmark er langt mere end det, der udkommer på album. Det er jyske Frez Force crew et levende bevis på. Gennem årene gruppen har arrangeret jams, deltaget i rap og mix konkurrencer, udgivet mix-tapes, gæstet compilations i det hele taget paid dues som få i undergrunden. Opstillingen i gruppen er pt. de to DJ’s Bee-Low og FMDee, produceren Pink alias Sate One og rapperen C-Style. Medlemmernes alder er i den tunge ende af 20'erne, og de er alle bosat i Århus, undtagen C-Style der er inkarneret Randrusianer.        

Jeg mødte dem mellem deres lydprøve og optræden til release festen for DJ Swab’s “Half & Half” plade i Herning, og vi nåede vidt omkring i samtalen for Frez Force havde taget snakketøjet på. Efter interviewet leverede de et rutineret og underholdende show, der viste en gruppe, der er god live altid fortjener respekt og opmærksomhed.    

Ligger der en historie bag Frez Force navnet?

FMDEE: Vi fandt sådan set på navnet ud af ingenting. Det skulle være noget old school, og det skulle også se fedt ud når man tagger det. Først kaldte vi os Fresh Force, men der var ligesom en tysk breaker-gruppe, der hed det, så det vi ændrede det. Frez udtales som ‘fresh’ og ikke ‘freeze’.

Hvordan vil I karakterisere den slags hip-hop I laver?

Pink: Det er ikke sådan til at forklare, for vi har hver vores baggrund og stil. Når vi så sætter os sammen om et projekt bliver det til Frez Force, hvis det rammer det rigtige udtryk. Ellers bliver det til tracks vi bare hører hjemme i stuen.

Ud fra titler som “Essence” og “Rap Definition” kunne det lyde som om I er interesseret i et mere autentisk b-boy hip-hop udtryk...


FMDEE: Hvis du mener det som noget old school, så har vi hørt hip-hop så længe, at selv om vores musik er up-to-date, har vi stadig noget af den originale stemning med.
       
C-Style: I hvert fald blev “Essence” skrevet på et tidspunkt, hvor jeg oplevede folk negligerede pionerernes forarbejde, og var ligeglade med, hvorfor hip-hop blev skabt. Så jeg skrev sangen for at vise referencer fra fortiden kan definere det vi laver i dag.

Bee-Low:
Nu er der jo ikke så mange, der laver engelsk rap herhjemme, og vores musik er ligeså meget rettet mod amerikanerne, for at vise dem at man også kan lave musik som os. Så det handler også om at vise essensen af os selv, ikke så meget af hip-hop. Men før var vi måske mere ensporede...

Pink: Jammen, det er hip-hop vi laver, ikke hit orienteret musik, om penge, piger og hvor gode vi er til karate, det vi har til fælles er hip-hop og det er essensen for os.

Der er ikke særlig mange nye rap grupper, som er aktive indenfor flere elementer. I dyrker alle forskellige dele af hip-hop udover det i er aktive med i Frez Force. Er det  vigtigt at interessere sig for alle elementer i hip-hop?

Pink: Det er ikke nødvendigvis vigtigt, men nu har FMDEE for eksempel en kærlighed for at male graffiti, og når han får noget ud af det skal han da gøre det. Jeg havde engang en diskussion med to personer, der betragtes som de bedste til det de laver, og de sagde jeg skulle koncentrere mig om et element og blive bedst til det. Men jeg elsker at male og producere. Jeg boogie’er når jeg er stiv, og jeg rapper for skæg, og selvom jeg ikke er den bedste i verden til hver enkel ting, får jeg noget ud af det hele.   

Bee-Low: Vi er ikke flove over de ting vi laver. Jeg kalder mig ikke rapper fordi jeg rapper på et Provins Redaktionen nummer, men det er da fedt at rappe.

FMDEE:
Når jeg rapper på et dansk nummer, eller går ud og maler en væg, giver det mig også inspiration til når jeg skal mixe. Når jeg ikke kan finde på et fedt scratch kan jeg tage ud og male, og så får jeg hip-hop inspirationen derfra, for alle de ting man laver blander sig sammen.

Til jeres live shows har I også bl.a. haft break og live graffiti...

C-Style: For mig at se indeholder hip-hop alle de ting vi snakker om, og hvis man ikke elsker, eller i hvert fald respekterer de elementer kan man ikke kalde sig selv hip-hopper. Det er take it or leave it, jeg respekterer folk der kun går op i rap, men hvis de ikke respekterer det andet er de ikke hip-hoppere, de er rap-elskere. Derfor præsenterer vi i shows flere elementer, for at vise, hvad der er godt i hip-hop, og få andre til at holde af det. Det handler om at sprede det gode.

Den danske scene har nok flere rap-elskere end hip-hoppere så, hvad synes I om det?

Pink: Det er blevet bedre, på et tidspunkt syntes jeg scenen var en dårlig soap kopi af USA, hvor små drenge rendte rundt og legede gangstere, og det kan jeg ikke tage seriøst. Men folk er jo blevet ældre og har fundet deres egen stil. Men det er sjovt at hip-hop generelt betragtes som noget for børn herhjemme. I Sverige og Tyskland er der en anden respekt for at voksne, over de 28-30 også godt kan være aktive hip-hoppere.

I har jo været lidt omkring, så kan I se forskel andre forskelle på Danmark og udlandet?

Bee-Low:
Jeg synes standarden er blevet god på det europæiske marked. Selvom det ikke var os der startede det og USA er moderlandet, har vi noget andet at byde på, og jeg tror det bliver meget mere jævnt fordelt, hvor det gode rap-musik kommer fra.       

FMDEE:
Ja, jeg har været i Norge at spille nogen gange. Først sammen med DJ Kruzh’em i ‘96, og der mødte folk op til udendørs jams klokken 12 om formiddagen. Så satte de sig og tegnede skitser og nogen breakede, ligesom i helt gamle dage i Danmark. Det var perfekt, og det var sjovt nok også et alkoholfrit jam, og herhjemme handler jams om at blive fuld eller skæv.  Men vi er jo fra Danmark så vi synes det var nederen man ikke måtte drikke, hehe. Ligeså stille blev rap større deroppe, og de nye hip-hoppere havde måske lært om rap igennem MTV, og så ser de ikke det fulde billede af hip-hop.
             
C-Style: I Danmark er folk også fanget af alle praktisk talt alle har rappet, og så står de med armene over kors til jams, og leger hip-hop politi overfor dem på scenen. Folk glemmer at more sig og huske hip-hop også skal være sjovt. Folk skulle hade mindre, og i stedet for at tage de tre ting man ikke kan li’ ved en gruppe burde man fremhæve de gode ting noget mere. Man vægter negativiteten for meget. Men jeg synes den gode stemning er ved at komme tilbage til danske jams, så det er fedt.


Er det for at vise en sjovere side af hip-hop I har Provins Redaktionen (der bl.a. var i finalen til DM i Rap i ‘96 og ‘99) hvor I rapper på dansk?

C-Style: Provins Redaktionen er mere et kolektiv...
               
Bee-Low: Det er en legestue hvor vi kan prøve ting af.

Pink: Provinsen er vennerne, der hænger ud sammen, og det kommer i kølvandet på de gamle prods Tue T og Kølig Kaj lavede. Vi er vokset op med den måde at lave sjove ting på bånd, hvor der ikke er regler for kvaliteten.

Har det faktum at der ikke er kommet en plade med Frez Force, noget at gøre med I har så mange sideprojekter?

FMDEE:
Nej Provinsen tager ikke tid fra Frez Force, men vi laver om på vores show næsten hver gang vi skal spille, og når vi har lavet noget nyt i gruppen, så dropper vi som regel det gamle.

C-Style: Vi vil gerne udgive noget, og vi har også materiale til det, men vi har ikke været så heldige at finde nogen der var interesseret i at udgive os.

I er med på DJ Swab’s "Half & Half" udgivelse med nummeret “Rap Definition,” kan I fortælle lidt om det nummer?

Pink: Det er faktisk et remix...

C-Style: Swab har produceret beatet, FMDEEog Bee-Low cutter. Det er blær og lir, med en lang række af punchlines.

Hvad kan du godt li’ ved punchlines?

C-Style: Det er rappens svar på et Haiku digt, hvor man bygger linierne op efter en helt bestemt form. Det er fedt at skrive sådan, man ved at efter næste linie, der skal komme en punchline. Der er en masse teknik i det.

Men hvad med konkurrence elementet, at være den der laver de bedste punchlines...


FMDEE: C-Style er den der laver de bedste punchlines!

C-Style: Det handler om at få folk til at trække på smilebåndet, når de hører jeg har lavet en skarp punchline eller en fed leg med ord. Sådan har jeg det selv, hvis jeg hører nogen der har lavet en god linie, så skal jeg nok fortælle personen det, og jeg kan også blive inspireret af det til at blive bedre selv. Så det er et sammenligningsgrundlag rappere imellem og ikke så meget konkurrence.

Du har ellers været med i en del konkurrencer, både organiseret som MC’s Fight Night, og også battles tilbage i midten af 90'erne mod f.eks. Per V, hvad fik du selv ud af det?


C-Style: Ikke så meget, mit hoved område er stadig engelsk rap. Mange tror jeg rapper mest på dansk, men jeg øver ikke dansk freestyle overhovedet. Jeg battlede kun på dansk, fordi der ikke var nogen at battle på engelsk, men det er sjovt at battle. For mig handler det ikke så meget om at være den allerbedste, mere at være en del af processen, stå på scenen og fornemme magien i luften, hvis en rapper fuldstændig slagter den anden, eller hvis begge leverer fantastiske punchlines... Man kan ikke få den samme følelse af at tingene sker i nuet med en almindelig sang. Men selvfølgelig er det sjovest at vinde.

Kan I andre genkende det fra DJ konkurrencer?


FMDEE: Ja, det med at det hele er op til en selv, der er ikke så meget pis når man står en mod en. Man beviser meget overfor sig selv, og man kan altid høre hvem der er bedst. Det kan dommerne ikke altid, men det er en lang diskussion, hehe.

I er to DJ’s i Frez Force, som en af de eneste grupper i Danmark, hvad giver det jer?


FMDEE: Man får meget inspiration for hinanden, hvis vi øver og den ene ikke lige kan scratche så godt, bliver man opmuntret af den anden. Vi siger også til hinanden hvis vi laver noget lort. Det er ikke sådan at vi har delt op hvad vi skal lave. Til showet i dag er det mest Bee-Low der står for beat-delen, mens jeg scratcher, men sidste gang lavede jeg også beats. 
 
Hvem inspirerer jer ellers?

Bee-Low: Det er ligeså meget andre ting i hverdagen jeg får inspiration til min DJ’ing fra, som det er enkelt personer. Selvfølgelig kan jeg høre hvem der laver noget fedt, men det behøver ikke være hip-hop inspirationen kommer fra.

Pink: Det vil jeg give ham ret i. Jeg har været lidt væk fra scenen fordi jeg har fået to børn, og det giver en helt nye aspekter, både overfor hip-hop, men også livet generelt, at se hvad de rocker til, og opleve deres måde at se verden.

Tror I stadig I laver hip-hop når Pink’s børn er gamle nok til at være hip-hoppere?

       
FMDEE: Så producerer vi dem, det er der sikkert penge i til den tid. Nej, jeg tror ikke jeg kan stoppe, for vi laver jo ikke musikken for at leve af den. Vi laver det fordi vi har lyst.
  
Bee-Low:
Grunden til vi ikke prøver at leve af det er også for at kunne lave det vi gerne vil lave. Det kan jo komme dertil at vi kan leve af det, ligesom det jeg sagde med folk åbner øjnene mere for europæisk rap. Men det skal stadig være på vores præmisser.

C-Style: De rappere vi ka’ li’ i USA, lever jo heller ikke af det, de har job ved siden af.

Pink: Hvis man skal leve af sin musik, skal der sgu også mange penge i posen for at betale hus og pis og lort af!

Det er sikkert rigtigt, er der noget budskab I gerne vil sende videre før vi slutter af?


Bee-Low:
Folk skulle tage at slappe af. Det mener jeg seriøst, hvorfor skal folk piske det hele op til at være så stort. Hvis folk var mere nede på jorden kunne man skabe meget mere sammen.

C-Style: Dansk hip-hop mangler en DJ Kane, til at tage fat i ungerne og lære dem ting, introducere dem for folk, og som giver alle lov til at spille til jams.

FMDEE: Folk skal bare tænke på at de ikke skal have 5.000 første gang de er ude at spille bare fordi deres klassekammerater synes de er fede. Vi har spillet helvedes mange jobs og rejst rundt, og så kommer folk der både mangler erfaring og er dårlige på en scene og forventer masser af penge.

Pink: I Frez Force har vi spillet tit for transporten, øl og en fest, og nu er vi efterhånden blevet et navn der kan tage penge for det. Nu forventer folk der har lavet et nummer, at de skal være rapstars og pengene er vigtigere end showet. Til Århus Took It, glædede vi os helt vildt, men regnede ikke med noget. Vi slappede af og lavede et superfedt show, og folk kom bagefter hen og omfavnede os og gav respekt.

Bee-Low: Ja, og ville producere for os, hehe.

FMDEE: Og ville have os ud at spille...men det er vi jo ikke kommet (!)

Tak for det, men før vi slutter skal I skal også udsættes for den obligatoriske Enten/Eller spørgsmålsrunde så:


Cash Money eller Jazzy Jeff?

De fleste: Cash Money (efter lang tids håhr-råb og tænkepause)

Rocky eller Karate Kid?

C-Style: Rocky.

Bee-Low: Karate Kid, der er fede biler med i.

FMDEE: Rocky, der er Rocky med i. A-DRI-AN!

Lovlig eller ulovlig graffiti?

Pink: Det er ligemeget, bare det er fedt.

Bee-Low: Ved lovlig kan man stå og chille sammen.

C-Style: Ulovlig, og må jeg i den forbindelse citere Tele der i 1999 sagde: “Folk vil kun se det smukke, men for se hvad de smukke ting er, har de brug for ting de synes er grimme og som forarger, og det kan ulovlig graffiti hjælpe med” (klapsalver.)

Mix Tapes eller Mix CD’er?

Alle: Mix Tapes.

Definitive Jux eller Eastern Conference?

Bee-Low: Jeg siger Eastern Conference for jeg kender ikke de andre.

Det er også noget nyt, Jon eller Julie?

C-Style: Jeg vil helst gå ned på Julie.
   
Slik eller knep fisse?

Alle: Slik fisse!

 

Tilbage til hovedmenuen