Se til venstre der er en svensker
Looptroop, interviewet af ptas, fotograf Rasmus Dengsø i forbindelse med deres optræden i Lille Vega ved livephluids.pt2.13.2.2003

[En hverdag midt i februar er de klar til at indtage Københavns Lille Vega til Live Phluids. Efter Chords og Timbuktu har pumpet publikum ud af vinterdepressionen, går gruppen på scenen under en fanfare der minder mere om Rocky og Gladiator end Bob Marley. Som Skandinaviens ukronede hip-hop konger sætter Looptroop ild i salen, der var helt udsolgt før dørene åbnede, og stemningen bliver mere og mere ekstatisk, i takt med Promoe's knæløft bliver højere og højere.]

Før alt dette, befinder Rapspot crewet sig backstage. Vi er efterhånden desperate da interviewene før os trækker ud næsten op til showstart. Hip-hop kollektivet fra Vesterås ved Stockholm har spredt sig over lokalerne.  Embee chiller andetsteds og  Promoe er i gang med sin pre-show workout, men efter endt ventetid byder Supreme og CosM.I.C. velkommen til Looptroop Land.

Jeres nye album hedder 'The Struggle Continues', hvordan blev det til?

Supreme: Titlen stammer fra Promoe, og vi syntes om navnet fordi det både lyder godt, og samtidig er en stærk titel. Vi vil ikke have folk skal tro vi bare taler om en politisk kamp. Det er mere kampen i dagligdagen vi snakker om, ligesom der er en kvinde og et barn på coveret for at vise vi det handler om hverdagen.

CosM.I.C.: Men vi lavede sangen ’The Struggle Continues’ før albummet fik navnet.

Coveret er ret atypisk for en hip-hop udgivelse, hvem fandt på det koncept?

Supreme: Det tror jeg, jeg gjorde, for vi ville som sagt gerne vise et andet aspekt af titlen. Jeg lavede tegningerne og DJ Dainja fra Gøteborg stod for grafikken og så videre. Vi diskuterede det, og jeg ville gerne have en hel masse kvinder og børn på forsiden. Det blev så til en enkelt kvinde med et barn, men der er flere billeder indeni.

Man kan sige albummet behandler flere feminine emner end tidligere på pladen, er det tegn på en lyrisk udvikling eller kan I bare bedre li’ at tale om kvinder og kærlighed nu?

Supreme: Vi har nu altid snakket om kvinder,  men vi er blevet så voksne vi kan lave sange om kærlighed uden de at de lyder hykleriske eller sentimentale.

CosM.I.C.: Før talte vi om kvinder i tour-bussen, men vi følte ikke vi kunne bringe dem op i sangene.

På 'Heads Or Tails' nummeret afviste I “The asses, shaking on the ignorant masses” til fordel for hip-hop heads, men på ’The Struggle Continues’ taler I mere om verden som en helhed…

Supreme: Jeg tror bare det handler om at blive ældre, og være ligeglad med hvor hardcore man er, og hvad folk synes om en. Efter et stykke tid virker debatten for lille til man overhovedet gider skænke det en tanke.

CosM.I.C.: På det tidspunkt var hip-hop tingen utrolig vigtig for os, og alle unge har brug for  kærlighed til noget, og et stærkt tilhørsforhold. Vi følte dybt at vi var en del af hip-hop, men nu er vi blevet voksne og der er plads til lidt mere end hip-hop i vores liv.

[Fra scenen får Looptroop overbevist publikum om gruppen ved de optræder i København, og den danske geografi bliver name-checked så meget, man skulle tro de boede her. Bandet fungerer som en enhed, og Embee supplerer i bedste reggaestil beatsne med et lydtæppe af special effects. Gruppen tvinger hip-hopperne med de normalt stoiske stenansigter til at overvinde sig selv og skråle med på den semisentimentale ’Lookin’ For Love,’ og mellem Looptroops egne sange hører vi bidder af bl.a. Sean Pauls dancehall verdensplage ’Gimmie The Light’, glamrockerne Twisted Sisters rebelske ’We’re not gonna take it’ og ikke mindst en svensk version af Ahmads ’Back In The Day’]  
 
Har I nogen specielle favoritter på det nye album?

Supreme: Min yndlings sang er ’Last Song’.

CosM.I.C.: Min er ’Fly Away’.

I har også lavet en video til ’Fly Away’, og ligesom på coveret er der ikke så mange billeder af jer selv i den, er det en bevist tanke?

CosM.I.C.: Videoen symboliserer de ting der får os til at rejse væk, med flyet, bilen, backstage-passes og fotos fra vores turneer. Det er ikke nødvendigvis os som personer den viser, men de ting vi snakker om på nummeret, følelser.

Supreme: Vi sendte alle de billeder og ting vi bruger på albummet til ham, som skulle lave videoen og spurgte om han kunne lave en video ud af det, og det viste sig den blev meget i samme stil som coveret, og jeg er kan rigtig godt li’ videoen. Mange mennesker vil nok sige, at det er en underlig sang at sende ud som video, fordi den er så afslappet og ikke har et stærkt omkvæd, men vi syntes det var den vigtigste og ærligste sang på albummet.


De mere afslappede numre har også en ny slags vibe, som man

 ikke nødvendigvis forbinder med hip-hop musik, hvor får I indflydelserne fra andre genrer fra?

Supreme: Promoe og jeg tog på ’The Hell Tour’ i sommers sammen med vores chauffør Perry og en anden chauffør, hvor vi selv distribuerede vores udgivelse i Europa. Og den anden fyr var altså rigtig glad for gangsta-rap, så I de fem uger begyndte vi at høre den slags igen for alvor. Ellers hører vi jo, som du nok ved, en masse reggae, men også rock og singer song-writer musik, og Embee holder meget af soul, det er nærmest hans yndlingsmusik.

Bob Marleys sange blev genudsendt med vers fra Rakim og Lauryn Hill etc. har I lyst til at gøre noget lignende?

Supreme: Ikke med Bob Marleys sange i hvert fald, sangene blev jo ikke ligefrem bedre af at rapperne kom på, vel? Man kan ikke tage et mesterværk og prøve på at forbedre det.

Promoe: (der taler mens han er nået til sjippedelen i sit warm-up) Vi gør allerede noget lignende i vores show. Vi bruger dele af en masse forskellige kunstneres sange.

Musikken på Loop Troop’s albums er primært produceret af Embee…

Supreme: Det er altid produceret af Embee, han er ligeså stor en del af gruppen som os andre. Altså, på det første album, og på udgivelserne før det, fik vi et beat, og så skrev alle deres vers til det, og det blev sat sammen. På det nye album tog vi alle sammen til Gøteborg, hørte på beat-ideerne fra Embee, og skrev teksterne sammen, mens beatsne blev til lavet færdig, så det er blevet en mere kollektiv proces, og det gav en følelse af at vi skabte sangene sammen, og vi kunne give sangene broer og den slags, så det ikke bare bliver vers-omkvæd-vers som det meste rap-musik.

Hvordan foregår det, når I skal lave jeres solo-projekter, er der noget I jer som individer, der ikke passer til Loop Troop universet?

Supreme: Jeg kan ikke komme i tanke om en idé, som en person syntes var god ikke blev brugt. Det er i hvert fald aldrig sket at en af os har sagt til en anden ”Det må du ikke sige”. Vi taler om det som gruppe, og vi har stærke følelser omkring musikken, så selvfølgelig diskuterer vi, hvis Promoe har en idé og Embee har en anden, kan de skændes om det et par dage.

Hvordan opstod Casual Brothers ideen?

CosM.I.C.: Det var en stor vittighed, The Casual Brother går faktisk lige dér! (Embee lunter gennem rummet på vej mod øldepotet). Det var en intern vittighed om at man skulle opføre sig enormt afslappet for at kvalificere sig til at være ’casual’, men jeg havde nogen ideer til tracks og Embee havde beats, så vi hookede op og lavede EP’en. Vi snakker faktisk om at lave en opfølger.

Hvad med et nyt Promoe album kan vi forvente det?
 
Promoe: (stadig sjippende) Ja, naturligvis. Masser af albums!

De fleste af jer er begyndt at rime på svensk, og på det første LoopTroop album var der en kommentar om det underlige ved rime på engelsk, hvad er forskellen for jer?

Supreme: Når man rapper på svensk er det nemmere at rode sig ind i små ordspil og vittigheder, fordi man kender alle ordene. På engelsk er det nemmere at holde indholdet simpelt, og man siger det man gerne vil sige uden spidsfindigheder. Jeg foretrækker engelsk, selvom jeg også godt kan li’ svensk, for på engelsk kan man sige meget personlige ting uden det føles underligt, fordi man har en sproglig distance til det.

Hvad med hele Sedlighetsroteln konceptet, hvor I rapper i forskellige roller på svensk, hvad handlede det om?

Supreme: Projektet var bare for sjov, den eneste regel var man ikke måtte sige noget seriøst. Vi sagde bare de mest langt ude ting, og gav hinanden sætninger der lød utrolig dumme, som retssprog f.eks.

Hvad er jeres indtryk af resten af den svenske musik scene?

Supreme: Vi hænger ikke specielt meget ud med de andre musikere. Vi har Chords, Timbuktu og Breakmekanix med på tour og bruger meget tid sammen med dem, men udover det ved jeg ikke så meget om svenske kunstnere og hvad de laver.  

Hvad er jeres tilhørsforhold til Danmark?

Supreme: CosM.I.C. boede hernede. I ’96 boede CosM.I.C. og Promoe i Malmø og så hookede vi op med Typhoon og de fyre. Vi kender en masse graffiti-malere og breakere, men ikke så meget musik delen.

[Tilbage i fremtiden sveder Vega nu over ’Freedom Fighters’, hvor gruppen giver stemme til graffitimalerne, der ellers normalt taler med kanderne. Der er elektricitet i luften, og vi bliver blessed med en a capella version af et splinternyt Promoe-vers fra et nummer med Chords og Timbuk. ’Denmark Style’ der i den grad er blevet national sang herhjemme bliver også luftet, men desværre når de aldrig længere end til omkvædet. De nye numre dominerer, og specielt ’Get Ready’ går rent ind, mens Supreme quoter reggaeartisten Capleton og rapper: ”Music is a mission, not a competition!”]  
 
I siger musik er en mission og ikke en konkurrence på albummet, hvordan skal det forstås, hvad er missionen?

Supreme: Det er jo en forskellig mission afhængig af hvem du er. For os, og det lyder måske som en kliche, handler det om at forsøge at blive bedre til det man laver. Det man altid kan forbedre er, når man tænker på en sang og kan nå dertil hvor man kan lave den som man har tænkt den – så er det rigtig godt. Nu kan vi snakke om at lave et nummer, og når vi er færdige med det, er det måske ikke helt som ideen, men stadig ret godt, og det vi kommer tættere og tættere på at kunne lave sangene præcis som de var tænkt.

Hvad med ”Not a competition” delen, I bevæger jer væk fra battle-rhymes, men hvad har I imod konkurrence?

Supreme: Hip-hop er selvfølgelig konkurrence-præget men ingen af os har lyst til at bruge vores tid på at tale om andre. Vi har aldrig prøvet på at være battle-rappere, vi er en gruppe som er ret god til at optræde. Selvfølgelig er det konkurrence-præget på den måde at når man møder andre rappere spørger man "Nå, hvor mange plader har I solgt? Hvor store koncert-steder kan I fylde? Hvor mange lande har I spillet i?” Jeg gider ikke spilde min tid på at snakke om, hvem der er den bedste rapper, når jeg kan tale om det jeg synes er vigtigt. Derfor prøver jeg ikke at involvere mig i åndssvage beefs over noget fjollet, når jeg kan lave et godt album i stedet.

Før nævnede I at titlen skulle forstås som en dagligdagskamp, men der er også mere politisk ladet materiale på albummet…

CosM.I.C.: Alt er jo politisk.

Det siger folk der tænker politisk altid, men så er det svært at tale om politisk bevidsthed.

Supreme: Jo, men selv når man laver en kærlighedssang er det en slags politik. For almindelige mennesker er almindelige emner, man taler om omkring køkkenbordet, det politiske i deres verden, men det kalder de det bare ikke.

Jeg mente mere politik i den forstand, at man finder en del kritik af samfundet, demokratiet og ordensmagten på jeres album, til gengæld hører man måske ikke så meget om alternativet derpå?

Supreme: Nej, selvfølgelig ikke, for vi ved ikke hvad alternativet er, det ville være farligt, hvis vi troede vi havde svaret på, hvordan verden skal se ud. Men pointen er, at det stadig er godt at snakke om, hvordan det vil være at leve i en verden med færre dårlige elementer. Hvis folk f.eks. værdsatte livet mere end penge, eller værdsatte venlighed mere end styrke, så ville den bedste revolution ikke være en der omstyrter samfundet voldeligt, men en, hvor folk tænker ligeså meget på hinanden som sig selv.

Så I tænker ikke på at omstyrte demokratiet, når I skriver jeres tekster?

Supreme: Nogen gange er det da det vi tænker på, men derfor er den største revolution en måde at tænke på. For helt seriøst, kræver det ikke mere end at folk tænker over om det er nødvendigt at føre en krig, at slå folk ihjel, at udsætte mennesker for sult bare for at skabe profit.

I Amerika har politiske rappere som Chuck D fra Public Enemy og KRS-One været fantastiske til at lave slogans, men uheldige når det kom til at skabe bevægelserne der skulle føre de politiske budskaber ud i livet, hvordan ser I jeres rolle?

Supreme:  I USA får man jo flere penge ud af rap-musik, og der har de bedre mulighed for at investere velgørende. Jeg er ikke i en position, hvor jeg kan give penge væk. Det ville være dejligt, men sådan er virkeligheden ikke. Men ja! Jeg ved jeg gør ting jeg ikke burde gøre, men hvis jeg med min musik kan være med til at gøre noget godt, får jeg det bedre. Hvis folk som er aktive i politiske bevægelser hører vores musik og bliver inspireret af det, har vi i det mindste gjort lidt. Vi vil stadig gerne være en god indflydelse. Jeg synes ikke nødvendigvis man både skal være personen der laver musikken og sætter bevægelserne i gang, musikken kan være soundtracket til de mennesker som starter bevægelserne.

[Looptroop er nået til slutningen af showet. Før ’Revolutionary Step’ bliver vi introduceret for ’shop-lifting dance,’ hvor hænderne går hurtigt mellem at gribe ud fra kroppen og ned i lommerne. Man fornemmer det tætte samarbejde mellem gruppemedlemmerne, der aldrig lader hinanden hænge, når de laver overgange mellem vers og linier. Før de afslutter får vi muligheden for at vælge et nummer fra salen, og til spredt undren falder valget på svenske ’Ring Snuten’. Før Looptroop Rockers er 'audi 5000', husker de at gøre det klart, at gruppen er for fred selvom bagtæppet annoncerer revolution.]